Nye kommentarer

Oversæt

  • 14feb '10
    20:57

    Det har været lidt småt med indlæg her for tiden, og det skyldes nok at jeg ikke har oplevet noget som jeg synes verden burde vide, eller også er der bare ikke sket noget spændende. Uanset hvad grunden er, så vil jeg gerne rette lidt op på det nu. Som den opmærksomme læser måske har bemærket, så står der endnu ikke et ord om årets udgave af motionsløbet Danisco Cup, som der ellers har gjort de foregående år. Det er nu ikke fordi jeg ikke har været afsted i år, så lad mig lige opsummere hvordan det indtil videre er gået.

    Den 17. januar lagde jeg ud med første runde, som ellers er en relativt kedelig (og denne gang meget kold) strækning rundt omkring Tivoli Friheden i Århus. Det var kun Jonas og mig der deltog på holdet “De Sløve Bananer” så vi fik ikke engang en holdtid, da det kræver mindst tre personer på holdet. Min tid blev på 24:54 for de 5 km, hvilket jeg er godt tilfreds med. Især fordi mit sidste løb var Himmelbjergsløbet den 25. oktober sidste år, og siden dengang har problemer med knæet holdt mig fra at løbe. Knæet var dog ikke blevet meget bedre, desværre, måtte jeg erkende efter løbet.

    Næste runde var den 31. januar lige i min egen baghave, nemlig rundt om Riis Skov. Jeg var tilmeldt, men en portion Sushi fra Sashimi gjorde fredag aften noget slemt ved min mave, og efter at have brugt det meste af natten på at kaste op, så valgte jeg at springe løbet over denne gang.

    I dag var det så blevet tid til 3. runde, som startede ved Brabrand Hallen. Denne gang var vi hele tre personer, så nu kunne vi endda få en holdtid. Det gik dog ikke så godt, for i vores kategori (5 km mænd) blev vi nr. tre ud af tre hold med en samlet tid på 01:21:40. Nå ja, vi hedder vel ikke De Sløve Bananer for ingenting :) Min egen tid blev på 25:12, hvilket er okay taget de kaotiske forhold ved starten i betragtning. Den første kilometer var det mere en gåtur end et løb, da alt for mange mennesker skulle ud af en smal sti, der i dagens anledning var blevet endnu smallere, da sne og is gjorde det svært at løbe på “græsset” ved siden af stien.

    Mit knæ drillede ikke under løbet, men her efterfølgende er det igen blevet slemt, så nu tror jeg altså at jeg booker tid ved en fysioterapeut for at finde ud af hvad der er galt.

    Der var fotografer på ruten, og de fik taget følgende tre billeder af De Sløve Bananer. Hvis vi ser lidt trætte ud, så er det fordi billederne er taget kort før mål :)

  • 24dec '09
    12:56

    Det er længe siden jeg har været ude at kælke. Om det hænger sammen med min alder skal jeg ikke kunne sige, men i går aftes var jeg på besøg hos Jonas, der for kort tid siden havde købt en fin ny kælk. Jeg så til min store overraskelse at den slet ikke havde været ude i sneen, og derfor foreslog jeg straks at vi tog hen i botanisk have for at prøve den. Som sagt så gjort.

    Kælken var en fin to-mands kælk, med indbyggede “bremser” (ja, de skal stå i anførselstegn) som man også (burde) kunne bruge til at styre med. Jeps, Føtex’ finest. Den havde eftersigende også haft to øjne på, men dem havde Jonas af en eller anden grund pillet af. Hvorfor forstår jeg ikke. Dog burde det måske have givet mig idéen om at kælken var til to børn, og ikke til to voksne mennesker med en samlet kampvægt på ca. 135 kg. En idé der blev yderligere forstærket, når man så hvor meget plads der egentlig var i kælken til os begge to.

    Vi fandt et ikke alt for stejlt sted til at prøvekøre den og ned kom vi da, mens vi rent faktisk blev siddende på kælken. Dog var det et sted hvor der ikke havde været ret mange før, så sneen var ret dyb og ikke særlig hurtig. Vi tog derfor hen til det sted hvor alle andre også havde kørt. Her var sneen hård og fast, og da klokken var over 22 om aftenen, så var der ikke ret mange mennesker.

