Det er nu et stykke tid siden vi havde sommerferie, men jeg har ikke fået skrevet om det endnu, og da jeg også har et par billeder jeg kan genere folk med, er det vist på tide. Jeg vil dog ikke plage jer med en uges tid i sommerhus eller et par dage derhjemme, men i stedet med den tur kæresten og jeg havde til Norge. For ikke at ende med at skrive adskillige sider, så bliver turen altså beskrevet i ret grove træk 🙂
Vi startede med at køre til Hirtshals hvorfra vi sejlede til Kristiansand på blot 2 timer og 15 minutter. Vi havde planlagt at tage en tur på Preikestolen dagen efter, så dagens plan var bare at komme i nærheden af Preikestolen, så vi ikke skulle bruge tid på transport på selve dagen. Hvis der var tid tilovers ville vi lige forbi Stavanger, men det viste sig hurtigt at med de små veje der generelt er i Norge, så skulle vi vist bare være glade for at nå frem til Preikestolen camping hvilket vi gjorde ved aftenstid. Vi besluttede at blive der i to nætter så vi havde en hel dag til Preikestolen.
Dagen efter, efter morgenmad og pakning af proviant til turen, gik vi afsted. Vores fine nyindkøbte GPS viste at der var en lille sti op til Preikestolens fjellstue, så i stedet for at følge strømmen af turister op ad hovedvejen tog vi denne lille sti. Vi følte os meget smarte da vi gik helt alene ad en lille grusvej, men knapt så smarte da stien senere forsvandt og det eneste der viste at vi stadig var på rette vej var, udover GPS’en, nogle røde T’er der var malet på sten og træstammer. Turen gik gennem små vandløb, tæt skov og primært op ad bakke. På toppen ændrede landskabet sig dog og resten af turen mod Preikestolens fjellstue var noget lettere. Da vi nåede derhen mødte vi en masse turister, der alle havde taget bussen derop, eller var gået ad hovedvejen. De var friske og klar til at begynde turen opad, mens vi allerede var en smule trætte. Jo, det var en god start 🙂
Turen op til Preikestolen tog et par timer, og gik ofte ad ret stejle klipper. Det værste var dog de tusindvis af turister der tog turen derop sammen med os. Der var simpelthen alt for mange mennesker, men da man godt trætte nåede toppen kunne man godt se hvorfor så mange valgte at gå herop. Selvom det var imponerende, så havde det nok været endnu mere imponerende hvis der ikke havde været så tåget. I så fald havde man kunnet nyde udsigten over Lysefjorden, men vi måtte desværre nøjes med at kigge ud i en stor grå masse. På toppen spiste vi frokost, og så gik turen nedad igen. Da vi endelig nåede ned var vores fødder mere end almindeligt trætte, så vi var enige om at det blev med bus tilbage til campingpladsen. Der var dog ca. 1½ time til bussen kørte, så i sidste ende valgte vi alligevel at gå tilbage, men dog ad hovedvejen denne gang. Hele turen blev i alt på lidt over 18 km og kan ses her, da vores GPS var så flink at optage den for os.
Dagen efter pakkede vi vores ting sammen, og kørte så mod Odda, da vi skulle op og se på vandfald. Igen snød de norske veje os, da det vi havde regnet med var en halv dags transport, endte med at tage hele dagen. Så da vi endelig kom frem til Odda camping var det aftensmadtid og vi nåede ikke flere større eventyr den dag. Odda camping lå dog rigtig flot med en helt postkortagtigt udsigt over en fjord.
Da vi havde fået morgenmad var det tid til at kigge på vandfald. Turen gik nordpå til Husedalen, hvor der var fire vandfald med et sammenlagt fald på flere hundrede meter. Vi parkerede bilen, skiftede til vandrestøvler og så gik det opad. Ret fladt i starten, men så kom vi ud i terrænet og traditionen tro gik den T-markerede rute op gennem et lille vandløb. Modsat turen til Preikestolen var her meget få mennesker, og i løbet af de første par timer mødte vi næppe over 10 personer, og dem man mødte hilste alle pænt på os og vi hilste naturligvis igen. Jeg burde nok prøve at beskrive naturen og udsigten, men det vil ikke gøre den ære. Billederne giver et lidt bedre indtryk, men hvis du virkelig vil opleve hvor fantastisk naturen var i Husedalen, så er der ikke andet for end at spænde vandrestøvlerne og tage til Norge. Vi tager begge to gerne med på en tur mere 🙂 Hele turen op gennem Husedalen (næsten) til toppen kan ses her. Da vi nåede tilbage til bilen var det med trætte fødder, som lige skulle køles af i et nærliggende vandløb… med iskoldt vand!
