• 11aug '10
  11:21

  Barcelona

  Fotoalbum, Personlig, Rejse 1 kommentar
  Efter et par ugers hektisk ferie, er jeg nu tilbage i Danmark igen. Første uge gik til Sverige hvor vi tog en lille tur på kano (den kommer der billeder fra, samt et separat indlæg senere) og ugen efter var Susanne og jeg i Barcelona. Jeg ved ikke hvilket vejr vi forlod i Århus, men i Barcelona var der sol og ca. 30-32 graders varme om dagen, men om natten måtte vi nøjes med omkring den 22-25 grader. I kan tro at jeg skulle høre meget for at jeg havde taget et par langærmede trøjer med i baggagen

  Vi fik i hvert fald set Barcelona, og gået nok i snit ca. 10 km om dagen, så hen mod slutningen begyndte mine fødder at være lidt ømme, men det var da en rigtig god ferie. Vi har taget et par billeder, som du kan se i fotoalbummet. Sig til hvis du mangler et login til det. Hvis du kommer forbi os en dag kan vi plage dig med endnu flere billeder fra turen
• 16aug '09
  20:23

  Berlin

  Fotoalbum, Personlig, Rejse 2 kommentarer

  Efter Skotland fik jeg lige et par dage i Danmark før turen så endelig gik med kæresten til Berlin. Jeg vil ikke skrive detaljeret om hvad der skete dag for dag, da det nok ikke er så spændende at læse om. Jeg kan dog roligt sige at vi fik set Berlin, at det er en spændende by, at vejret var perfekt og at mine nye billige sko ikke er egnet til at trave så meget rundt.

  Vi boede på et fint hotel ikke langt fra Alexanderplatz, og ca. 20 meter fra en U-Bahn station, så det var ikke noget problem at komme rundt i byen. Vi oplevede til min store fornøjelse at den årlige ølfestival i Berlin fandt sted mens vi var der, så Karl-Marx-Allee var proppet med ølboder, madboder og musik hele weekenden. Den klart underligste oplevelse på den ølfestival var at smage kirsebærøl. Hvis du ikke har prøvet det… så er du egentlig ikke gået glip af ret meget

  Udover at se på selve byen og smagt på øl, så fik vi også besøgt nogle historiske steder, og set et par museer. Vi så museet ved Checkpoint Charlie, hvor der stod meget om hvordan det var at leve i Østberlin, om mange af de personer der flygtede, hvordan, og hvem der hjalp dem. Vi så det tidligere Stasi hovedkvarter der i dag er indrettet som et lille museum, hvor kontorerne står præcist som de blev efterladt dengang Stasi blev nedlagt. Kantinen er endda den samme, så vi har sikkert siddet i samme stol som Erich Mielke. Det var dog ikke den store turistattraktion og det var faktisk ikke så let at finde stedet, men spændende var det. Vi så DDR museet som fortalte historien om hvordan hvordan samfundet fungerede i Østtyskland på forskellige områder som uddannelse, musik, tøj, etc. Vi så også Gedenkstätte Berlin-Hohenschönhausen som var Stasi fængslet, der i dag er åbnet for rundvisninger. Den sidste dag så vi området for det tidligere SS hovedkvarter, men der var nu kun en udendørs udstilling med billeder, da selve museet først står færdigt i 2010.

  Nedenfor er et par billeder fra turen. Resten kan du finde i fotoalbummet.

  

  

  

  

  

  

  

  

  

  

  

  

  

  

  

  

  

  

  Berlin-Hohenschönhausen Memorial

• 05aug '09
  16:39

  Skotland

  Fotoalbum, Personlig, Rejse Kommentarer slået fra

  Jeg har i sidste uge været en tur i Skotland sammen med Jonas. Selvom der ikke blev tid til at skrive ret meget dagbog derfra, så har jeg efterfølgende fået skrevet lidt, og det kan læses i denne blog under følgende fire indlæg (det første indlæg er faktisk skrevet i Skotland):

  Dag 1: Udrejsen og Edinburgh
  Dag 2: Glen Coe, Inverness, Loch Ness og Lochcarron
  Dag 3: Applecross, Isle of Skye og Fort William
  Dag 4: Ben Nevis og Glasgow

  Den sidste dag var bare hjemrejsen, og er ikke værd at skrive noget om. Jeg opdaterer dette indlæg med link til et fotoalbum med billederne fra turen, men det bliver senere, for lige nu sidder jeg i et tog på vej mod Berlin for at fortsætte min sommerferie Der er dog et par billeder knyttet til hvert indlæg, så det må I nøjes med indtil videre.