    Kælkebakken havde nogle få træer spredt rundt omkring, et par flyverhop, enkelte mudderpøle og til sidst endte den med en lille å. Jo, der var da lidt forhindringer at styre uden om. Det første vi fandt ud af, var at det var fuldstændigt umuligt at styre kælken med de indbyggede bremser. Det næste vi fandt ud af, var at hverken med fødder eller hænder til hjælp, havde vi ret meget kontrol over hvor vi kørte hen.

    Turene ned ad bakken foregik oftest ved at vi udvalgte en rute mellem to træner, hoppede op i kælken, satte den i gang og håbede på det bedste. Dog skete der det uforklarlige, at kælken næsten per automatik drejede ret skarpt, og styrede direkte hen mod det nærmeste træ, hvilket ofte endte med at vi i forsøget på at styre udenom, væltede og skovlede masser af sne ned i jakken, og hvor man nu ellers kan skovle sne hen, når man to personer sammen med en kælk i en ret akavet stilling pløjer ned ad bakken. Selv når vi undgik træerne endte det alligevel ret ofte med at vi styrtede, da kælken havde sine helt egne idéer om hvordan vi skulle køre.

    Vi ville tæt på åen, men det så ikke rigtigt ud til at lykkes, så vi var parat til at prøve nye metoder. Denne gang sad vi og visualiserede ruten for os mens vi sad i kælken på toppen, prøvede at opbygge god energi med sneen og trænerne, og så satte vi i gang. På trods af flere nær-dødsoplevelser, skarpe sving, kørsel på kun den ene af mederne så nåede vi faktisk denne gang bunden af bakken… i høj fart. Åen var nu faretruende tæt på, men tilgengæld kunne vi hverken bremse eller styre. “Heldigvis” besluttede en tjørnebusk sig for at redde os, og vi stoppede få meget fra åen. Hvis ikke det havde været fordi Jonas sad foran mig og tog af for tjørnene med sit ansigt, så havde jeg nok kradset mig en smule :) Udover dette sammenstød og et lettere ømt haleben, så kom ingen af os (underligt nok) yderligere til skade.

    Vi prøvede samme teknik flere gange, men disse gange styrede vi normalt (og ufrivilligt) bare direkte mod træerne og måtte kaste os ud af kælken for at undgå et sammenstød. Da klokken var omkring 23:30 og aftenen var ved at være slut, havde vi nået den erkendelse at selvom Jonas havde valgt kælken i Føtex, så havde vi ikke ladet kælken vælge os, og derfor var vi nok ikke helt på bølgelængde. Træerne, derimod, så ud til at være vældig interesserede i at komme i nærkontakt med os.

    Hermed en opfordring til alle: Kom ud på en kælk når der er sne. Det er skidesjovt! :)

  • 19dec '09
    22:35

    Jeg har længe gerne villet ud og tage billeder i skoven efter at der var faldet sne, men det kræver jo blandt andet: 1) at der er sne (doh), 2) at det er weekend så man har mulighed for at tage derud mens det stadig er lyst. I dag var begge dele så opfyldt, så jeg havde overtalt Jonas til at tage med. Hvad jeg dog ikke lige havde planlagt, var at der skulle være -6 grader udenfor.

    Vi tog ud til Skovmøllen, da vi her regnede med at kunne finde noget nogenlunde uberørt sne, da det er knapt så flot at tage billeder af sne som er blevet brunt og sjappet. Turen gik fint, og jeg lærte en masse ting. Blandt andet har jeg lært følgende om at tage billeder på en kold og klar vinterdag i skoven:

    1. Et lille spinkelt kamerastativ kan ikke bære vægten af et Canon 70-200mm F2.8 IS objektiv.
    2. Man kan ikke betjene et kamera med tykke vinterhandsker.
    3. Man fryser helt vildt i fingrene hvis man kun har tynde sommerhandsker på.
    4. Et polfilter er perfekt til at fjerne lys der reflekteres fra sneen, og giver mærkbart bedre billeder.
    5. Modlysblænde, modlysblænde, modlysblænde… Ja, nu har jeg vist fattet det. Jeg skal have en modlysblænde til mit objektiv. Halvdelen af billederne blev ødelagt af lens flares fra solen, der står meget lavt på himlen på denne årstid.

