For dem af jer der ikke ved hvem Eli Biham er, så er han en kryptolog fra Israel, der ret ofte kommer med nye angreb på forskellige kryptografiske algoritmer. Denne gang er det gået udover KeeLoq, som er den elektroniske startspærrer der bruges i rigtig mange biler. Så hvis du vil stjæle en fancy bil, så vent på hans endelige artikel, eller læs denne smagsprøve.
-
23aug '07
23:23 -
16aug '07
21:29Så var i går dagen hvor der i Danmark blev indført rygeforbud på bl.a. barer, restauranter og caféer, og sjovt nok var det samme dag som jeg var i Unibaren sammen med en flok venner. Sikke en forskel… man kan trække vejret derinde, ens øjne er ikke røde og irriterede når aftenen er omme og ens tøj stinker ikke af røg dagen efter. Fantastisk! Det kunne jeg godt vænne mig til.
-
14aug '07
20:30Hvis du nogensinde skal have kontakt med Fullrates support og får fat i en der hedder Ronnie Andersson (mit gæt er at han vel er omkring 15 år gammel – mentalt i hvert fald) så husk dette gode råd: Man skal aldrig diskutere med en idiot. Han trækker dig bare ned på hans niveau og slår dig med erfaring
Herefter skal du prøve at ringe/skrive igen senere og håbe at en af de andre supportere svarer i stedet for. De andre jeg har haft fat i har faktisk været meget hjælpsomme og fornuftige mennesker.
Opdatering: Ronnie har i et senere brev undskyldt sin opførsel, og har faktisk herefter været meget hjælpsom.
-
13aug '07
22:20Nogen der kender Luljeta Davey? Ikke? Well, jeg ved heller ikke lige hvem det er, men hun må have mange venner, for hendes e-mail adresse luljeta.davey(@)bytopia.dk bliver bombarderet med ca. 200 mails om dagen. Behøver jeg at nævne at det er min server det går ud over?
Hvad er pointen med at sende spam til sådan et bestemt brugernavn på alle mulige domæner? Det kan man da ikke få ret meget ud af, eller har jeg overset noget?
-
11aug '07
02:41Novell, og ikke SCO, er rette ejer af copyright til UNIX og UnixWare operativsystemerne. Det er i sandhed en god dag!
Hvad så SCO? I har jeres store sag kørende mod IBM fordi de benytter dele af UNIX koden som I har copyright til. Hov nej, det har I jo faktisk ikke. Det er noget skidt, hva’?
Nogen der vil købe SCO aktier? Jeg tror de er ret billige nu
-
07aug '07
12:52I dag er en stor dag. Det er nemlig dagen hvor jeg her på min computer har oprettet dokumentet dissertation.tex der, sammen med de andre tilhørende filer, gerne skulle ende med at blive min ph.d afhandling i slutningen af januar. Jeg mangler dog stadig at få struktur på det jeg skal skrive, samt at finde på et titel, men nu er første spadestik da taget
-
05aug '07
19:14Så bliver det også snart tilladt for den amerikanske regering at overvåge telefonsamtaler og e-mails uden først at skulle gennem den besværlige process med at få en dommerkendelse.
Lad os nu bare krydse fingre for at Lene Espersen ikke hopper med på samme vogn, men hvad er sandsynligheden for det, givet alle de andre tåbeligheder der er kommet ud af hendes mund når det drejer sig om terrorlovgivning og overvågning.. suk!
Jeg gentager lige hvad jeg allerede har sagt i mange år efterhånden: Det er på høje tid at kryptere sine e-mails og sikre sine telefonsamtaler før det er for sent!

Seneste kommentarer