• Fotoalbum, Personlig Kommentarer lukket til Musikanlæg til Rock Im Park… and beyond!

    Om et par dage går turen til Tyskland til Rock Im Park festivallen, og en ting der naturligvis skal med er et musikanlæg til lejeren, der samtidigt også tjener det formål at den kan oplade vores mobiltelefoner. Dette anlæg har jeg den sidste uges tid konstrueret sammen med Peter, da vores gamle anlæg ikke kunne mere. Det var med andre ord blevet tid til Spilledåsen version 3.

    Turen startede som altid med et besøg i Bauhaus uden en egentlig plan for hvad der skulle bygges, og så endte det med… Ja, se selv processen og resultatet i dette fotogalleri. Som altid skal du bare sige til hvis du mangler et login til galleriet. Alternativt er der et lille forsmag på indholdet nedenfor.

  • Fotoalbum, Personlig Kommentarer lukket til Egå Marina en kold vinterdag

    Blot nogle få billeder fra i lørdags hvor jeg var ude at lege med mit kamera ved Egå Marina. Det var en meget kold dag, så tålmodigheden med at få de gode billeder var ikke ikke så stor som den nok burde have været 🙂 Der er lidt flere billeder, og større versioner, i mit fotoalbum.

  • Da jeg havde fødselsdag for efterhånden et stykke tid siden, fik jeg to gavekort til et kursus i at lave fyldte chokolader af min kæreste. Det har taget lidt tid at finde et af disse kurser, men efter forgæves at have ventet på svar fra en kursusudbyder i Aalborg, valgte vi i stedet en på Sjælland, og her kom vi så på et hold den 12. februar. Vi tog toget derover om formiddagen, spiste frokost og gik lidt rundt, og kl. 16 mødte vi så op i Urtegaardens lokaler tæt på Ørstedparken, hvor Jørgen fra Chokoman skulle lære os lidt om chokolade.

    Vi startede med en præsentation af hvor chokolade kommer fra, hvordan det fremstilles, hvilke slags chokolade der findes, etc. Det hele ledsaget af en god portion smagsprøver, for vi skulle jo gerne føle på egne smagsløg hvordan de forskellige processer betød noget for chokoladens smag. Herefter fulgte noget teori om hvilken chokolade man skulle købe og hvorfor, hvilken man skulle holde sig fra, samt hvordan man skulle smelte chokoladen så den fik præcist de egenskaber man skulle bruge for at lave gode fyldte chokolader. Det sidste viste sig ikke at være i nærheden af simpelt, men efter en god lang forklaring, så var vi efterhånden rustede til i det mindste at give det et forsøg.

    Vi blev delt i fire hold, hvor tre hold skulle lave fyld, og et hold skulle sørge for at temperere chokoladen, så den var klar til brug. Jeg kunne ikke sige nej til at lave nougatfyld med et strejf af kanel, så den sprang jeg på sammen med Susanne. Det var dog hurtigt klaret, med et godt resultat vel at mærke, så herefter fulgte vi bestræbelserne fra et af de andre hold på at temperere chokoladen. Det lykkedes heldigvis uden problemer, og så var vi alle klar til at gå i gang.

    I løbet af de næste ca. to timer, blev der hældt chokolade i forme, banket på formene med en kølle, spildt chokolade ud over det hele, skrabet, stillet i køleskab, vasket op, fyldt op, sjasket med chokolade, skrabet, stillet på køl, forsvaret chokoladen mod nysgerrige forbipasserende, og prøvesmagt til den store guldmedalje. Da vi endelig nåede til at skulle have de fyldte chokolader ud af formene, skete det til misundelige blikke fra de forbipassende udenfor vinduerne.

    Resultatet blev en success. Dejlige fyldte chokolader lavet helt fra bunden. Desværre var der ikke nok… men det afhænger jo nok af hvem man spørger 🙂 Vi fik dog hver en lille pose med hjem.