    Og så kan jeg vist tilføje på Jonas’ vegne at man skal huske tykke sokker, og gerne mere end et par :)

    Her er et par af billederne, mens resten kan findes i fotoalbummet. Jeg er nogenlunde tilfreds, men der er stadig en del at lære. Et af problemerne er at man bliver utålmodig når man står og fryser i fingrene, og har noget lettere ved at sige “nå, det er vist godt nok” end ellers. Et andet stort problem opstår når man kommer hjem og skal fremkalde billederne. Har man 5 stk. vil man gerne bruge tid på at pusle om dem i Photoshop, etc. men når man har 100 så japper man det igennem til sidst, hvilket egentlig er en skam, da resultatet selvfølgelig bliver derefter.

  • 21okt '09
    14:26

    I lørdags var jeg sammen med Jonas og Torben ude at deltage i Aarhus Coastzone Challenge 2009, som var et eventurløb rundt i Århus. For dem der ikke kender til eventyrløb (jeg gjorde fx ikke) så går det åbenbart ud på at man løber eller cykler et sted hen, gennemfører en opgave, og skynder sig videre til næste opgave. Løbet startede ved Aarhus Stadion (eller NRGi Park for dem der ikke er så gammeldags som jeg er) og foregik som et stjerneløb, dvs. at man skulle tilbage til stadion, hver gang man havde gennemført en opgave, for at få en ny. Der blev givet points for at gennemføre opgaverne, og den samlede stilling blev afgjort ud fra hvem der havde flest points. Afhængig af hvor lange, hvor svære eller hvad arrangørerne havde slået med en terning, gav de forskellige opgaver forskellige antal points. Vi stillede op i 6 timers gruppen som holdet De Sløve Bananer, hvilket vil sige at vi havde 6 timer til at få så mange points som muligt.

    Alle hold startede med et orienteringsløb rundt i skoven på ca. 5 km, hvor vi skulle holde udkig efter fire bogstaver. Disse bogstaver skulle vi sige korrekt når vi kom i mål for at få vores points. Vores manglende evner til at læse et kort under løb samt en lille kommunikationsbrist på holdet (når man er forpustet lyder udtalen af et ‘T’ åbenbart som et ‘E’) gjorde dog at det ikke gik helt som planlagt.

    Da vi jo ikke havde forberedt os det mindste, så anede vi ikke hvad vi nu skulle lave. Vi bad derfor om en opgave, og blev sendt hen for at klatre op i en lystmast på stadion. Lige før vi tog afsted på denne opgave, mødte vi en journalist der spurgte om hun måtte følge os. Det var naturligvis i orden, men hun havde åbenbart ikke lige regnet med at vi ville løbe hen til opgaverne :) Efter klatreturen kom dagens måske mest latterlige opgave, nemlig 20 minutter rundt på cykelbanen på bycykel. Hvis det nu havde været 20 omgange, så havde der været en pointe i at køre hurtigt, men når tiden var fast, så var der jo ingen grund til at skynde sig, hvilket vi heller ikke gjorde.

    Herefter blev det skydning med bue og pil samt med luftgevær, og her var de sløve bananer ganske suveræne. Efter denne opgave var vores journalist blevet træt af at løbe rundt efter os, og smuttede hjem. Det indslag der kom ud af det, kan ses her på nettet. Vi fandt hurtigt ud af, at det var svært at komme til de opgaver man gerne ville, da det åbenbart var dem som var mest populære. Derfor måtte vi flere gange ty til bare at få den opgave de nu engang var ledig. Det viste sig at koste points i den sidste ende.