• 05aug '09
  16:32

  Dag 4: Ben Nevis og Glasgow

  Personlig, Rejse 3 kommentarer

  Bortset fra den første dag, hvor vi vadede Edinburgh tynd, havde turen ikke budt på meget fysisk aktivitet. Det skulle ændres med dagens plan: Vi ville op på toppen af Ben Nevis. Jonas virkede ikke så sikker på at planen ville lykkedes, men den ukuelige optimist forsikrede ham om at det ikke var en mulighed kun at nå halvvejs Til dem der ikke ved det, så er Ben Nevis Storbritanniens højeste bjerg med sine 1344 meter.

  Dagen startede som de plejer, nemlig med at vi vågnede. Vi gik ind for at få morgenmad kl. 7:30, men der havde været en misforståelse, for maden var først klar kl. 8:30. Vi benyttede ventetiden til at få booket et hotel i Glasgow, da det var her vi regnede med at slutte dagen, og allerede kl. 8:00 var morgenmaden klar.

  Første stop var turistinformationen i Fort William, hvor vi købte et kort over bjerget. Vi havde nemlig hørt at det i tåget vejr ikke skulle være en helt ufarlig tur, og bjerget har da også kostet menneskeliv igennem årene. De havde også t-shirts med teksten “Ben There, Climbed That, Got this T-Shirt”, men den måtte vi ikke købe før vi rent faktisk havde været på toppen.

  Vi kørte til Glen Nevis hvor opstigningen skulle begynde, men da de ikke havde proviant, så tog vi ind til en campingplads i nærheden. Kl. 10:30 begyndte opstigningen der ifølge diverse guidebøger burde tage ca. fire timer, og herefter tre timer for at komme ned igen. I alt en tur på 7 timer og 18 km. Med i rygsækkene var vand, sodavand, sandwich, slik og kager, frugt, samt tøj til alt slags vejr.

  Vejen til toppen gik gennem mange forskellige slags landskaber. Først op ad en smal grusvej, herefter en meget stenet sti gennem en mark af bregner, så op ad nogle ret høje sten (dagens første af mange kriser), et stykke der næsten gik ligeud forbi en sø, gennem en lille flod og et næsten lige stykke vej. Herefter blev det sværere. Stigningen blev mere stejl, vejen blev dårligere og dårligere for næsten at forsvinde til sidst, og vi ramte skyerne så man ikke kunne se ret meget foran sig. Selvom det var hårdt, så nåede vi kl. 13:30 toppen, hvor vi spiste vores sandwich. Det havde taget i alt tre timer, og det var svært at forestille sig at man tre timer tidligere havde gået i solskin og shorts. På toppen var der koldt, tåget, blæsende, og Jonas havde endda haft den ære af at blive ramt af en snebold i juli måned. Som en ægte nørd hev jeg mobilen frem på toppen, og opdaterede min Facebook status til at jeg sad på toppen af Ben Nevis.

  Hvad der kommer op skal også ned igen, og det samme gjorde sig gældende for os. Efter en halv time på toppen gik det nedad igen, og hvor opstigningen havde været hård for kredsløbet og lårene, så var nedstigningen ond ved knæene fordi man hele tiden skulle holde igen eller gå ned af nogle høje trin alt imens man koncentrerede sig om ikke at træde forkert på det ujævne underlag. Det blev heller ikke bedre af at vi løb tør for vand hen mod slutningen. Undervejs på turen så vi dog nogle af de mest fantastiske udsigter jeg nogensinde har set, så det var det hele værd. Billederne nederst i dette indlæg gør ikke udsigten retfærdighed, men giver forhåbentlig et lille indtryk af hvordan turen har været.

  Kl. 16:30 stod vi igen nede ved bilen efter 6 timer og 18 kilometer, og med nogle ret ømme fødder. Min t-shirt var fuldstændig gennemblødt af sved, så det første vi gjorde efter at have fået luftet fødderne, var at køre tilbage til turistinformationen i Fort William for at købe vores t-shirts, der indikerede at vi havde nået toppen.