    Jeg har i mit liv spist meget chokolade, men min viden om emnet var før aftenens kursus skræmmende lille. Det er der heldigvis lavet lidt om på nu. Og så var det jo også sjovt at lave noget professionelt udseende chokolade selv. Faktisk så sjovt at jeg overvejer om man skulle indkøbe lidt udstyr til at kunne lave det selv derhjemme 🙂

    Der er et par billeder fra aftenen nedenfor, og resten kan findes i fotoalbummet.

  • Okay, dette skulle egentlig have været skrevet for et stykke tid siden, men bedre sent end aldrig er der vist nogen der siger.

    For ca. to uger siden var jeg med kæresten på en lille forlænget weekendtur til Island. Ingen af os havde holdt efterårsferie, så vi mente lige at vi trængte til at bruge et par feriedage. Derfor tog vi torsdag morgen afsted med tog til København, hvorfra vi fortsatte med Icelandair til Reykjavik (eller snarere til Keflavik, og derefter med bus til Reykjavik).

    Vi havde et tætpakket program. Først brugte vi resten af torsdagen på at tage ind til centrum og kigge lidt på byen. Fredag var vi på en heldagstur til Vik, men det var ikke så meget denne lille by der var en syn værd, som den natur på sydøen vi skulle opleve på vejen. Det blæste 1½ pelikan så vi troede at bussen ville blæse af vejen, men vi nåede dog hjem igen i et stykke efter at have set en landskab, sort strand, en gletscher, et par vulkaner (blandt andet den nu så berømte Eyjafjallajökull), et museum og et par vandfald. Lørdag havde vi formiddagen for os selv, så her tog vi ind på lidt shopping. Det viste sig dog at blive meget lidt shopping, da alt var møgdyrt på Island. Vi endte i stedet med at gå ned til stranden tæt på vores hotel, og så tilbage tidsnok til at få frokost og så med bussen ud til den Blå Lagune, hvilket var ganske afslappende og meget flot i solnedgang, og så er det jo altid spøjst at bade i meget varmt vand når omgivelserne er omkring frysepunktet. Søndag havde vi en stille og rolig formiddag, og så gik turen hjem igen. Vi nåede dog også ud og se lidt af byens natteliv både torsdag, fredag og lørdag aften, og vi fik endda også spist hval til aftensmad, som jeg ikke har smagt siden jeg tilbragte et par måneder i Grønland for længe længe siden.

    En hyggelig tur, som der også er kommet et par billeder ud af. Jeg vil lade det være sagt med det samme. Når de siger at et Canon 7D kamera er modstandsdygtigt overfor vind og vejr, så lyver de ikke. Det er hermed testet under meget blæsende og våde forhold 🙂

    Der er et par billeder nedenfor, men ellers kan resten som altid findes i fotoalbummet.

  • I lørdags var jeg ude at lege i mudderet, eller skulle jeg snarere sige at “De Sløve Bananer” atter engang stillede op til årets Xtreme Mandehørm løb, der denne gang fandt sted i områderne Vestereng og Brendstrup skov i Århus. For dem der ikke kender konceptet, så er det et “lidt” utraditionelt løb på 12 km (i hvert fald ruten i Århus) i et ret ufremkommeligt terræn og med flere forhindringer undervejs… og så er løbet kun for mænd. Sidste år deltog vi også, og det har jeg skrevet om her hvis du trænger til en opfrisker på hvad der skete dengang. I år var ruten altså flyttet til et andet område, og det var også blevet lovet at ruten var hårdere denne gang, samt at forhindringerne var hårdere. Alt i alt så det altså ud til at blive en spændende lørdag 🙂

    Det startede i hvert som en kold lørdag. Nok den koldeste dag dette efterår, for termometeret havde sneget sig ned omkring 4 grader om morgenen. Efter en morgenmad bestående af en hjemmebagt bagel og nogle tørre havrefras (vi var løbet tør for mælk derhjemme), kom jeg i løbetøjet og cyklede hen til Jonas hvor holdet skulle samles før vi i fælles flok tog ud til løbet. Hos Jonas mødte jeg de to andre sløve bananer: Kent, som var genganger fra sidste år, og Thomas der for første gang skulle prøve at løbe 12 km… og hvilke 12 km.