    Resten af opgaverne gik ud på at køre på ATV, bygge en selvbærende bro, skyde med vandballoner, finde vej ved hjælp af en GPS og så løse en gåde (som vi fejlede med bravour), rapelling som vi aldrig fandt hen til på grund af forkerte anvisninger, kick bikes rundt i skoven, indendørs roning samt at blive lukket inde i en oppustelig plasticbobbel og blive sendt ud på havet. Sidstnævnte var ikke vores livs bedste idé, for det blæste ca. 1½ pelikan og det var helt umuligt at nå omkring den bøje, som man skulle rundt om ude i havet. Tilgengæld var der lidt vand og sand inde i boblen, og når man kun var iført underbukser, så svarede det stort set til at kravle rundt på sandpapir. Gæt hvordan knæ, albuer og fødder så ud efter den tur :)

    Efter 6 overraskende hårde timer havde vi gennemført 11 opgaver og fået 180 points, men måtte nøjes med en 37. plads ud af 57 hold. Vinderholdet fik 400 points, men havde også kun gennemført 11 opgaver. Det viser bare værdien af at forberede sig, og udvælge sine opgaver med omhu. Vi har i hvert fald lært noget til næste gang, men selvom vi ikke fik prøvet alle de opgaver vi gerne ville (og nok også fik prøvet nogen af dem vi ikke ville) så var det et sjovt event. Det skal prøves igen til næste år.

    De Sløve Bananer til Aarhus Coastzone Challenge 2009
  • 11okt '09
    16:11

    Efter ikke at have dyrket nogen form for motion siden i tirsdags, så var det i går tid til, godt udhvilet, at deltage i et lidt specielt løb. Nemlig Xtreme Mandehørm 2009. Løbet fandt sted tre steder samtidigt, nemlig Fredensborg, Odense og Århus, og jeg skulle naturligvis deltage i Århus. Det er andet år løbet afvikles, men da jeg ikke var med sidste år, havde jeg ingen anelse om hvad der ventede mig. Det eneste jeg var klar over, var at ruten var på 12 km, hård og at der var en risiko for at man ville blive lettere beskidt undervejs.

    Vi havde stillet et hold på fire løbere denne gang, og de var, udover mig selv, Jonas, Kent og Christian. Vi stillede ligesom til sidste løb op under navnet “De sløve bananer” og havde selvfølgelig vores fantastiske orange t-shirts på.

    Starten gik fra Jydsk Væddeløbsbane, hvor jeg sammen med Jonas ankom lidt før kl. 13. Vi fik udleveret løbsnummer og fik en fin t-shirt samt en pose med diverse ting i. Mest reklamer, men der var også shampoo, en proptrækker, tyggegummi samt et M! blad og to poser chips. Vi klædte om og gik udenfor hvor vi ventede på Kent og Christian. De ankom og vi snakkede lidt med en fotograf fra Dansk Firmasport, der åbenbart var blevet tiltrukket af de orange farver. Han tog nogle billeder, og så afleverede vi bagagen og gik mod startområdet.

    Aarhus Tigers Cheerleaders varmede op og en lille smule forsinket gik starten. Stille og roligt forlod vi væddeløbsbanen, men det var nok også det sidste stille og rolige der skete på de næste 12 km. Kort tid efter gik det henover det bløde underlag i skoven, ned (og op) ad skrænter, gennem lidt mudder og så ned på stranden. Her skulle vi ned og kravle under forhindringer, og til sidst ud at løbe i vandet, før vi fik lov at løbe op ad en masse trapper, for kort tid efter at løbe ned på stranden igen, og op igen. Jo, de havde ikke sparet på bakkerne på turen.

    Det meste af turen herefter foregik rundt inde i skoven (og det var ikke kun på skovstierne), ned af skrænter, over vægge og andre ting der var stillet op og gennem bildæk. Der var stort set ingen muligheder for at slappe af, for når det gik ned var det ofte så stejlt at man skulle holde godt igen for ikke at styrte, og når det gik opad, så var det bare rigtig hårdt. Desværre kunne man ikke altid løbe sit eget tempo, da der var kø ved enkelte forhindringer, eller man havnede bag langsommere løbere på en smal sti, uden mulighed for overhaling.

    Da der var nok ca. 2 kilometer til mål fulgte jeg et par løbere, der åbenbart valgte at løbe forkert, så jeg fik lige en lille omvej. Da omvejen var slut mødte jeg Jonas igen, som jeg ellers ikke havde set så meget til siden stranden. Nu kunne De sløve bananer gøre fælles front på vej mod mål.