  Nå, men der var ingen tid at spilde, da dagen jo skulle ende i Glasgow, ca. 170 km. derfra. Turen til Glasgow gik gennem et flot landskab i starten, men bakkerne forsvandt efterhånden som vi kom ud af Højlandet. Inden de forsvandt helt nåede jeg dog lige at tage dette panoramabillede fra en parkeringsplads langs med vejen. Sådan var landskabet mange steder i Skotland. Rigtig flot.

  

  Vi ankom til Devoncode Hotel, parkerede i en skummel baggård, checkede ind og fandt ud af at den super billige pris på 35£ fra nettet, rent faktisk holdt stik. Vi gik ned i byen og fandt noget mad, men ellers var det ikke ret meget vi fik set af Glasgow. Først da vi kom hjem fra vores tur i byen pakkede vi ud og fik hængt det svedige tøj til tørre, så det var klar til at proppe i kufferterne til dagen efter, hvor vi skulle hjemad. Efter at have beklaget sig over ømme knæ, lår og fødder faldt vi i søvn omkring kl. 1:00.

  

  

  

  

  

  

  

  

  

  

  

  

  

  

  

  

  

  
• 05aug '09
  15:54

  Dag 3: Applecross, Isle of Skye og Fort William

  Personlig, Rejse Kommentarer slået fra

  Så fik jeg endelig taget mig sammen til at skrive om den 3. dag i Skotland.

  Da vi vågnede op, var vandet heldigvis kommet tilbage, så vi kunne tage et bad. Herefter stod den på engelsk morgenmad hvorefter vi sagde farvel og kørte afsted. Tyskerne ventede stadig på autohjælpen, og vi ved ikke om de nåede videre på deres tur, men det må vi da håbe.

  Vi fulgte Brenda’s anbefaling fra dagen før, og kørte mod Applecross. Det var godt nok en blind vej, da vi skulle tilbage af samme vej igen, men udsigten skulle være ret flot. På vejen skulle vi nemlig over Storbritanniens højeste vej i 626 meters højde. Vi holdt en pause ved foden af Bealach na Ba og kiggede op på det regnvåde bjerg som vi snart skulle køre op ad. Det var dog ikke længe vi holdt pause for det blæste halvanden pelikan, og det var faktisk ret koldt. Vejen opad var så smal at der kun var plads til en enkelt bil, og vi kom hurtigt op i skyerne hvor man ikke kunne se ret meget af den snoede vej foran sig. Igennem kom vi da, og det var også klart den flotteste del af turen, for selve Applecross var ikke meget mere end et par huse, en parkeringsplads og et hotel.

  Vil kørte tilbage samme vej til Lochcarron, videre til Kyle of Lochalsh, og så over Skye Bridge til Isle of Skye. Vores plan var at se noget flot natur, og selvom det lykkedes, så så vi ikke helt det vi havde forventet. Vi havde regnet med at se klipper ned til vandet hvor havet ramte øen, men for at se det så skulle man nok være taget ud på Western Isles. Der kunne man dog kun komme hen med færge, og det havde vi ikke tid til.

  Vi kørte i stedet nordpå til Dunvegan Castle. Slottet var hjemsted for MacLeod klanen som havde været på stedet i 800 år. Den øverste for klanen var det 30. overhoved, efter at han havde overtaget fra nr. 29 tilbage i 2007. Slottet lå meget flot, men haverne omkring slottet var klart det flotteste ved denne tur.

  Vi kørte tilbage mod Portree, og Jonas fik den geniale idé at tage en lille omvej for at se noget natur. Det ledte os ud på små bakkede veje med en masse får (både på og ved siden af vejen). Efter ca. 10 snørklede kilometer, endte vejen blindt på en forblæst bakketop ved en sø, og vi måtte samme vej tilbage.

  Turen gik nu tilbage til Kyle of Lochalsh, videre mod Invergarry og så til Fort William. Da vi nærmede os Fort William så vi et skilt med en Bed & Breakfast, og belært af erfaringerne fra dagen før, valgte vi at kigge ind for at se om de skulle have et ledigt værelse. Det havde de til alt held, og vi fik et yndigt lyserødt værelse med tilhørende lyserødt badeværelse.

