Bortset fra den første dag, hvor vi vadede Edinburgh tynd, havde turen ikke budt på meget fysisk aktivitet. Det skulle ændres med dagens plan: Vi ville op på toppen af Ben Nevis. Jonas virkede ikke så sikker på at planen ville lykkedes, men den ukuelige optimist forsikrede ham om at det ikke var en mulighed kun at nå halvvejs 🙂 Til dem der ikke ved det, så er Ben Nevis Storbritanniens højeste bjerg med sine 1344 meter.
Dagen startede som de plejer, nemlig med at vi vågnede. Vi gik ind for at få morgenmad kl. 7:30, men der havde været en misforståelse, for maden var først klar kl. 8:30. Vi benyttede ventetiden til at få booket et hotel i Glasgow, da det var her vi regnede med at slutte dagen, og allerede kl. 8:00 var morgenmaden klar.
Første stop var turistinformationen i Fort William, hvor vi købte et kort over bjerget. Vi havde nemlig hørt at det i tåget vejr ikke skulle være en helt ufarlig tur, og bjerget har da også kostet menneskeliv igennem årene. De havde også t-shirts med teksten “Ben There, Climbed That, Got this T-Shirt”, men den måtte vi ikke købe før vi rent faktisk havde været på toppen.
Vi kørte til Glen Nevis hvor opstigningen skulle begynde, men da de ikke havde proviant, så tog vi ind til en campingplads i nærheden. Kl. 10:30 begyndte opstigningen der ifølge diverse guidebøger burde tage ca. fire timer, og herefter tre timer for at komme ned igen. I alt en tur på 7 timer og 18 km. Med i rygsækkene var vand, sodavand, sandwich, slik og kager, frugt, samt tøj til alt slags vejr.
Vejen til toppen gik gennem mange forskellige slags landskaber. Først op ad en smal grusvej, herefter en meget stenet sti gennem en mark af bregner, så op ad nogle ret høje sten (dagens første af mange kriser), et stykke der næsten gik ligeud forbi en sø, gennem en lille flod og et næsten lige stykke vej. Herefter blev det sværere. Stigningen blev mere stejl, vejen blev dårligere og dårligere for næsten at forsvinde til sidst, og vi ramte skyerne så man ikke kunne se ret meget foran sig. Selvom det var hårdt, så nåede vi kl. 13:30 toppen, hvor vi spiste vores sandwich. Det havde taget i alt tre timer, og det var svært at forestille sig at man tre timer tidligere havde gået i solskin og shorts. På toppen var der koldt, tåget, blæsende, og Jonas havde endda haft den ære af at blive ramt af en snebold i juli måned. Som en ægte nørd hev jeg mobilen frem på toppen, og opdaterede min Facebook status til at jeg sad på toppen af Ben Nevis.
Hvad der kommer op skal også ned igen, og det samme gjorde sig gældende for os. Efter en halv time på toppen gik det nedad igen, og hvor opstigningen havde været hård for kredsløbet og lårene, så var nedstigningen ond ved knæene fordi man hele tiden skulle holde igen eller gå ned af nogle høje trin alt imens man koncentrerede sig om ikke at træde forkert på det ujævne underlag. Det blev heller ikke bedre af at vi løb tør for vand hen mod slutningen. Undervejs på turen så vi dog nogle af de mest fantastiske udsigter jeg nogensinde har set, så det var det hele værd. Billederne nederst i dette indlæg gør ikke udsigten retfærdighed, men giver forhåbentlig et lille indtryk af hvordan turen har været.
Kl. 16:30 stod vi igen nede ved bilen efter 6 timer og 18 kilometer, og med nogle ret ømme fødder. Min t-shirt var fuldstændig gennemblødt af sved, så det første vi gjorde efter at have fået luftet fødderne, var at køre tilbage til turistinformationen i Fort William for at købe vores t-shirts, der indikerede at vi havde nået toppen.
Nå, men der var ingen tid at spilde, da dagen jo skulle ende i Glasgow, ca. 170 km. derfra. Turen til Glasgow gik gennem et flot landskab i starten, men bakkerne forsvandt efterhånden som vi kom ud af Højlandet. Inden de forsvandt helt nåede jeg dog lige at tage dette panoramabillede fra en parkeringsplads langs med vejen. Sådan var landskabet mange steder i Skotland. Rigtig flot.
Vi ankom til Devoncode Hotel, parkerede i en skummel baggård, checkede ind og fandt ud af at den super billige pris på 35£ fra nettet, rent faktisk holdt stik. Vi gik ned i byen og fandt noget mad, men ellers var det ikke ret meget vi fik set af Glasgow. Først da vi kom hjem fra vores tur i byen pakkede vi ud og fik hængt det svedige tøj til tørre, så det var klar til at proppe i kufferterne til dagen efter, hvor vi skulle hjemad. Efter at have beklaget sig over ømme knæ, lår og fødder faldt vi i søvn omkring kl. 1:00.
![Det sidste \"lette\" stykke](https://www.bytopia.dk/blog/wp-content/gallery/skotland-20090730/20090730120811.jpg "Det sidste \\"lette\\" stykke")
Dejligt at læse din rejsebeskrivelse fra Skotland. Håber også der kommer lidt fra Berlin. Godt du lige havde en uge til restituering inden I skal gå Berlin tynd.
Fedt panorama matey 🙂
Vidste ikke du tog et da jeg stod dér, og denne gang har du ikke klippet mig ud hehe..
Tak for en god tur og ondt i benene som ALDRIG før. Næste bjerg vi går i krig med skal være 2000+
Det var en god rejsebeskrivelse. Det vil jeg også prøve engang.