    Da vi krydsede Oddervej kunne vi høre væddeløbsbanen i det fjerne, så nu var vi tæt på mål. Det betød dog også at de værste forhindringer stadig ventede os. Først skulle man over nogle bildæk, og så kravle ned i en stor container. Det gik let nok, men hvordan kom man op igen? Jeg fik en hjælpende hånd af Jonas, der igen blev hjulpet af en anden mens jeg ventede på den anden side. Vi blev enige om at bananerne skulle samlet i mål.

    Næste forhindring var nok turens værste. En tankvogn sprøjtede vand ned i et hul fyldt med halm fra staldene. Et nok ca. 150 cm dyb grav med halm, rester fra staldene og iskoldt vand som man skulle igennem. Nå, men på dette tidspunkt tænkte jeg ikke ret meget over det. Ned i møget hurtigt igennem og så videre mod mål. Herefter skulle 6 store halmballer forceres, og så var der kun 200 meter til mål. Jeg stoppede kortvarigt for at få den anden sløve banan med, og så tog vi den hånd i hånd over målstregen. Puha, sikke et løb.

    Ca. 10 minutter senere kunne vi skimte endnu en orange trøje på vej ned i containeren. Jeg løb hen for at give moralsk støtte til Christian mens han kæmpede sig de sidste få hundrede meter i mål. Kort derefter løb jeg hen for at give samme støtte til Kent, og så var alle de sløve bananer i mål.

    Tiderne er egentlig ret ligegyldige, da der har været kø, ventetider og en rute der på ingen måde minder om normale 12 km løb, men min tid blev nu engang 1:09:51, hvilket jeg er meget tilfreds med. Alle holdtiderne kan ses på nettet. Hvis du vil finde vores hold, så bare søg efter “De sløve bananer”.

    Nu var min første prioritet at få et bad, og få noget tøj på der lugtede lidt mindre af hest. Der var arrangeret bad i nogle af staldene, men der hvor jeg kom hen var køen helt utroligt lang. Da jeg så hørte at der ikke engang var varmt vand, så fik jeg og ca. 15 andre en idé. Vi kunne da bare vaske os i den haveslange der var udenfor stalden, og som sagt så gjort. 15 nøgne mænd der stod udenfor i oktober måned og vaskede sig under en haveslange. Vi havde nok været en ømt syn, og det tiltrak da også nysgerrige blikke fra de intetanende forbipasserende :) En af de kvindelige kamerafolk der var til stede dukkede også op, men der var jeg næsten allerede færdig.

    Nu skulle jeg ind og have varmen, og det får man jo som bekendt bedst med nogle kolde fadøl. Senere på aftenen var der mad (chilli con carne), flere øl og så var der fodbold på storskærm. Da Danmark havde sendt Sverige hjem med et nederlag, så var det på tide at tage hjem. Jeg tror godt jeg tør sige at det er noget af det hårdeste jeg har været med til.

    Der er et kort indslag fra TV2 Østjylland om løbet. Der kommer også nogle fotoalbums fra løbet på den officielle hjemmeside. Se under resultater.

  • 23sep '09
    18:41

    I lørdags var jeg endnu engang ude i et forsøg på at løbe et bestemt antal kilometer i en nogenlunde hæderlig tid. Denne gang var det til Molsløbet (der iøvrigt har nok en af internettets ringeste hjemmesider). Deltagerne udover mig var Jonas og Kent, og tilsammen udgjorde vi holdet “De sløve bananer”. Vi havde endda hold t-shirts på :)

    De sløve bananer

    Ruten var 11,4 km og startede ved Knebel, op til Trehøje og videre til Tinghulen, så det var en ikke helt flad rute vi skulle ud på. Egentlig var formålet med dette løb at se om det overhovedet var muligt at løbe ca. 12 kilometer, inden “De sløve bananer” senere på året skal deltage i Xtreme Mandehørm, et ret specielt 12 kilometer terrænløb.