  Vi havde ikke spist endnu, så vi efterlod bagagen på vores værelse og kørte mod Fort William. Herinde fandt vi en indisk restaurant og fik noget mad. Så var det tid til en gåtur rundt i byen, hvilket ledte os langs med vandet og op på en lille bakketop ad en fire kilometer rute, der hed Cow Hill Walk. Da vi dagen efter havde planlagt at tage en lidt længere vandretur, så var det ikke opmuntrene at vi allerede var lidt trætte efter denne lille tur, men det blev nok bedre efter en god nats søvn. Vi vendte tilbage til vores Bed & Breakfast og gik i seng… efter at have checket mail naturligvis, da det var første sted på turen vi havde internetadgang.

  

  

  

  

  

  

  

  

  
• 03aug '09
  16:12

  Dag 2: Clen Coe, Inverness, Loch Ness og Lochcarron

  Personlig, Rejse 2 kommentarer

  Her kommer så beretningen om vores 2. dag i Skotland.

  Dagen startede med at vi gik ned og fik morgenmad på vores hostel. Ikke fantastisk mad, men den mættede da, og derefter tog vi lufthavnsbussen ud til, ja lufthavnen, for at hente vores bil. Vi kom godt nok lidt for tidligt, men heldigvis var bilen klar: En Ford Focus med rattet i den forkerte side. Af en eller anden grund blev det bestemt at jeg skulle køre, og så gik turen ellers mod Stirling i den forkerte side af vejen. Heldigvis var det meste motorvej, så det var først inde i Stirling at det begyndte at blive en udfordring at placere sig korrekt på vejen.

  Det gik dog, og vi parkerede lidt uden for Stirling Castle, som vi skulle op og se nærmere på. Slottet lå meget flot, men vi gik ikke indenfor, da det kostede lidt for mange penge, så i stedet så vi på det udefra. Det regnede en del, men heldigvis var vi forberedt med regntøj, så det eneste irriterende var at forsøge på at tage nogle gode billeder. Efter at have set på Stirling Castle var det på tide at få noget frokost. Vi gik lidt rundt i Stirling, men endte på en Subway hvor vi fik et par sandwiches.

  Da vi havde spist var regnen holdt op, og vi kørte videre mod Glen Coe. Der var ikke så meget at se på stedet, da vi så det meste da vi kørte igennem. Flot var det dog. Vi stoppede ved et informationssted for turister, og gik en kort tur. Herefter gik turen videre mod Inverness. Vi passerede Loch Ness, men på trods af at vi af og til stoppede for at kigge efter, så vi aldrig Nessie. Stor skuffelse!

  Vi fandt en parkeringsplads i Inverness og gik på jagt efter noget aftensmad. På vejen så vi en parade med noget sækkepibemusik, og vi endte med at spise på et billigt sted. Det kan godt være at det var billigt, men tilgengæld var maden ikke ret god. Jonas fik nogle meget krydrede kødboller med samme konsistens som hoppebolde, og jeg fik en ret smagsløs lasagne. Det mættede dog alt sammen.

  Herefter gik turen mod Achnasheen hvor vi regnede med at finde en Bed & Breakfast, så vi kunne overnatte der. Det viste sig dog at blive problematisk. Det eneste vi fandt var et hotel, men det var alt for dyrt. Vi kørte videre og fandt et andet hotel der lå helt øde og rigtig flot. De mange BMW’er der var parkeret udenfor, samt synet af deres opholdsstue, gav os dog indtrykket af et meget dyrt sted. Dette blev bekræftet da vi var inde for at spørge om prisen. Selvom det var ved at blive sent, besluttede vi at køre mod Lochcarron for at finde et sted at overnatte der, da det alligevel lå på vejen mod Isle of Skye som vi ville besøge dagen efter. På vejen så vi et skilt med teksten “Hostel” der pegede på en helt mørk bygning, der så meget skummel ud. Vi prøvede at se om de havde et værelse, men alt så lukket ud, og skiltet lignede noget der bare var efterladt udenfor. Vi kørte videre.

  Vejene blev herefter mindre med kun en vejbane, så for at passere andre biler måtte man ind på de såkaldte “Passing Places”. Heldigvis var det let at se andre biler på lang afstand da det var blevet helt mørkt. På denne smalle vej passerede vi to mennesker der var ude og gå en tur. Det undrede os lidt, da det var et øde sted og desuden gik de med deres styrthjelme i hånden. Vi overvejede at stoppe, men tænkte at de nok ville have vinket efter os hvis de havde brug for hjælp. Så mange biler passerede alligevel ikke forbi.