    Efter et lille pitstop i Føtex for at købe bananer (hvor vi ganske givet har set kiksede ud i vores løbetøj) kom vi ud til Århus Firmasport, hvor løbet skulle starte. Vi fik afhentet vores t-shirt, der mindede ret meget om dem fra sidste år, fik afleveret bagagen, fik taget et fint holdbillede og så stod vi klar ved startområdet. Det var koldt, og der var stadig 20 minutter til start, da vi fik vores briefing leveret af en mand der startede med at sige at vi “nu var på vej ud i noget lort”. De 1200 deltagere blev sendt afsted i hold af 200 personer med nogle minutters mellemrum, og heldigvis var vi i startgruppe 1, så vi skulle ikke vente længere end højst nødvendigt. Sidste år stod Aarhus Tigers Cheerleaders for opvarmningen, men det var måske ikke alle, der dengang syntes at det var så fedt at 12-14 årige piger varmede op for en flok voksne mænd. I år havde de åbenbart taget det til efterretning, for det var i stedet en stripper der skulle sørge for at få stemningen op. Ak ja, det er vel ikke Mandehørm-løb for ingenting. Og knapt nok var hun gået af scenen før starten gik for gruppe 1.

    Min plan med at starte stille og roligt, for derefter at øge tempoet på den sidste halvdel holdt i rundt regnet et minut, for der meldte de første forhindringer sig. Springe over nogle bomme, ned i mudderhuller, løb i sand og andet meget ujævnt terræn, ned på maven og kravle under et net, og over en træstamme der var hængt op i luften… og da det var overstået havde vi vel sådan ca. kun løbet 1 km. Min puls var allerede på vej mod maks, og fra nu af handlede det bare om at disponere kræfterne så godt som muligt så jeg ikke skulle gå helt kold på den sidste halvdel af løbet.

    Jeg mistede hurtigt kontakten med mine holdkammerater, så resten af løbet gik for mig med at holde pulsen nede når det (en sjælden gang imellem) gik ligeud på nogenlunde plant terræn for på den måde at have energi til ikke at gå helt i stå på forhindringerne. Selvom der i starten ikke var så mange store forhindringer, så bare det at løbe i en mudret å, på meget ujævn skovbund, over bundter af træstammer, springe over vejspærringer samt løbe op og ned ad grøfter, gjorde det til en ganske hård tur. Undervejs fik jeg også et par sjove kommentarer fra folk jeg overhalede, da de så kunne se ryggen af vores holdtrøje hvor der tydeligt stod “De sløve bananer”. Det var ikke alle der mente at de skulle overhales af en sløv banan 🙂

    Selvom jeg ret hurtigt vænnede mig til mudder og våde løbesko, var jeg dog ikke helt forberedt på især to af forhindringerne. Den ene var hvor man skulle løbe hen over noget brændende træ, for derefter at kaste sig ned i en stor balje med (meget koldt) vand. Det var slemt nok, men midtvejs gennem denne balje vand var der en pæl på tværs som man skulle under, hvilket betød at man skulle have hele hovedet under vand. Og til sidst skulle man op igen, hvilket jeg nok ikke gjorde på den mest elegante måde. Den anden forhindring var den klassiske med at man går på et reb, og holder fast i et andet. Denne gang over en sø, men da der var så mange der hev og sled i rebet var det helt umuligt at holde balancen, og jeg valgte i stedet bare at svømme/gå/trække mig gennem søen over på den anden side. Vandet var iøvrigt ganske koldt, men i det mindste fik jeg skyllet noget mudder af mig. TV2 Østjylland har en meget kort rapportage fra løbet (hvis I kan finde den) hvor man kan se disse to forhindringer. Det er egentlig sjovt, men når pulsen er godt oppe og man har varmen af at løbe, så er man faktisk ligeglad med at skulle hoppe ned i noget i iskoldt vand. Det er bare en forhindring man skal igennem, og så videre.