    Vejret var perfekt, solen skinnede og starten gik på en lille snæver grusvej hvor det var komplet umuligt at løbe bare lidt før der var gået ca. 1½ minut på grund af alle de løbere der skulle afsted. Det var dog ikke noget problem, da der jo nok ville være en måtte, der først begyndte at tælle ens tid fra man passerede startstregen… det var der ikke. Heldigvis krydsede jeg startstregen sammen med Kent, der på netop det tidspunkt startede sit stopur, så jeg har en ret god indikation af hvor meget hurtigere end den officielle tid jeg var. At det stadig kun er en indikation skyldtes at Kents stopur mente at da han nåede opløbsstrækningen, så havde han løbet de 11,4 kilometer, og derfor stoppede det med at måle tiden lidt for tidligt.

    Min tid blev ca. 1:02:30, hvilket jeg selv er godt tilfreds med. Er dog ikke helt tilfreds med hvordan jeg disponerede mine kræfter, men jeg skal jo lige lære at løbe disse distancer. Og så lærte jeg også at man skal binde dobbeltknuder på sine snørebånd :)

  • 16sep '09
    21:50

    I lørdags pakkede en flok amatører bilen og kørte mod Hansted, hvor målet var Hansted Pay & Play. Vi skulle nemlig spille golf. Amatørerne talte “veteranen” Jonas (3. gang han skulle spille golf), nybegynderen Joachim (første gang han skulle prøve) og jeg var den semi-øvede, der havde prøvet det en enkelt gang før (sidste år). Jo jo, sjældent har der været så meget golftalent samlet i en bil :)

    Det første vi gjorde da vi nåede frem, var at købe proviant til dagen i den lokale Brugs. Når man nu skal dyrke “sport” en hel dag, så skal man jo have noget energi. Derefter var det op til golfbanen, leje udstyr, købe et par spande bolde, og så ud på driving range. Det går i bund og grund ud på at finde den store kølle frem, og så sende boldene udover banen så langt og præcist man nu kan. For mit vedkommende var det ikke ret langt, men til gengæld heller ikke ret præcist. Efter den success var det på tide at kaste os over de 18 huller vi skulle igennem den dag. Det gik skiftevis rimeligt okay og knapt så godt. Af og til var det en svær start, men let at få den i hul når man endelig nåede så langt, og andre gange kom man fint fra start, men kunne bare ikke få den i hul til sidst. Nogle gange var det hele bare svært. Sådan er det at spille golf som amatør :)

    Da vi havde klaret alle 18 huller, så stillingen således ud:

    1. Michael – 128 slag
    2. Joachim – 138 slag
    3. Jonas – 151 slag

    Yes sir! Det kunne have været bedre hvis ikke jeg af og til havde så ufatteligt svært ved at ramme bolden til at starte med. Hvad der burde være et slag på 100+ meter, blev ofte til et lille ynkeligt hop af bolden på nogle få meter. Dog var det da en trøst at jeg ikke var den eneste af os med det problem. Alt i alt en sjov dag, så har du aldrig prøvet golf, så kan jeg klart anbefale at prøve det. Det er en hel del sjovere at spille end at se på TV (men det er så også omtrent lige så sjovt som at få en splint i fingeren :) )

  • 03sep '09
    10:48

    Lørdag den 29. august var dagen for den årlige sommerfest for Lenio og den fandt sted i Ree Park. Jeg har været i Ree Park flere gange, hvor den dog har gået under andre navne som fx Familieparken Ebeltoft, Ebeltoft Zoo og Safari, og nu Ree Park. Heldigvis er parken da også blevet bedre, for Familieparken Ebeltoft var godt nok et ynkeligt sted.

    Det var en hyggelig dag blandt dyr og regndråber, men heldigvis kom regnen først sidst på dagen. Jeg rendte (naturligvis) rundt med mit kamera, og resultatet kan ses i mit fotoalbum. En lille smagsprøve på nogle af billederne kan dog også ses her.

  • 02sep '09
    14:58

    Efter et par måneders pause med løb på grund af et dårligt knæ, en enkelt løbetur hvor jeg fik en fibersprængning, og herefter lidt over en måneds pause på grund af den, så var tiden endelig inde til at forsøge mig med løb igen. Efter en enkelt prøvetur gik det den et par dage senere (nærmere betegnet den 20. august) løs til DHL stafetten. 5 km skulle tilbagelægges rundt omkring (og især opad) Mindeparken.