  Vi nåede Lochcarron og fandt et hotel med en ejer, der mest af alt lignede en pirat. Arrr. Han havde dog ikke flere ledige værelser. Lidt længere fremme i byen var der et hotel mere, Rockvilla Hotel, men døren var låst. Det lykkedes dog Jonas at få ejerens opmærksomhed, men hun havde desværre heller ikke flere ledige værelser. Den flinke dame, Wendy, kom dog rendende lige inden vi skulle til at køre igen, fordi hun havde en bekendt i byen, der havde et Bed & Breakfast. Selvom det var over hendes sengetid (hendes bekendt, der forresten hed Brenda, var 70 år gammel) så ringede hun alligevel, og til al held kunne Brenda godt klemme os ind. Vi fik adressen, og så kørte vi derhen.

  Brenda var en meget flink og snaksagelig dame, der oprindeligt kom var Liverpool, og hun havde i forvejen to tyske motorcyklister boende, så vi måtte få hendes soveværelse. De to tyskere viste sig at være de to vi havde passeret tidligere på aftenen. Deres motorcykel var gået i stykker og de var blevet samlet op af Brendas søn efter at have ventet forgæves i mange timer på at autohjælpen skulle nå frem.

  For at gøre det hele endnu mere perfekt, så var der noget arbejde i gang på vandforsyningen til gaden, så vi var nu fem personer om et badeværelse uden vand. Det ville først komme igen kl. 7:00 næste dag. Nå, men sidste mand på toilettet måtte skylle ud, og så gik vi ellers i seng. Vi sov ca. kl. 0:30 sammen med et bæver tøjdyr hun havde smidt ind til os, som vi af en eller anden grund navngav Taffy O’ Bastard, efter en person fra serien Bottom.

  

  

  

  

  

  
• 30jul '09
  00:36

  Dag 1: Udrejsen og Edinburgh

  Personlig, Rejse Kommentarer slået fra

  Som nogle af jer ved, er jeg i disse dage på ferie i Skotland sammen med Jonas, og her kommer lidt om vores oplevelser på turen. Jeg er et par dage bagud med at skrive (mangel på tid og internetforbindelse), så I får det hen ad vejen. Indtil videre kommer første dag, hvilket var den 27. juli 2009. Resten følger snart, men sikkert først når jeg er hjemme igen. Stay tuned!

  Det var altså dagen hvor vi skulle afsted, så Jonas og jeg kørte mod Billund, hvor vi skulle flyve med Ryanair til Edinburgh. På vejen stoppede vi ved et smørrebrødssted i Vejle hvor vi fik noget nær verdens største sandwich… hver! Den tog vi med til Billund lufthavn hvor vi ville spise den så snart vi var sluppet af med vores bagage. Vi kom af med bagagen, slap gennem sikkerhedskontrollen, købte to af de meget spængfarlige vand som vi ikke måtte have med, men kunne købe på den anden side, og så kastede vi os over den store sandwich. Vi var kun lige færdige, da vi blev bedt om at gå til gate 4. Det gjorde vi så, men det var der nu ingen grund til, for flyet var forsinket. Det er typisk Ryanair. Hver eneste gang jeg har fløjet med dem, har de været forsinkede. Dette var forresten første gang vi fløj med Ryanair

  Da vi endelig kom ombord var det som at sidde i en bus, bare med endnu mindre benplads. Godt det kun tog en time og 20 minutter. Efter en, heldigvis ikke alt for lang kø, ved paskontrollen fik vi vores bagage, og stod så i Edinburgh. Vi fandt hurtigt lufthavnsbussen og tog den ind til centrum, hvor vores hostel lå. Der er ufatteligt meget vejarbejde i byen, og deres veje er ikke ligefrem i bedste stand, så det blev en rystende oplevelse (i bogstavligste forstand) men frem kom vi da, og endda kun få meter fra vores hostel.

  Vi checkede ind på St. Christopher’s Inn, som have fået titlen som verdens 6. bedste hostel. Hvor den titel kom fra aner jeg ikke, men det var i hvert fald ikke for de store luksuriøse værelser. Der var knapt nok plads til at stille bagagen, da køjesengen nok fyldte over halvdelen af gulvpladsen i værelset. Badeværelset var derimod heller ikke noget at råbe hurra for, men det gik da. Vi skulle jo kun sove der en nat.

