• Computer, Personlig Kommentarer lukket til Ny computer

    Så er min nye computer endelig blevet så færdig at den har erstattet den gamle. Jeg nåede desværre ikke mit mål med en helt lydløs maskine, men den er ret støjsvag. Også mere end min gamle selvom den heller ikke ligefrem lød som en støvsuger, så alt i alt er jeg godt tilfreds.

  • Computer, Personlig Kommentarer lukket til Vandkøling 102

    Synes lige at jeg skylder en opdatering på den forrige post. Nu er maskinen nemlig blevet færdig og står og brummer her under bordet. Det gik ikke helt smertefrit, men nu er jeg da blevet en del klogere.

    Så hvis nogen af jer skal have vandkølet en computer, så sig bare til… hvis du tør 🙂

  • Computer, Personlig Kommentarer lukket til Vandkøling 101

    Jeg har i forsøget på at vandkøle min nye PC valgt at gå frem efter strategien learning by failing og det går strålende. Jeg lærer en masse, se bare her hvad jeg har lært blot i dag:

    Spørgsmål 1: Hvad sker der hvis man pumper en masse kølervæske ind i et system, men før man får pumpet nok kølervæske ind til at fjerne alt luft i systemet og skabe et kredsløb, slukker man for pumpen? Korrekt, så flyder en masse af kølervæsken tilbage til pumpen. Tillægsspørgsmål: Hvad sker der i dette tilfælde hvis man ikke har lukket for beholderen, der sidder forbundet med pumpen? Jep, kølervæske udover hele bunden af kabinettet samt gulvet, bukser og andet der kommer i vejen.

    Spørgsmål 2: Hvad sker der hvis man forbinder to koblinger ved at skrue to metaldele sammen uden at der sidder en gummiring mellem dem? Jep, de holder ikke tæt. Jamen hvad nu hvis han-delen er kegleformet så den presses godt fast inde i hunstikket når man strammer dem? Samme som før! Jamen hvad nu hvis ham der solgte dem, sagde at med den type gevind så behøvede man ikke gummiringe? Så har han åbenbart aldrig prøvet det selv. Så det endelige svar er: Kølervæske udover hele gulvet.

    Spørgsmål 3: Hvad sker der hvis man nøje har fundet ud af at en liter kølervæske lige præcist er nok til at fylde systemet, men man i forsøget på at fylde det, har spildt en masse kølervæske fx ved at hælde det udover gulvet, sit kabinet og sine bukser? Jep, så har man pludselig ikke kølervæske nok. Og hvad sker der så når man prøver at fylde systemet, opdager at man ikke har kølervæske nok og derefter slukker pumpen og giver op? Gå til spørgsmål et for svaret!

  • Computer, Kommentar Kommentarer lukket til Windows Vista Opfølgning

    For nogle dage siden henviste jeg til en artikel der kritiserede nogle af de nye “features” I Vista. Nu har en person fra Microsoft svaret på den artikel.

    Det er den største gang P.R. b******* jeg længe har læst, men det indtryk det giver mig er at Microsoft bekræfter at den originale artikel havde ret. Det er et forsøg på at sælge DRM funktionalitet som en fordel for forbrugeren. Nej Microsoft… at andre kan bestemme hvad jeg kan gøre med den hardware jeg har købt kan umuligt være en fordel for mig. Vi kan da fx lige tage et par citater fra en ATi præsentation omkring disse nye funktioner i Vista fra 2005:

    “These costs are passed on to the consumer”
    “This cost is passed on to all consumers”
    “This cost is passed on to purchasers of multimedia PC’s”
    “Costs are passed on to consumers”
    “Costs are passed on to consumers, especially early adopters”

    Ja, det hele er taget fra en enkelt præsentation givet ved WinHEC 2005.

    Jeg ved godt at dette DRM crap er et krav fra underholdningsindustrien og at Microsoft selvfølgelig ikke ville bruge penge på det ellers, men ingen skal fortælle mig at verdens største monopol ikke har muligheden for at kæmpe imod denne mishandling af forbrugeren.

  • Computer, Personlig Kommentarer lukket til Vandkøling

    For et par måneder siden besluttede jeg mig for at jeg skulle have en ny computer, og denne gang skulle den være vandkølet. Derfor har jeg de sidste par uger kæmpet med at købe og, ikke mindst, samle delene. Det er dog ikke uden problemer…

    Først får jeg tilsendt nogle samlinger i forkerte størrelser. Efter det bliver ordnet finder jeg ud af at slangerne knækker for let, og ikke kan klare de skarpe bøjninger jeg har brug for. Det bliver ordnet med en del samlemuffer rundt omkring. Nu får jeg så testet det (uden radiatoren) og pumpen er ikke ligefrem lydløs 🙁 Nå, det må jeg slås med senere… nu vil jeg have det hele samlet og testet computeren. Alt er klart, jeg tænder, og hvad sker der så… Jo, den ene lynkobling mellem radiator og computeren er utæt. Kølevæske udover køkkengulvet. Crap, nu skal den så byttes hos et tysk firma hvis supports kendskab til engelsk mildest talt er mangelfuld.

