• For en uges tid siden var jeg med kæresten på en uges ferie i Østrig. Vi havde fint vejr dernede det meste af tiden, så tilsyneladende var det en god idé at køre fra regnen i Danmark. Da vejret sidst på ugen begyndte at blive dårligere dernede kunne vi så passende tage tilbage til Danmark og nyde en uge i sommerhus i det gode vejr. Perfekt timing 🙂

    Vi tog derned for at vandre et par ture i Alperne, men vi var også forberedt på at det blot ville blive til nogle mindre ture sammenlignet med sidste år i Norge. Det er åbenbart lidt hårdere at vandre når man også har en lille en inde i maven som man skal slæbe rundt på. Et par flotte vandreture blev det dog til, og derudover lidt sightseeing hvor vi i stedet kørte rundt i bil og steg ud diverse steder for at se på landskabet.

    Det var så også sidste ferie i et godt stykke tid hvor det kun var os to der var afsted. Næste år har vi forhåbentlig en lille en der også gerne vil med rundt 🙂

    De af jer der har adgang til mit fotoalbum kan se nogle af billederne fra turen.

    Posted by Michael @ 21:16

Der er lukket for kommentarer.