  Da vi checkede ind sagde pigen i receptionen at man umuligt kunne nå at se Edinburgh på mindre end en uge. Vi havde dog kun en aften, så vi måtte hellere komme i gang. Uden at gå i detaljer med det hele, så lykkedes det også ret godt. Vi fik noget gået i omegnen af 10-12 km rundt i byen, og fik dækket det meste af centrum godt ind. Desværre var der dog noget arbejde i gang ved Edinburgh Castle, der gjorde at vi ikke kunne komme indenfor, så vi måtte nøjes med at se slottet udefra. En skam, men det var der ikke noget at gøre ved. Ellers en fin by, men en sjov opdeling mellem den nye og den gamle bydel. De fleste butikker i byen var dog for turisterne, hvor de solgte alle mulige turist-ting til tonerne af (knap så) underskøn sækkepibemusik. Ikke underligt at alle butikkerne havde skilte ude hvor de søgte nye medarbejdere. Det er jo ikke til at arbejde i den støj

  Da vi, godt trætte efter flere timers gåtur, vendte tilbage til vores fantastiske hostel, kunne selv de mange fjedre, der prikkede mig i ryggen, ikke forhindre mig i at få en god nats søvn.

  

  

  

  

  

  
• 12jun '09
  13:01

  Rock am Ring 2009

  Fotoalbum, Personlig, Rejse 1 kommentar

  Sidste uge samt i weekenden stod den på rock og øl! Mere præcist var jeg med tre venner til Rock am Ring på Nürburgring i Tyskland.

  Turen startede onsdag omkring midnat, og efter ca. 7-8 timer i en tæt pakket bil, så var vi fremme. Det var dog ikke helt let at finde et sted til vores lejr, da vi kom ca. en dag efter de åbnede, og de gode pladser allerede var taget. Vi endte dog med at finde en plads på en skråning små to kilometers gang fra festivalområdet, men måtte i løbet af ugen erfare, at en skråning ikke er verdens bedste sted at slå sit telt op, for da slet ikke at tale om at sove i det. Tilgengæld var udsigten flot, da vi jo var oppe i bjergene.

  Vejret var overskyet, lidt køligt, men tørt. Vi brugte derfor dagen på at drikke den øl vi på vejen derop havde købt i en nærliggende by. Vi havde egentlig regnet med at vi havde købt øl nok til hele festivallen, men hvem prøvede vi egentlig at narre? Naturligvis løb vi næsten tør hen imod aftenen. Fredag var vejret det samme, og da det først var om aftenen vi skulle til koncert, så blev denne dag også brugt på at hygge i vores lejr, samt studere området lidt nærmere. Hvis man er vant til at være på fx Roskilde Festival, så er Rock am Ring en anderledes oplevelse. Folk er generelt mere “voksne” og opfører sig ikke som lallende teenagere på stoffer, men tilgengæld er det tilladt at slæbe alt hvad hjertet begærer med ind på campingområdet. Der var derfor generatorer der stod og brummede mange steder til at drive folks køleskabe, samt kæmpe musikanlæg. En trend jeg dog aldrig forstod var den med at stille kæmpe højtalere op uden for ens lejr, og så pege dem væk fra lejren. Hvorfor var det mere interessant at genere andre med ens høje musik, fremfor selv at høre den i lejren?  I nærheden af vores lejr var der dog kun et sted hvor de spillede højt, og det var alligevel et stykke væk. Vi var mest irriteret over en ærgerlig person i lejren overfor, der havde taget en trompet med, som han oven i købet knapt nok kunne trutte ordentligt i.

  Fredag aften placerede vi os foran Alternastage for at høre Killswitch Engage, Marilyn Manson og Korn. Jeg er sikker på at alle koncerter var gode, men det var lyden desværre ikke. Af og til var den, men for det meste forsvandt både guitar og vokal. Det var mildest talt møgirriterende, og vi endte da også med at smutte ca. halvvejs inde i Korn koncerten.