    Det gik op ad bakke, og ned ad bakke for blot at gå opad igen. Det så ud til at ruten helt bevidst var lagt så man fik så mange bakker og skrænter med som overhovedet muligt. Bedst som man troede at det var ved at være overstået kom der nogle høje volde man skulle over, hvilket foregik ved at slide sig op ad en glat skrænt, og så glide ned på den anden side i mudderet. Dem var der to af, eller skulle vi snarere sige 4, for selvfølgelig skulle vi tilbage over dem igen.

    Kort tid herefter kom jeg ind på en fin græsplæne, og nu vidste jeg at målet var tæt på. Der skulle springes over et par forhindringer, og så var det ellers bare at sætte slutspurten ind. Til min store overraskelse ventede der os ingen forhindringer på dette sidste stykke. Her havde jeg ellers forventet at de ville placere de værste forhindringer, ligesom de gjorde på opløbsstrækningen sidste år. Der stod vist en 5-6 tyrolerpiger (temaet for festen bagefter var oktoberfest) og heppede folk i mål, men jeg skal ærligt indrømme at jeg ikke havde øje for ret meget andet end målstregen på dette tidspunkt. Uret tikkede op på 1:07:04 da jeg passerede stregen, hvilket ikke siger noget som helst i sådan et utraditionelt løb, men jeg var tilfreds med min indsats, omend jeg måske kunne have disponeret lidt bedre med mine kræfter. Det er dog svært når man ikke aner hvad der venter en på ruten.

    Jeg ventede i målområdet på resten af holdet, men da jeg var drivvåd begyndte jeg efter nogle minutter blive kold, og så var det ikke så sjovt at vente mere. Jonas kom i mål som den næste, og sammen gik vi op mod omklædningsfaciliteterne, hvor vi var lovet at der denne gang ville være varmt vand. Først skulle vi dog lige skylle skoene for mudder, og da vi endelig fandt et omklædningsrum hvor der ikke var propfyldt, så fandt vi også ud af at der ikke var noget vand. De mente åbenbart at vi havde fået nok vand ude på ruten. Jeg skyllede mig så godt jeg kunne i de få dråber (og jeg mener det bogstaveligt -- dråber) der trods alt kom ud af bruseren, og så tørrede jeg mig ellers bare.

    Herefter fandt vi et bord, og ventede nu bare på maden. Vi slap dog ikke for 20 minutters “underholdning” fra en meget kikset stand-up komiker, som dog heller ikke havde de bedste betingelser. For det første var folk sultne og ville hellere have mad end at høre på ham, og for det andet var lyden så dårlig at man mange steder i salen ikke kunne høre hvad han sagde. Maden bagefter fejlede dog ikke noget, og der var rigeligt med helstegt pattegris til de 1200 deltagere, og Heidi-pigerne oppe i baren sørgede også for at ingen kom til at tørste.

    Det var alt i alt en sjov og udfordrende dag, og løbet var helt som lovet hårdere end sidste år. Vores hold klarede det i tiden 4:06:58 (summen af de tre hurtigste tider) og dermed endte vi på en samlet 158. plads ud af de 197 hold der fik en holdtid. Personligt blev jeg nr. 254 ud af 1076 deltagere. Tiderne for vores hold kan findes her. Jeg har også samlet alle billeder jeg kunne finde i fotoalbummet.

    Vi ses i et mudderhul i 2011!

