• Endelig! Efter 5 års venten er vores artikel Batch Verification of Short Signatures blevet publiceret i Journal of Cryptology. Det er en udvidet udgave af en artikel med samme titel der har ligget under mine publikationer siden 2007 🙂

    Når jeg siger “vores” artikel, så er den skrevet sammen med Susan Hohenberger Waters og Jan Camenisch primært mens jeg var hos IBM Research, Zürich. Herefter arbejdede Susan og jeg på journal-udgaven, og de sidste har år har vi lavet små rettelser når reviewerne har haft kommentarer, og ellers har vi bare ventet. Nu lykkedes det endelig at få den publiceret.

    Den artikel der er linket til her er den samme som den der er publiceret i Journal of Cryptology, men på grund af diverse regler omkring rettighederne til den, må jeg ikke offentliggøre artiklen som den ser ud i bladet. Der er dog kun lidt formattering til forskel. Teksten er den samme.

    Det har set lidt småt ud med publikationer fra min side de sidste par år, men det skyldes mit arbejde hvor der ikke lige er tid til at beskæftige sig med den slags. Jeg håber dog at noget af det jeg arbejder på for tiden ender med en publikation eller to.

    Posted by Michael @ 18:12

Der er lukket for kommentarer.