Michael's Blog

I lørdags var jeg sammen med Jonas og Torben ude at deltage i Aarhus Coastzone Challenge 2009, som var et eventurløb rundt i Århus. For dem der ikke kender til eventyrløb (jeg gjorde fx ikke) så går det åbenbart ud på at man løber eller cykler et sted hen, gennemfører en opgave, og skynder sig videre til næste opgave. Løbet startede ved Aarhus Stadion (eller NRGi Park for dem der ikke er så gammeldags som jeg er) og foregik som et stjerneløb, dvs. at man skulle tilbage til stadion, hver gang man havde gennemført en opgave, for at få en ny. Der blev givet points for at gennemføre opgaverne, og den samlede stilling blev afgjort ud fra hvem der havde flest points. Afhængig af hvor lange, hvor svære eller hvad arrangørerne havde slået med en terning, gav de forskellige opgaver forskellige antal points. Vi stillede op i 6 timers gruppen som holdet De Sløve Bananer, hvilket vil sige at vi havde 6 timer til at få så mange points som muligt.

Alle hold startede med et orienteringsløb rundt i skoven på ca. 5 km, hvor vi skulle holde udkig efter fire bogstaver. Disse bogstaver skulle vi sige korrekt når vi kom i mål for at få vores points. Vores manglende evner til at læse et kort under løb samt en lille kommunikationsbrist på holdet (når man er forpustet lyder udtalen af et ‘T’ åbenbart som et ‘E’) gjorde dog at det ikke gik helt som planlagt.

Da vi jo ikke havde forberedt os det mindste, så anede vi ikke hvad vi nu skulle lave. Vi bad derfor om en opgave, og blev sendt hen for at klatre op i en lystmast på stadion. Lige før vi tog afsted på denne opgave, mødte vi en journalist der spurgte om hun måtte følge os. Det var naturligvis i orden, men hun havde åbenbart ikke lige regnet med at vi ville løbe hen til opgaverne Efter klatreturen kom dagens måske mest latterlige opgave, nemlig 20 minutter rundt på cykelbanen på bycykel. Hvis det nu havde været 20 omgange, så havde der været en pointe i at køre hurtigt, men når tiden var fast, så var der jo ingen grund til at skynde sig, hvilket vi heller ikke gjorde.

Herefter blev det skydning med bue og pil samt med luftgevær, og her var de sløve bananer ganske suveræne. Efter denne opgave var vores journalist blevet træt af at løbe rundt efter os, og smuttede hjem. Det indslag der kom ud af det, kan ses her på nettet. Vi fandt hurtigt ud af, at det var svært at komme til de opgaver man gerne ville, da det åbenbart var dem som var mest populære. Derfor måtte vi flere gange ty til bare at få den opgave de nu engang var ledig. Det viste sig at koste points i den sidste ende.

Resten af opgaverne gik ud på at køre på ATV, bygge en selvbærende bro, skyde med vandballoner, finde vej ved hjælp af en GPS og så løse en gåde (som vi fejlede med bravour), rapelling som vi aldrig fandt hen til på grund af forkerte anvisninger, kick bikes rundt i skoven, indendørs roning samt at blive lukket inde i en oppustelig plasticbobbel og blive sendt ud på havet. Sidstnævnte var ikke vores livs bedste idé, for det blæste ca. 1½ pelikan og det var helt umuligt at nå omkring den bøje, som man skulle rundt om ude i havet. Tilgengæld var der lidt vand og sand inde i boblen, og når man kun var iført underbukser, så svarede det stort set til at kravle rundt på sandpapir. Gæt hvordan knæ, albuer og fødder så ud efter den tur

Efter 6 overraskende hårde timer havde vi gennemført 11 opgaver og fået 180 points, men måtte nøjes med en 37. plads ud af 57 hold. Vinderholdet fik 400 points, men havde også kun gennemført 11 opgaver. Det viser bare værdien af at forberede sig, og udvælge sine opgaver med omhu. Vi har i hvert fald lært noget til næste gang, men selvom vi ikke fik prøvet alle de opgaver vi gerne ville (og nok også fik prøvet nogen af dem vi ikke ville) så var det et sjovt event. Det skal prøves igen til næste år.

Efter ikke at have dyrket nogen form for motion siden i tirsdags, så var det i går tid til, godt udhvilet, at deltage i et lidt specielt løb. Nemlig Xtreme Mandehørm 2009. Løbet fandt sted tre steder samtidigt, nemlig Fredensborg, Odense og Århus, og jeg skulle naturligvis deltage i Århus. Det er andet år løbet afvikles, men da jeg ikke var med sidste år, havde jeg ingen anelse om hvad der ventede mig. Det eneste jeg var klar over, var at ruten var på 12 km, hård og at der var en risiko for at man ville blive lettere beskidt undervejs.

Vi havde stillet et hold på fire løbere denne gang, og de var, udover mig selv, Jonas, Kent og Christian. Vi stillede ligesom til sidste løb op under navnet “De sløve bananer” og havde selvfølgelig vores fantastiske orange t-shirts på.

