• Personlig Kommentarer lukket til Blindtarmen har måske en funktion alligevel

    Nogle forskere har fundet ud af at blindtarmen måske alligevel har en funktion. Den er simpelthen et reservoir for bakterier, så i tilfælde af at en sygdom slår alle de gode bakterier i tarmen ned, så kan blindtarmen genskabe denne bakterieflora.

    I dag er det dog ikke ret nødvendigt i vores samfund, da vi hurtigt får disse bakterier igen fra mennesker omkring os (eller medicin hvis det skulle komme så vidt) men før i tiden hvor der ikke boede så mange mennesker tæt sammen, eller hvor sygdomme som kolera kunne påvirke hele befolkningen, så var denne funktion ret nyttig.

    Så blev man så meget klogere… og rart at vide at jeg trods alt stadig har en chance for et godt liv uden den lille ting.

  • Personlig Kommentarer lukket til Rygeforbud: Ja tak!

    Så var i går dagen hvor der i Danmark blev indført rygeforbud på bl.a. barer, restauranter og caféer, og sjovt nok var det samme dag som jeg var i Unibaren sammen med en flok venner. Sikke en forskel… man kan trække vejret derinde, ens øjne er ikke røde og irriterede når aftenen er omme og ens tøj stinker ikke af røg dagen efter. Fantastisk! Det kunne jeg godt vænne mig til.

  • Computer, Personlig Kommentarer lukket til Fullrate support

    Hvis du nogensinde skal have kontakt med Fullrates support og får fat i en der hedder Ronnie Andersson (mit gæt er at han vel er omkring 15 år gammel -- mentalt i hvert fald) så husk dette gode råd: Man skal aldrig diskutere med en idiot. Han trækker dig bare ned på hans niveau og slår dig med erfaring 🙂

    Herefter skal du prøve at ringe/skrive igen senere og håbe at en af de andre supportere svarer i stedet for. De andre jeg har haft fat i har faktisk været meget hjælpsomme og fornuftige mennesker.

    Opdatering: Ronnie har i et senere brev undskyldt sin opførsel, og har faktisk herefter været meget hjælpsom.

  • Computer, Personlig Kommentarer lukket til Luljeta Davey

    Nogen der kender Luljeta Davey? Ikke? Well, jeg ved heller ikke lige hvem det er, men hun må have mange venner, for hendes e-mail adresse luljeta.davey(@)bytopia.dk bliver bombarderet med ca. 200 mails om dagen. Behøver jeg at nævne at det er min server det går ud over? 🙂

    Hvad er pointen med at sende spam til sådan et bestemt brugernavn på alle mulige domæner? Det kan man da ikke få ret meget ud af, eller har jeg overset noget?

  • Personlig Kommentarer lukket til Så er jeg i gang

    I dag er en stor dag. Det er nemlig dagen hvor jeg her på min computer har oprettet dokumentet dissertation.tex der, sammen med de andre tilhørende filer, gerne skulle ende med at blive min ph.d afhandling i slutningen af januar. Jeg mangler dog stadig at få struktur på det jeg skal skrive, samt at finde på et titel, men nu er første spadestik da taget 🙂

  • Personlig, Rejse Kommentarer lukket til Blog fra USA

    På søndag rejser jeg til USA med en af mine gode venner, men det bliver ikke denne blog jeg kommer til at opdatere under turen. Derimod har vi oprettet en hjemmeside specifikt til formålet, som forhåbentlig vil blive opdateret i løbet af turen.

  • Personlig, Rejse Kommentarer lukket til Mudderbad

    Så står den på mudderbad i en uge, nærmere betegnet årets Roskilde festival. Vi ses på den anden side 🙂

  • Fotoalbum, Personlig, Rejse Kommentarer lukket til Billeder fra Spanien

    Lettere forsinket, så er billederne fra min tur til Spanien nu endelig kommet online. Det første sæt billeder er fra Valladolid hvor jeg var til det afsluttende review for et EU projekt jeg har arbejdet på. To dage efter det review var overstået var der så Eurocrypt 2007 konferencen i Barcelona, så jeg tog naturligvis ikke hjem til Danmark først, men tog direkte fra Valladolid til Barcelona.

« Ældre indlæg   Nyere indlæg »

Seneste kommentarer

  • Du har misforstået det hvis du tror det handler om at man b...
  • > En sjælden gang imellem er der dog nogen man skal hold...
  • Currently I'm using Garmin Connect. I need a way to tra...
  • What are you using now? Before the last update I used to lo...
  • This script is obsolete. Use the renew feature of certbot in...