Michael's Blog

I søndags var jeg atter engang ude i et forsøg på at løbe uden at blive skadet. Det er ikke gået helt så godt de sidste par gange, så jeg havde trænet op til løbet, netop ved ikke at løbe alt for meget. Så var der jo færre muligheder for at komme til skade. Smart, ikke? Om det så var den optimale træningsform ville tiden vise. I hvert fald skulle formen afprøves til Tækker 1900 stafetten (der vist nok før i tiden hed Aarhus 1900 stafetten). Min arbejdsplads, Lenio, havde stillet et løbehold, men fremmødet var begrænset, så vi måtte supplere med to gæsteløbere for at kunne nå op på de fem personer, der minimum skulle til.

Ruten var 6 km, og er en del af hvad nogen betegner som “Danmarks hårdeste stafetløb”. Okay, den betegnelse tilfalder egentlig 10 km ruten, men vi skulle løbe ad den i 6 km, så helt let kunne det vel ikke være. Ruten gik rundt i Marselisborgskoven, og der var ikke meget af den der gik ligeud. Mest op og ned… ja, faktisk mest op, men det var nok fordi det tog længere tid at løbe op ad bakkerne.

Anyway, jeg løb som nr. 2 og klarede overraskende turen i tiden 29:08, hvilket jeg var ganske godt tilfreds med, da jeg før løbet havde sagt til mig selv, at alt under 35 minutter havde været i orden. Det var baseret på at jeg ikke regnede med at kunne holde samme fart over 6 km som over 5, samt at ruten var meget hårdere end hvad jeg er vant til at løbe. I mål var der tid til en cola, en øl og en fransk hotdog, mens de andre var ude og løbe deres tur. Rigtig sund sportsernæring Samlet blev holdets tid på 2:40:19, hvor min tid var den 2. hurtigste på vores lille fem mands hold.

Der er billeder fra løbet på Aarhus 1900′s hjemmeside, mens My-Photo.dk havde taget individuelle billeder af løberne, som man herefter kunne finde på deres hjemmeside. En hjemmeside, der forresten er under alt kritik. Det er længe siden jeg har set en hjemmeside fungere så dårligt i alle webbrowsere, jeg smed efter den. Nå, men det lykkedes mig da trods alt at finde dette billede af mig.

Nej, smart ser jeg ikke ud og ja, jeg var træt, men hvad er det da også for noget pjat at stille fotografen op ca. 30 meter fra mål hvor man er allermest smadret? Han skulle da stå efter ca. en kilometer hvor man stadig havde måske bare en lille smule overskud til at smile.

Alt i alt var det en rigtig hyggelig dag. Næste løb bliver… ja, det ved jeg faktisk ikke. Måske bare en stille tur rundt i Risskov helt alene… eller også vil det bare være dårlig træning til næste rigtige løb at risikere skader på grund af det

Endelig fik jeg i går tid til at pleje min hobby lidt. Jeg var nemlig med Jonas ude og forsøge at tage et par gode billeder. Om de blev gode kan jo altid diskuteres, men efter en tur gennem Photoshop, Photomatrix og Noiseware, er her resultaterne. Du kan også finde billederne i mit fotoalbum. Sig endelig til hvis du af en eller anden grund vil have nogen af dem i højere opløsning eller bedre kvalitet.

Her på det sidste har jeg endelig fået hørt lidt mere musik end normalt, og da jeg nu har både anlæg og høretelefoner der er ret afslørende overfor dårlige produktioner, så er jeg blevet mere og mere irriteret over det fænomen der populært kaldes “The Loudness War”.

Simpelt sagt så er problemet at musikindustrien producerer CD’er med højere og højere lydstyrke, hvilket sker for at få ens musik til at lyde bedre end de andres, og mere iørefaldende. Der er nemlig en tendens til at vi opfatter højere som bedre. Problemet er bare at musik på fx en CD har en maksimum amplitude der kan repræsenteres, og hvis fx et slag på en tromme allerede rammer den, så kan man ikke få den del til at lyde højere, og i stedet må man skrue op for resten af musikken. Det vil dog ødelægge musikken, da trommeslaget nu ikke er klart og tydeligt, men bare drukner i resten af musikken. I værste fald kan man forstærke lyden så meget, at man ligefrem mister dele af musikken, da de ryger op over hvad der kan repræsenteres på fx en CD. Desværre sker begge dele i praksis i stor stil.

Hvis det lød lidt forvirrende, så beskriver denne video det rigtig godt:

Fænomenet er blevet værre og værre med årene, og i dag er det næsten svært at få fat i noget ny musik, der ikke er ødelagt på denne måde. Denne form for efterbehandling af musikken kaldes bl.a. for komprimering, uden at det dog har noget som helst med den komprimering, der fx benyttes i mp3 filer, at gøre. Ordet komprimering anvendes bare fordi man komprimerer det dynamiske område, så alt i et musiknummer stort set har samme lydstyrke, men hvor alt er højt er intet højt, så det eneste man ender med, er noget musik der lyder flat og kedeligt, og bliver trættende at høre på i længden. Karakteristisk for den slags musik, er at man uden rigtigt at kunne sætte fingeren på det, bliver træt i hovedet af at lytte til det i længere tid.

Hvad er løsningen så? Jamen vi sidder jo med volumeknappen på vores anlæg, så hvis vi synes noget er for lavt, så skruer vi da bare op. Det behøver vi ikke have musikindustrien til at gøre for os. Et glimrende eksempel er fx Metallica‘s nye udgivelse Death Magnetic, som er komprimeret så voldsomt at den faktisk lyder ganske elendigt (lydkvaliteten, jeg er skam rigtig begejstret for selve sangene). Især da de senere lavede en ny version til Guitar Hero spillet, blev det tydeligt hvor ringe den oprindelige CD er. Se (og hør) fx bare denne video, der sammenligner CD versionen med Guitar Hero versionen:

At dette er blevet værre gennem årene, kan man fx se ved at kigge på Iron Maiden‘s udgivelser op gennem tiden. Det bliver værre og værre, lige indtil vi når deres nyeste A Matter Of Life And Death, hvor det endelig går den rigtige vej, selvom der stadig er plads til forbedring. CD’en kan forresten varmt anbefales. Følgende video er en gennemgang at Iron Maidens materiale, så I kan konstatere ved selvhør hvordan tingene har ændret sig. Det bliver især rigtig tydeligt når vi når op i begyndelsen af 90′erne, og decideret latterligt når vi rammer år 2000.

Til sidst vil jeg lige nævne en organisation der hedder Turn Me Up, der er lavet for at prøve at bekæmpe denne trend. Jeg ønsker dem alt mulig held og lykke, så vi måske igen kan få noget musik, der lyder som det skal, og som man ikke bliver træt af at lytte til. Desuden har Wikipedia selvfølgelig mere om The Loudness War.

Det er sgu humor. Et site der hedder Skins.be som normalt er et sted hvor man kan hente gratis wallpapers af diverse modeller, skuespillere, etc. har i anledning af den 1. april annonceret at de nu vil gå over til udelukkende at poste billeder af dyr, og det er så lige hvad de gør. Er den her fx ikke bare sød

Kig selv forbi for at se flere. De er faktisk i ganske god kvalitet.

Ellers har der jo i dag været så mange aprilsnar på nettet, at man ikke rigtigt kan tage nogen nyhedssider seriøst. Noget af det er for plat, mens andre er ganske underholdende. Fx denne her om at man skal redde Internet Explorer 6.

Jeg har moret mig på nettet i dag, men glæder mig nu også til jeg kan begynde at tage nyhedssider seriøst igen.