  Lørdag regnede det, så det var en god måde at starte min fødselsdag på. Efter at have købt fire muffins (de havde ikke lagkage) så blev lejren pyntet op med flag og balloner. Heldigvis var regnen stort set stoppet, da vi hen på eftermiddagen tog ind på festivalpladsen i en proppet shuttle bus. Her stod den på koncerter med Flogging Molly, Volbeat, Machine Head, Prodigy og Slipknot. Desværre var lyden på Centerstage heller ikke ret godt, og led af nogen af de samme problemer som dagen før på Alternastate. Det var dog alligevel en smule bedre, og det var trods alt nogle gode koncerter. Især Slipknot bør nævnes som et af aftenens absolutte højdepunkter.

  Dagen efter småregnede det igen, men vi havde en masse øl og tørvejr i lejren, så det generede os ikke. Efter et par dåser øl (5 liters dåser vel at mærke) brød solen endelig igennem og så smuttede vi op til festivallens, for vores vedkommende, sidste koncert. Nemlig Guano Apes, som jeg havde set rigtig meget frem til. Jeg var stor fan inden de gik i opløsning for nogle år siden, og havde derfor opgivet at komme til at høre dem live. Så da jeg endelig så at de fandt sammen igen for en tour denne sommer, så var jeg helt klar på at høre dem! Desværre tog lyden på Centerstage en stor del af den fornøjelse. Den var mildest talt elendig, og flere gange var jeg ikke engang i stand til at høre hvilket nummer de spillede, på trods af at jeg stort set kan synge med på alle deres sange. Det var simpelthen for ringe Rock am Ring. Det kan gøres bedre!

  Senere samme aften valgte vi at pakke sammen og køre hjemad, da der ikke var flere koncerter vi ville høre. Det har været en god festival, og vi har hygget os, men lydkvaliteten og afstanden til festivalområdet gør nok at vi næste år vælger en anden festival. Det kunne fx blive Rock im Park, som var en rigtig god oplevelse sidste år.

  Jeg har vedlagt et par billeder nedenfor, men hvis du vil se alle de billeder der blev taget, så må du en tur forbi mit fotoalbum.

  

  

  

  

  

  

  
• 19jun '08
  20:42

  PhD forsvar og Rock Im Park

  Fotoalbum, Personlig, Rejse Kommentarer slået fra

  Som skrevet tidligere, så havde jeg langt om længe mit PhD forsvar, og nu har jeg så også fået lagt billeder online. En stor tak til fotografen, min gode ven Jonas.

  

  Alle billederne kan findes i mit fotoalbum.

  Ikke længe efter at det var overstået, så gik turen til Nürnberg, for at høre lidt rar musik til festivallen Rock Im Park. Her var der godt vejr, øl og metal i stride strømme med bands som fx Sejr Tankian, Rage Against The Machine, Disturbed, In Flames, Nightwish, The Offspring og Metallica… for bare at nævne dem hvor jeg blev stående til hele koncerten

  

  Der er flere billeder i fotoalbummet. Det var en rigtig festlig forlænget weekend i det tyske, så det kunne jeg godt finde på at tage med til igen. Billetten er billigere end til Roskilde Festivallen, og med Roskilde’s program de sidste par år, så er musikken også langt bedre. I år er så også første gang jeg ikke er med til Roskilde, siden jeg var der for første gang i 2000. Vi får se hvad der sker næste år.

• 11apr '08
  01:02

  Præsentation og gaveregn

  Personlig, Rejse Kommentarer slået fra

  Lige en kort opdatering her fra hotellet. Der har været gang i konferencen de sidste par dage, så derfor har jeg ikke haft tid til at skrive noget herinde. Nu er det dog ved at stilne af. I aften er der den store gallafest, og i morgen når vi lige de første par tracks, inden vi skal i til at tage hjemad.

  I morges fik jeg så givet min præsentation, og det gik ganske fint, bortset fra at da jeg stadig manglede en del, så stod der en irriterende mand og viftede med et “et minut tilbage” skilt, så jeg fik lidt travlt. Bagefter var der et par stykker fra US Department of Defence, der ville snakke med mig, samt en gut fra Norge, der tilbød mig en postdoc hos ham, indenfor sikkerhed og privacy. Ganske spændende. Herefter var det tid til de sidste par præsentationer, og så ned i exhibition hall og se om man kunne få nogle af de gratis ting de delte ud. Det kunne man! Sidder nu med kuglepenne i massevis, t-shirts af tvivlsom kvalitet, samt en iPod Shuffle, som jeg vandt i en lodtrækning… kewl

  Nå, men jeg må videre. Jeg har en skjorte der skal stryges inden i aften.

« Ældre indlæg