Vi tog endnu en nat på Odda camping og dagen efter gik turen mod Lysebotn, da jeg havde fået en genial idé om at det sikkert var meget flot at vandre i området nord for. Inden vi kørte var der dog tid til en kort lille vandretur tæt på Odda -- nemlig langs med fjorden til en by der hedder Sandvin og tilbage igen. Da den var veloverstået på et par timer satte vi os ind i bilen og kørte videre. Vi havde indtil videre været heldige med vejret, men på køreturen til Lysebotn ramte vi et meget kraftigt regnvejr. Så kraftigt at vi måtte holde ind til siden og vente på at det stilnede af så vi atter kunne se ud af forruden. På et tidspunkt drejede vi fra vejen og ind på en smal og meget snoet vej op i ca. 1000 meters højde og her var vejret heldigvis blevet godt igen. Vi snoede os ad de smalle veje ud og ind mellem får i over 30 km før vi skulle fra ca 1000 meters højde ned på jorden igen. Det kom vi via en serie af stejle hårnålesving og til sidst gennem en tunnel der gik stejlt nedad og så nåede vi Lysebotn.
Jeg overdriver nok ikke når jeg siger at det var et meget specielt sted. For enden af en fjord omgivet af stejle klipper lå dette lille flade område hvor der var et par hytter, et par huse og en campingplads -- intet andet i nærheden. Campingpladsen var dog ganske fin, og der var endda en bar tilknyttet hvor vi efter at have levet af færdigmad overgav os og bestilte to stk. burger med fritter… til 150 kr./stk! Det lyder værre end det er, for på alm. steder inde i byerne kostede den slags alligevel på den forkerte side af 100 kr. Billigt var det ikke, men det smagte godt og var en kærkommen afveksling.
Dagen efter stod valget mellem at gå op til et bjerg i nærheden der hed Kjerag, eller at tage en vandretur nordpå rundt om en sø og forbi to hytter. Egentlig skulle vi have gjort begge dele, men transporttiden havde været så lang at vi kun havde tid til den ene tur. Vi valgte den sidste, da Kjerag var et større turistmål, og vi ville hellere ud og opleve noget natur på egen hånd. For at kunne klare turen på en dag skulle vi først køre ca. 8 km ad en meget smal og snoet vej, for at parkere bilen og vandre de ca. 15 km. Vi nåede dog ikke ret langt, da vejen var spærret efter få hundrede meter på grund af noget byggeri. Vi kunne være gået videre til fods, men så ville vi aldrig kunne nå hele turen på en dag. I stedet valgte vi en anden T-mærket rute op langs et bjerg og så ville vi vende om et sted på turen. Det blev dog ikke nogen specielt lang tur, da vi ret tidligt ramte et sted hvor vejen blev lidt for stejl op ad våde klipper til at vi fandt det forsvarligt at fortsætte. Den del af turen vi nåede var dog det stejleste vi indtil videre havde prøvet. Her er den rute vi nåede at tage.
Da vi ikke havde brugt ret lang tid, men stadigvæk nok til at vi ikke kunne nå en længere tur den dag, valgte vi at tage tilbage til campingpladsen, spise frokost og så køre mod Kristiansand. Som sagt så gjort, og ca. 100 km fra Kristiansand gjorde vi holdt på endnu en campingplads der, omend den lå flot, ikke var særligt spændende og vist mere var for folk der praktisk talt boede på en campingplads hele deres ferie.
Dagen efter kørte vi det sidste stykke til Kristiansand hvor vi fandt en campingplads lidt uden for centrum. Her fik vi slappet af og badet, og om aftenen tog vi ind til byen for at spise og for at se lidt andet end natur. Dagen efter gik det så hjem mod Danmark igen.
Vi skal helt sikkert tilbage til Norge og vandre igen, men næste gang bliver det med teltet på ryggen og så en tur på flere dage gennem terrænet, for ikke at spilde for lang tid på transport, som kan bruges på at opleve naturen. Vi har stadig en tur nord for Lysebotn til gode 🙂
Nedenfor kan du finde enkelte billeder, men der er en langt større samling i mit fotoalbum.
Seneste kommentarer