    Oh well, det haster heldigvis ikke. Det skal nok lykkes en dag.

  • Computer, Kommentar Kommentarer lukket til Piracy, the better choice

    En god lille rant fra The Inquirer. Har været tæt på at skrive noget lignende selv, men nu slipper jeg så for det 🙂

  • Computer, Kommentar Kommentarer lukket til Windows Vista

    Der er nogle folk hos Microsoft der fuldstændigt har tabt hovedet. Jeg var klar over en del af disse problemer i forvejen, men denne artikel opsummerer dem ganske fint og tilføjer endda en del nye jeg ikke havde tænkt over. Den eneste grund jeg kan se til at folk lader dette ske, er fordi de ikke aner noget om det. Derfor: gør dig selv en tjeneste og læs artiklen. Der er kun en måde, vi som forbrugere kan standse den slags på, og det er ved at stemme med vores penge. Her er et par kommentarer til den nævnte artikel.

    Det er MEGET tæt på at min næste PC kommer til at køre Linux som det eneste operativsystem.

  • Computer, Kommentar Kommentarer lukket til Mere brok :)

    Det ser ud til at jeg kan fortsætte i serien “tåbelig dansk lovgivning”. Nu har CopyDan fået indført en afgift på USB sticks så de stakkels kunstnere også får penge fordi folk kopierer deres musik over på disse medier. De håber desuden at udvide det til også at dække harddiske, og med vores politikere her i landet er jeg slet ikke i tvivl om at de nok skal få den igennem. Der er flere tåbelige ting her. For det første kan USB sticks bruges (og bliver brugt) til at gemme alle typer data på, og jeg er også ret overbevist om at de færreste bruger dem som deres primære medie til at gemme musik på. Det samme med harddiske. Alle har en harddisk i deres computer, hvad enten de kopierer musik eller ej. For det andet, så siger de at det er ulovligt at kopiere musik men der skal afgift på medier alligevel? Så ikke nok med at jeg skal betale for at få min musik, så skal jeg også betale for at kunne opbevare den bagefter. Jeg ser dette som en blåstempling af piratkopiering at afgiften lægges overpå mediet i stedet for på værket. Hvis det var ulovligt så må de jo regne med at folk ikke gør det, og derfor var der ingen grund til at lægge en afgift på. Nu kan jeg piratkopiere med god samvittighed, da jeg jo har betalt for det i forbindelse med køb af medier. For det tredje, så burde nogen have lært af sagen med afgifter på blanke CD/DVD medier. Hvad gør folk når den slags bliver dyrere i Danmark og grænserne er åbne? Jamen de køber da i Tyskland eller England. Det gør jeg, sammen med langt de fleste danskere, så i stedet for at få penge til den danske stat gennem moms og skat fra forhandlerne, så får de nu intet. Selv Skatteministreriet påpegede i en undersøgelse fra 2004 at den var helt gal på dette område, men det ser ud til at musikbranchen efterhånden har større magt end staten. Og det er ikke kun i Danmark.

    Man burde gå ind i politik, hvis ikke det var fordi at man nok alt for ofte ville ende med at sidde og slå hovedet ned i bordet over alle de ignoranter man skulle omgås til dagligt 🙂 Desuden vil ingen nok tage dig alvorligt hvis du begynder at diskutere disse ting i stedet for skattestop eller udlændingepolitik. Hvor mange kan fx fortælle mig hvad de enkelte partiers holdning til et område som softwarepatenter er? Her skylder vi fx alle Dansk Folkeparti en stor tak fordi de var hovedårsagen til at loven omkring softwarepatenter faldt til jorden i EU. Den bliver dog taget op igen meget snart, så det er værd at følge med her. I hvert fald for mig, da intet parti der støtter denne tåbelige idé nogensinde vil kunne få min stemme.

« Ældre indlæg   Nyere indlæg »

Seneste kommentarer

  • Du har misforstået det hvis du tror det handler om at man b...
  • > En sjælden gang imellem er der dog nogen man skal hold...
  • Currently I'm using Garmin Connect. I need a way to tra...
  • What are you using now? Before the last update I used to lo...
  • This script is obsolete. Use the renew feature of certbot in...