Fra Twitter

Sociale netværk

Diverse

Nye kommentarer

Oversæt

  • 30maj '11
    21:08

    Om et par dage går turen til Tyskland til Rock Im Park festivallen, og en ting der naturligvis skal med er et musikanlæg til lejeren, der samtidigt også tjener det formål at den kan oplade vores mobiltelefoner. Dette anlæg har jeg den sidste uges tid konstrueret sammen med Peter, da vores gamle anlæg ikke kunne mere. Det var med andre ord blevet tid til Spilledåsen version 3.

    Turen startede som altid med et besøg i Bauhaus uden en egentlig plan for hvad der skulle bygges, og så endte det med… Ja, se selv processen og resultatet i dette fotogalleri. Som altid skal du bare sige til hvis du mangler et login til galleriet. Alternativt er der et lille forsmag på indholdet nedenfor.

  • 11maj '11
    08:55

    Efter engang at have været flittig bruger af ICQ og MSN Messenger, har jeg ikke været logget på i lang tid og kommer nok heller ikke til at være det. Jeg har dog erkendt at det af og til er praktisk at kunne chatte med folk, og derfor har jeg nu endelig fået oprettet mig en Jabber/XMPP konto, som jeg vil forsøge at være online på når jeg sidder ved en computer, men af og til også via mobilen. Så hvis du vil tilføje mig, eller selv til tilføjes så er mit brugernavn det samme som min e-mailadresse, og den kan findes under kontakt.

     

  • 08maj '11
    10:29

    I offentlighedens tjeneste bringer jeg her en opskrift på en jordbærtærte, jeg har bagt ved flere lejligheder. Opskriften er oprindeligt fundet et sted på nettet, som jeg desværre ikke husker længere, og så har jeg har tilpasset den lidt  hen ad vejen. Lad jer ikke skræmme af den lange liste nedenfor. Den er faktisk ikke svær at lave. Håber I synes om den :)

    Jordbærtærte

    Ingredienser

    Mørdej:

    125 g smør
    125 g hvedemel
    25 g flormelis
    1 spsk. vanillesukker

    Marcipankant:

    200 g marcipan
    40 g flormelis

    Mazarinmasse:

    50 g marcipan
    50 g sukker
    50 g smør
    2 æggeblommer

    Chokoladebund:

    50 g mørk chokolade
    5 g smør

    Cremé:

    1 æg
    3 spsk. sukker
    1 spsk. Maizena majsstivelse
    1 spsk. vanillesukker
    2½ dl mini- eller skummetmælk

    Andet:

    400 g friske jordbær
    200 g ribsgelé

    Tilberedning

    Dej:

    1. Bland hvedemel, flormelis og vanillesukker i en stor skål
    2. Smuldr smørret i skålen, og saml dejen
    3. Stil dejen et køligt sted, evt. i køleskabet

    Marcipankant:

    1. Smuldr marcipanen i en skål
    2. Hæld flormelis i og ælt det sammen til du får en lys marcipan ud af det

    Mazarinmasse:

    1. Smuldr marcipan og smør i en skål
    2. Tilsæt sukker og æggeblommer
    3. Rør det godt sammen til en klistret masse, evt. med en stavblender

    Tryk dejen ud i en tærteform så den dækker bunden jævnt. Tag marcipankanten (som ikke er en kant endnu) og rul den ud til en pølse med samme længde som tærteformens omkreds. Læg marcipanpølsen rundt i kanten og tryk den flad op ad siderne. Lav med ca. 1 cm mellemrum små hak i toppen af marcipankanten med en kniv. Hæld mazarinmassen ud i formen og fordel den nogenlunde jævnt på bunden. Stil tærtebunden ind i en 200 graders varm ovn, og bag den i ca 12-14 minutter.

    Cremé:

    1. Pisk æg, sukker, majsstivelse og vanillesukker sammen i en gryde
    2. Hæld mælken i og kog langsomt op under omrøring
    3. Tag cremén af kogepladen når den er blevet tyk og drys med sukker

    Lad tærtebunden og cremén køle af i et par timer – gerne i køleskab.

    Chokoladebund:

    1. Smelt chokoladen over et vandbad sammen med smørret

    Fordel den smeltede chokolade jævnt over tærtebunden, og lad den køle af til chokoladen stivner. Put herefter cremén ovenpå chokoladen. Skær jordbærene i halve og dæk cremén med dem (spis de jordbær du evt. har tilovers). Smelt ribsgeléen i en gryde, og lad den køle lidt af under omrøring. Hæld den derefter over jordbærene så de så vidt muligt er helt dækkede. Lad tærten køle af.

    Velbekomme! :)

  • 04maj '11
    20:27

    Jeg kan vist roligt indrømme at jeg er en trofast bruger af Logitech Squeezebox. I en to-værelses lejlighed har jeg ikke mindre end tre Squeezebox enheder. To Squeezebox Receivere – en i køkkenet og en i stuen – og en Squeezebox Boom i soveværelset, som også udgør vores vækkeur. I stuen står der en Squeezebox Controller, der dog sjældent bruges da kæresten og jeg hellere anvender en app kaldet Squeeze Commander til vores Android telefoner til at styre det hele, og et andet sted i lejligheden står en QNAP TS-219P, der forsyner hele installationen med musik (samt står for backup af husets computere og streamer film til vores Popcorn Hour A-110… men det var et sidespring).

    Det jeg længe har tænkt på kunne være smart, var hvis de forskellige musiktjenester på nettet understøttede Squeezebox’en. Her tænker jeg især på tjenester som TDC/Yousee Play og WiMP hvor man får adgang til en ordentlig spandful musik efter eget ønske, og så ville det jo være smart hvis man bare kunne tage sin telefon, vælge lige den musik man vil høre, og så spillede det bare. Især har jeg ønsket at Yousee lavede en Squeezebox plugin til deres Play, da vi har dem som internetudbyder. Det ser dog desværre ud til at have lange udsigter.

    For nylig ser det dog ud til at de gamle forstokkede mænd hos KODA har ændret holdning og nu åbner op for at tjenester som WiMP og Spotify kan tilbydes i Danmark, på vilkår som de rent faktisk vil være med til. Jeg havde set at WiMP havde et plugin til Squeezebox, men stor var min overraskelse da jeg i dag opdager at den er tilgængelig i Danmark uden krav om at man skal have internet hos Telenor. For at gøre det endnu bedre, så tilbyder de endda en 30 dages gratis prøveperiode på tjenesten, som ellers koster 99 kr./mdr. Det skulle klart prøves, så jeg registrerede mig, installerede plugin’et på min Squeezebox Server og så var det ellers bare at finde app’en frem, vælge WiMP og så spillede det bare… i bogstaveligste forstand :) Kvaliteten er i øvrigt 256 kbps MP3.

    Nu må jeg se om vi kommer til at bruge det nok til at retfærdiggøre de 99 kr./mdr. Ikke fordi det er dyrt, men vi har jo allerede Yousee Play hvor den eneste forskel er at det ikke virker på Squeezebox’en. Uanset hvad: Godt gået WiMP!

   

Seneste indlæg

Seneste kommentarer

  • Ja, det gik helt efter planen :)...
  • Resultatet ser da ud til at være blevet super :)...
  • Det glæder mig meget at bloggen ikke er død:-) Det er også e...
  • Hej Michael Jeg faldt lige over din blog, fordi jeg selv ha...
  • Øh, prøvet at registrere dig hvor?...