Om mit liv, samt mine holdninger og kommentarer til aktuelle emner.
A nation that limits freedom in the name of security will have neither
Thomas Jefferson
Hmm, man har kun været hjemme i et par uger, men allerede er de næste rejser på plads, så for dem der er interesseret, her er så mine rejseplaner:
08-09. februar: Bruxelles
21-25. februar: Amsterdam
01-05. april: Trieste
Især Amsterdam bliver sjovt. Der tager jeg ned til en konference sammen med en ret stor flok fra universitetet, og dernede møder jeg en del af dem jeg arbejdede sammen med hos IBM.
Så er det min sidste aften i Zürich. Alt er pakket på nær de ting jeg får brug for i morgen tidlig, og selvfølgelig computeren, selvom den jo nok også indgår i den kategori 🙂
I dag har jeg fået sagt farvel til folk hos IBM. Det var lidt underligt at skulle forlade det sted der efterhånden er blevet mit andet hjem hernede, men jeg tror jeg fik sagt farvel til de fleste… selv fiskede der svømmer rundt i den lille sø 🙂 Dog ikke til mine kollegaer fra krypto-gruppen, da vi mødtes i aftes til middag på et vegetarisk-indisk restaurant… jo, det smagte faktisk godt 🙂 Bagefter endte vi på en bar, men jeg valgte at smutte tidligt så jeg har en chance for at komme op i morgen.
Det var en meget hyggelig aften, og både Susan og jeg fik mange ros for vores arbejde hernede, og de lod mig da også vide at de gerne så mig hernede igen på et tidspunkt, fx til en post doc efter min Ph.D. Jeg kommer nu til at savne nogen af dem, men så igen så er der også så mange jeg savner tilbage i Danmark. Sådan er det vel at rejse rundt omkring i verdenen 🙂
Men når man nu skal forlade et sted man har været i 3½ måned (siden 28. august) så er det vel meget passende lige at gøre en kort status over opholdet, hvad man har fået ud af det, etc.
Arbejdsmæssigt: Over al forventning. Det har virkelig været fedt at arbejde med folk hos IBM Research. Især Susan skylder jeg en stor tak fordi jeg altid kunne trække på hende, når min travle vejleder ikke havde tid, og også for at være en god kollega til hyggesnak i bussen eller fredag eftermiddag når man ikke lige kunne tage sig sammen til at komme hjemad. Og det har åbenbart været gensidigt at hun godt kunne lide at arbejde med mig, for jeg har nu en invitation til at komme til USA og arbejde et par måneder på det universitet hvor hun bliver ansat fra januar, samt at hun meget gerne vil fortsætte vores arbejde via e-mail. Ellers har de andre kollegaer også været meget flinke. Nogle var lidt svære at få i tale, men det hjalp hen ad vejen. Også folk fra de andre grupper var rare at snakke med, hvilket ofte resulterede i at frokostpausen let kunne vare en time. På den anden side er det et miljø hvor mange gode idéer kommer af at folk sidder og snakker sammen. Alt i alt er jeg helt sikkert bedre rustet når jeg kommer hjem. Både fagligt, men også til at omgås personer i den slags arbejde, og til at lære af andre.
Personligt: Måske en forkert overskrift, for meget af det jeg har lært under det arbejdsmæssige har jo helt klart været af personlig karakter. Her mener jeg dog mere hvad jeg har fået ud af det jeg lavede når jeg ikke var på arbejde. Jo, jeg har fået et par bekendtskaber hernede. Niek skal jeg da helt sikkert holde kontakten med, og han kommer også til Danmark engang i næste år. Ligeledes har jeg lovet at jeg tager et smut til Holland. Jeg kommer heller ikke udenom at nævne Tina som jeg bl.a. delte lejlighed med de første tre uger af mit ophold. Meget sød pige, men desværre var hendes kæreste også rigtig flink 🙂 Vi har aftalt at vi skal mødes igen på et tidspunkt hvis vores veje krydser hinanden. Fx har jeg lovet at hvis jeg på besynderlig vis havner i Australien næste år, så skal vi mødes dernede 🙂 Der skal hun nemlig på studieophold. Jeg har også mødt mange andre mennesker, som jeg har haft det rigtigt hyggeligt med, men som jeg ikke regner med at skulle se igen, hvilket nu heller ikke gør så meget, da jeg aldrig nåede at kende dem ret godt. Dog har det også været en oplevelse at være sammen med mennesker fra så mange forskellige kulturer. Både under faglige forhold på arbejdet, og mere private forhold som fester, udflugter, etc. Til sidst har det jo også været en oplevelse at bo og arbejde i et fremmed land. Og jeg vil da sige at hvis I skal vælge et by i udlandet at bo i, så er Zürich helt sikkert ikke det værste valg man kan foretage sig 🙂
Jeg håber at i det mindste et par af jer har haft glæde, eller et eller andet, ud af at læse mine skriblerier her. Jeg fortsætter når jeg kommer tilbage til Danmark, så I er meget velkomne til at kigge forbi engang imellem.
Og for en god ordens skyld, så er her alle de billeder jeg har taget på turen. Der kommer måske et par stykker til senere, når jeg får lokket et bar billeder ud af Niek 🙂
Første lejlighed i Zürich
Billeder fra Zürich
Sustenpass
Anden lejlighed i Zürich
Rheinfall og Bodensee
Winterthur
Flims og bjerge
Leibstadt Atomkraftværk
Jungfrau
Jonas på besøg i Zürich
Vækkeurene er sat, de fleste ting er pakket og der står Red Bull i køleskabet til når jeg vågner 🙂
Det var ordene fra Zürich.