Starten gik fra Jydsk Væddeløbsbane, hvor jeg sammen med Jonas ankom lidt før kl. 13. Vi fik udleveret løbsnummer og fik en fin t-shirt samt en pose med diverse ting i. Mest reklamer, men der var også shampoo, en proptrækker, tyggegummi samt et M! blad og to poser chips. Vi klædte om og gik udenfor hvor vi ventede på Kent og Christian. De ankom og vi snakkede lidt med en fotograf fra Dansk Firmasport, der åbenbart var blevet tiltrukket af de orange farver. Han tog nogle billeder, og så afleverede vi bagagen og gik mod startområdet.

Aarhus Tigers Cheerleaders varmede op og en lille smule forsinket gik starten. Stille og roligt forlod vi væddeløbsbanen, men det var nok også det sidste stille og rolige der skete på de næste 12 km. Kort tid efter gik det henover det bløde underlag i skoven, ned (og op) ad skrænter, gennem lidt mudder og så ned på stranden. Her skulle vi ned og kravle under forhindringer, og til sidst ud at løbe i vandet, før vi fik lov at løbe op ad en masse trapper, for kort tid efter at løbe ned på stranden igen, og op igen. Jo, de havde ikke sparet på bakkerne på turen.

Det meste af turen herefter foregik rundt inde i skoven (og det var ikke kun på skovstierne), ned af skrænter, over vægge og andre ting der var stillet op og gennem bildæk. Der var stort set ingen muligheder for at slappe af, for når det gik ned var det ofte så stejlt at man skulle holde godt igen for ikke at styrte, og når det gik opad, så var det bare rigtig hårdt. Desværre kunne man ikke altid løbe sit eget tempo, da der var kø ved enkelte forhindringer, eller man havnede bag langsommere løbere på en smal sti, uden mulighed for overhaling.

Da der var nok ca. 2 kilometer til mål fulgte jeg et par løbere, der åbenbart valgte at løbe forkert, så jeg fik lige en lille omvej. Da omvejen var slut mødte jeg Jonas igen, som jeg ellers ikke havde set så meget til siden stranden. Nu kunne De sløve bananer gøre fælles front på vej mod mål.

Da vi krydsede Oddervej kunne vi høre væddeløbsbanen i det fjerne, så nu var vi tæt på mål. Det betød dog også at de værste forhindringer stadig ventede os. Først skulle man over nogle bildæk, og så kravle ned i en stor container. Det gik let nok, men hvordan kom man op igen? Jeg fik en hjælpende hånd af Jonas, der igen blev hjulpet af en anden mens jeg ventede på den anden side. Vi blev enige om at bananerne skulle samlet i mål.

Næste forhindring var nok turens værste. En tankvogn sprøjtede vand ned i et hul fyldt med halm fra staldene. Et nok ca. 150 cm dyb grav med halm, rester fra staldene og iskoldt vand som man skulle igennem. Nå, men på dette tidspunkt tænkte jeg ikke ret meget over det. Ned i møget hurtigt igennem og så videre mod mål. Herefter skulle 6 store halmballer forceres, og så var der kun 200 meter til mål. Jeg stoppede kortvarigt for at få den anden sløve banan med, og så tog vi den hånd i hånd over målstregen. Puha, sikke et løb.

Ca. 10 minutter senere kunne vi skimte endnu en orange trøje på vej ned i containeren. Jeg løb hen for at give moralsk støtte til Christian mens han kæmpede sig de sidste få hundrede meter i mål. Kort derefter løb jeg hen for at give samme støtte til Kent, og så var alle de sløve bananer i mål.

Tiderne er egentlig ret ligegyldige, da der har været kø, ventetider og en rute der på ingen måde minder om normale 12 km løb, men min tid blev nu engang 1:09:51, hvilket jeg er meget tilfreds med. Alle holdtiderne kan ses på nettet. Hvis du vil finde vores hold, så bare søg efter “De sløve bananer”.

Nu var min første prioritet at få et bad, og få noget tøj på der lugtede lidt mindre af hest. Der var arrangeret bad i nogle af staldene, men der hvor jeg kom hen var køen helt utroligt lang. Da jeg så hørte at der ikke engang var varmt vand, så fik jeg og ca. 15 andre en idé. Vi kunne da bare vaske os i den haveslange der var udenfor stalden, og som sagt så gjort. 15 nøgne mænd der stod udenfor i oktober måned og vaskede sig under en haveslange. Vi havde nok været en ømt syn, og det tiltrak da også nysgerrige blikke fra de intetanende forbipasserende En af de kvindelige kamerafolk der var til stede dukkede også op, men der var jeg næsten allerede færdig.

Nu skulle jeg ind og have varmen, og det får man jo som bekendt bedst med nogle kolde fadøl. Senere på aftenen var der mad (chilli con carne), flere øl og så var der fodbold på storskærm. Da Danmark havde sendt Sverige hjem med et nederlag, så var det på tide at tage hjem. Jeg tror godt jeg tør sige at det er noget af det hårdeste jeg har været med til.

Der er et kort indslag fra TV2 Østjylland om løbet. Der kommer også nogle fotoalbums fra løbet på den officielle hjemmeside. Se under resultater.