  • Ja, det tog lidt længere tid end jeg havde regnet med, men nu har jeg endelig fået lagt billederne fra vores kanotur i sommerferien online. Dem kan du som altid finde i fotoalbummet. Det var en fin tur hvor vi i løbet af ca. tre dage nåede 64 km i kano. Det havde regnet helt vildt et par dage før vi skulle afsted, og gjorde det samme den dag vi tog hjem, så vi var ret heldige at ramme lige imellem to perioder med uvejr. Det var dog tydeligt at forholdene for kanoer på turen var klart bedst i starten, og herefter blev ringere og ringere. Det havde været spændende at se hvordan forholdene havde udviklet sig hvis vi havde fortsat endnu længere ned ad åen 🙂

  • Efter et par ugers hektisk ferie, er jeg nu tilbage i Danmark igen. Første uge gik til Sverige hvor vi tog en lille tur på kano (den kommer der billeder fra, samt et separat indlæg senere) og ugen efter var Susanne og jeg i Barcelona. Jeg ved ikke hvilket vejr vi forlod i Århus, men i Barcelona var der sol og ca. 30-32 graders varme om dagen, men om natten måtte vi nøjes med omkring den 22-25 grader. I kan tro at jeg skulle høre meget for at jeg havde taget et par langærmede trøjer med i baggagen 🙂

    Vi fik i hvert fald set Barcelona, og gået nok i snit ca. 10 km om dagen, så hen mod slutningen begyndte mine fødder at være lidt ømme, men det var da en rigtig god ferie. Vi har taget et par billeder, som du kan se i fotoalbummet. Sig til hvis du mangler et login til det. Hvis du kommer forbi os en dag kan vi plage dig med endnu flere billeder fra turen 🙂
  • Det har jo været en fantastisk vejr i dag, så selvfølgelig skulle jeg en tur ud i skoven og lave et eller andet. Da jeg dog har hviledag i mit løbeprogram, så blev det i stedet for en tur ud med mit Canon 7D kamera i et forsøg på at blive fortrolig med det. Resultatet af denne tur kan ses her: Forår i Risskov, men der er også nogle få udvalgte billeder nedenfor. Umiddelbart er jeg godt tilfreds, men jeg har stadig en del at lære, men har man ikke altid det? Denne gang var det især et forsøg på at lære at eksponere billederne korrekt, samt hvilke indstillinger man skal bruge for bedst at kunne efterbehandle billederne. Her kan det siges at med profilen “superflat” og billederne i RAW, så er jeg imponeret over hvor mange detaljer man kan hive ud af billedet. Især blev det tydeligt hvor mange detaljer der smides væk hvis man bare bruger profilen “Default”. Ulempen er selvfølgelig at efterbehandling tager tid, men jeg synes at den er givet godt ud. Jeg har planer om senere at skrive et blogindlæg om hvordan jeg arbejder med billeder fra de er taget, til jeg har det færdige resultat. Stay tuned…

    Det går i øvrigt også fint med mit løbeprogram, og de tre ture om ugen er efterhånden oppe på mellem de 10 og 13 km (det går dog ikke så hurtigt endnu). Det har dog været sjovt at bemærke at efter jeg i onsdags donerede en halv liter blod i blodbanken, så skal jeg løbe med lidt højere puls for at opnå samme tid som før. Det plejer at være ret fast at hvis jeg løber samme rute med samme gennemsnitspuls så klarer jeg den på stort set den samme tid hver gang. På den sidste tur skulle jeg dog ca. tre pulsslag op for at nå den samme tid. Det blev især klart for mig på en flad strækning ude på ruten hvor jeg normalt kan løbe 12 km/t med en bestemt puls, så holdt jeg kun 11,5 km/t med samme puls denne gang. Tilfældigt? Måske… det finder jeg ud af i morgen hvor jeg skal ud at løbe igen 🙂

« Ældre indlæg   Nyere indlæg »

Seneste kommentarer

  • Du har misforstået det hvis du tror det handler om at man b...
  • > En sjælden gang imellem er der dog nogen man skal hold...
  • Currently I'm using Garmin Connect. I need a way to tra...
  • What are you using now? Before the last update I used to lo...
  • This script is obsolete. Use the renew feature of certbot in...