Okay, lidt trivielt at blive ved med at kalde overskrifterne for “sidste et eller andet”, da mange ting jo efterhånden er “sidste” hernedefra, dog med undtagelse af fx morgenmad 🙂
I går havde vi en rigtig hyggelig tur til Konstanz, selvom vi måtte vente lidt ved grænsen da tysk politi åbenbart havde svært ved at forstå hvad en dansker og en hollænder, der kommer fra Schweiz i en hollandsk bil, dog vil i Tyskland. Vi slap dog igennem og endte med Tina og et par venner på en café hvor vi var ind til kl. sent. Derefter kørte vi pigerne hjem og kl. noget senere end sent nåede vi så tilbage til Zürich.
I dag har jeg været sammen Niek og Anton (Niek’s bofælle) til en kop kaffe (eller hvad man nu havde lyst til) ude i byen, og nu sidder jeg så og følger med i NFL her aftenen før jeg tager hul på min sidste arbejdsuge, hvilket bliver lidt kortere end normalt, da jeg allerede har et fly kl. 7:05 på fredag.
Så har jeg snakket med min bankrådgiver ang. problemet nævnt i forrige indlæg. Det viser sig at kortet ikke er spærret, men de siger at jeg taster den forkerte kode når jeg prøver at betale med det. Sjovt nok taster jeg præcist de tre cifre der står bag på kortet. Derfor er der nok sket en fejl ved trykning af kortet, så de forkerte cifre er kommet på, og jeg skal have et nyt kort (igen). Jeg har dog lige sendt dem en mail og spurgt om ikke bare de kan give mig de rigtige cifre. Jeg er ligeglad med at de forkerte så står på kortet. Det vil blot narre fjenden hvis han stjæler mit kort 🙂
Om præcist en uge er jeg nok i gang med at pakke de sidste ting og gå i seng, da jeg skal op kl. 4 for at nå et fly tidligt om morgenen. Med andre ord, så har jeg kun en uge tilbage hernede.
Men det betyder da ikke at jeg skal slippe alt for let. Som jeg tidligere har skrevet om, så gik mit Visa kort i stykker, og jeg måtte have et nyt som Jonas var så venlig at tage med til mig. Det fik jeg hævet penge på en gang, men da jeg ville bruge det til at betale for noget på nettet, så fik jeg at vide at kortet var spærret. Nå, jeg sendte et harmdirrende brev til ledelsen (Nordea) og fik at vide at jeg skulle ringe til dem, da mit kort muligvis var blevet misbrugt. Jeg ringede, og det viste sig at PBS fejlagtigt havde taget det at der blev hævet penge i Zürich samme dag som der blev betalt på en dansk hjemmeside, som tegn på misbrug. De lovede at spærringen ville blive hævet i løbet af dagen. Det var i går. I morges checkede jeg så min netbank og kunne se at kortet ikke længere var spærret. Glimrende, så ville jeg da betale det på nettet jeg ikke kunne dagen før. Jeg prøvede igen… kort afvist! Inde på netbank: kortet er spærret! Endnu et brev røg afsted til ledelsen, denne gang lidt mere harmdirrende end før. De har dog ikke svaret endnu, så jeg sidder med 60 fr. i pungen og et spærret kreditkort. Håber dog at de reagerer i morgen, ellers må jeg til at låne penge af nogen. Det bliver nu heller ikke et problem, men alligevel…
Da jeg snakkede med dem prøvede de at fortælle mig at disse systemer er til for at beskytte mig i tilfælde af misbrug. Det havde en mere naiv person måske troet på, men jeg ved godt at sådan hænger verdenen ikke sammen. En gang var det kunden der hæftede for misbrug af kreditkort, og der gjorde bankerne ingenting for at opdage det. Siden er loven blevet lavet om, og nu er det bankerne der hæfter for misbrug, modulo en meget lille selvrisiko. Det resulterede i at de pludselig begyndte at gøre noget ved det. Morale: Hvis du vil have nogen til at tage initiativ til at løse et problem, så sørg for at det er dem der bliver straffet økonomisk hvis problemet opstår, så skal du bare se. Desværre kan det dog også gå langt over gevind.
Anyway… fredag er en normal arbejdsdag, og lørdag tager jeg med Niek til Konstanz (Tyskland) for at besøge Tina, som jeg delte lejlighed med de første tre uger af mit ophold her. Hun inviterede os, og da Konstanz ikke ligger længere væk end en times kørsel fra Zürich sagde vi naturligvis ja tak. Det vil da også være passende lige at sige ordentligt farvel inden jeg kommer til at bo noget længere væk om en uge 🙂
Jeg har været lidt stille her på det sidste, men det skyldes at jeg de sidste fire dage har haft besøg af Jonas. I stedet for at skrive en masse om hvad vi har lavet, vil jeg lade billederne tale for sig selv, for dem blev der da taget et par stykker af 🙂
Jo han gør. Det har jeg nemlig selv set i dag 🙂 Den er rød og pyntet op efter alle kunstens regner, og i den sidder der engle og deler slik ud til børn.
Nej, jeg har IKKE drukket 🙂
…man om 20 minutter skal være til Thanksgiving middag hos en der 1) ikke har været på arbejde i dag, 2) ikke har svaret på den mail man sendte i formiddags og 3) som man ikke ved hvor bor?
Forslag? 🙂
Seneste kommentarer