    Det gik nogenlunde, selvom det var tydeligt at formen ikke var som den har været tidligere på året. Tiden for de fem km blev 25:32, ca. 30 sekunder dårligere end sidste år, men også under hvad jeg tidligere på året har løbet på. En okay tid, men jeg har da sjældent været så træt efter sølle fem kilometer. Der skal trænes noget mere…

    Næste mulighed for at prøve formen af var Marselisløbet i søndags, hvor ruten dog var på 6,4 km. Desværre fangede jeg ugen før en irriterende forkølelse, og den var ikke helt gået over da det var tid til at løbe. Nu er jeg ikke typen der lader den slags småting slå mig ud, så jeg stillede naturligvis til start. Det var dog tydeligt at mærke at jeg ikke så let kunne få vejret, og efter ca. 4 km måtte jeg lige tage en kort pause. Resten af turen blev skiftevis løb og gang (heldigvis primært løb), men alligevel endte tiden på 32:23 og en 520 plads ud af 4561 løbere på 6,4 km distancen. Egentlig er jeg godt tilfreds, for jeg kunne ganske simpelt ikke have gjort det bedre.

    Så hvad er status nu? Forkølelser går over, mine knæ ikke gav mig ikke problemer på Marselisløbet, så jeg må i gang med at prøve om jeg kan forbedre mig. Jeg er nemlig af en eller anden grund blevet tilmeldt 12 km terrænløb senere på året, så jeg må hellere komme i form til at kunne løbe mere end 5 km. Så skal jeg bare hverken være forkølet eller skadet til den tid.

  • 16aug '09
    20:23

    Efter Skotland fik jeg lige et par dage i Danmark før turen så endelig gik med kæresten til Berlin. Jeg vil ikke skrive detaljeret om hvad der skete dag for dag, da det nok ikke er så spændende at læse om. Jeg kan dog roligt sige at vi fik set Berlin, at det er en spændende by, at vejret var perfekt og at mine nye billige sko ikke er egnet til at trave så meget rundt.

    Vi boede på et fint hotel ikke langt fra Alexanderplatz, og ca. 20 meter fra en U-Bahn station, så det var ikke noget problem at komme rundt i byen. Vi oplevede til min store fornøjelse at den årlige ølfestival i Berlin fandt sted mens vi var der, så Karl-Marx-Allee var proppet med ølboder, madboder og musik hele weekenden. Den klart underligste oplevelse på den ølfestival var at smage kirsebærøl. Hvis du ikke har prøvet det… så er du egentlig ikke gået glip af ret meget :)

    Udover at se på selve byen og smagt på øl, så fik vi også besøgt nogle historiske steder, og set et par museer. Vi så museet ved Checkpoint Charlie, hvor der stod meget om hvordan det var at leve i Østberlin, om mange af de personer der flygtede, hvordan, og hvem der hjalp dem. Vi så det tidligere Stasi hovedkvarter der i dag er indrettet som et lille museum, hvor kontorerne står præcist som de blev efterladt dengang Stasi blev nedlagt. Kantinen er endda den samme, så vi har sikkert siddet i samme stol som Erich Mielke. Det var dog ikke den store turistattraktion og det var faktisk ikke så let at finde stedet, men spændende var det. Vi så DDR museet som fortalte historien om hvordan hvordan samfundet fungerede i Østtyskland på forskellige områder som uddannelse, musik, tøj, etc. Vi så også Gedenkstätte Berlin-Hohenschönhausen som var Stasi fængslet, der i dag er åbnet for rundvisninger. Den sidste dag så vi området for det tidligere SS hovedkvarter, men der var nu kun en udendørs udstilling med billeder, da selve museet først står færdigt i 2010.

    Nedenfor er et par billeder fra turen. Resten kan du finde i fotoalbummet.

    Berlin-Hohenschönhausen Memorial

« Ældre indlæg   

Seneste indlæg

Seneste kommentarer

  • Hej Kathrine, Jeg har sendt dig en mail. Skriv endelig ti...
  • Hej Michael! Min klasse og jeg skal til Berlin i uge 11. V...
  • Jeg bliver jo helt nostalgisk! For mange år siden besøgte vi...
  • Det lyder som en udfordring Hans, tak for tippet - hvad sige...
  • Det lød som en munter oplevelse. I mine drengeår brugte vi r...