Om det var jubeloptimisme for nogle måneder siden, eller om det bare var dårlig timing kan jeg ikke helt finde ud af, men det endte i hvert fald med at jeg tilmeldte mig både Audi Challenge Halvmarathon her i Århus søndag den 9. september, og lørdagen efter (den 15. september) var jeg tilmeldt Molsløbet på samme distance. I år har jeg ikke rigtigt trænet målrettet mod noget bestemt, men bare løbet når jeg havde lyst til det. Alligevel mente jeg at jeg burde være i god nok form til disse to løb.
Lad os starte ved begyndelsen. Audi Challenge Halvmarathon er et løb i Århus, og jeg tilmeldte mig nok primært fordi jeg synes det var synd at jeg ikke havde været med til sådan et relativt stort løb i min by. I alt ca. 2000 deltagere startede ved Viby Stadion, løb ind til Musikhuset, ned til Åboulevarden, gennem Vestergade og så ud på Brabrandstien, rundt om Brabrand sø og så tilbage til Viby Stadion. En stort set flad rute.
Jeg havde fået et par øl i byen fredag aften, var lidt træt om lørdagen, men følte mig søndag morgen frisk nok og tog ud for at være klar til start kl. 11. Jeg er ikke morgenmenneske, så jeg foretrækker egentlig løb der starter senere på dagen, men det var jo ikke noget jeg bestemte. Jeg måtte bare tidligt op for at få morgenmad og væske nok.
Ude ved Viby Stadion gik starten, og langsomt væltede 2000 mennesker ud på Skanderborgvej og gjorde det til et helvede at være bilist i Århus på det tidspunkt. Det gik stille og roligt og de første ca. 9 km følte jeg da også at jeg var godt med. Herefter begyndte trætheden at melde sig, og da vi rundede Brabrand sø ved ca. 14 km mærket kunne jeg godt mærke at det ikke lige var min dag. Jeg fik dog kæmpet mig i mål, men tiden blev ikke helt som jeg havde håbet på på sådan en flad rute. Tiden blev på 1:54:29 og det rakte til en placering som nr. 1217 ud af 2062 deltagere. Tiden var kun ca. 2 minutter langsommere end de to halvmarathon jeg løb sidste år, så det var alligevel ikke helt så skidt som det føltes sidst på ruten 🙂
Desværre fik jeg ret ondt i hoften og knæet dagen efter løbet, men det viste sig heldigvis bare at være lidt overanstrengelse og ikke en skade. Det gik over i løbet af et par dage, hvilket var heldigt da jeg 6 dage senere skulle i løbeskoene igen, og denne gang var det ikke en flad rute. Snarere det stik modsatte, da de 21 km denne gang gik gennem Mols bjerge.
Det var 3. gang jeg skulle løbe Molsløbet efter 11,4 km for tre år siden og et halvmarathon sidste år, så jeg kendte jo egentlig godt ruten på forhånd, og kan rigtig godt lide løbet. Der er ikke så mange deltagere på de 21 km, så der er god plads på ruten, og så er det et meget flot terræn man løber i.
Jeg havde en (fejlagtig!) erindring om at efter at have løbet en del opad de første ca. 6 km så var det værste overstået og resten af turen var forholdsvis flad, men hvordan kunne jeg dog huske så forkert? 😉 I virkeligheden føltes ruten mere sådan her: En kort flad start, op ad bakkerne gennem skoven, et lille hvil nedad langs med skoven hvorefter det går opad mod Trehøje. Herfra gik det nedad på en ujævn grusvej i ca. 1 km og så fortsatte man ellers bare i meget kuperet terræn med en del stejle stigninger frem til ca. 13 km mærket hvor der ligeså godt kunne have stået et skilt med “Velkommen til helvede”. Her begyndte stigningen op mod Agri der var lang, til tider meget stejl og i kraftig modvind og regnvejr. Da den endelig var overstået var der heldigvis ikke så mange bakker på de sidste 5 km, og sjovt nok holdt regnen op og solen tittede frem lige da jeg nåede Agri 🙂
Jeg prøvede at holde igen i starten så jeg havde kræfter til hele turen, og da jeg rundede 10 km følte jeg da også at der var klart mere i benene end 6 dage tidligere. Jeg holdt en god jævn fart gennem hele løbet, og da jeg godt presset passerede målstregen var det i tiden 1:50:49 og til en placering som nr. 37 ud af 82 deltagere på halvmarathondistancen. Min bedste halvmarathontid til dato. Benene klarede også turen uden problemer og bortset fra lidt trætte ben, så havde jeg ikke ondt nogen steder efter løbet, og heller ikke nu et par dage senere.
Skulle nogen være interesserede i at se ruterne, så har mit løbeur og Endomondo sørget for at de er tilgængelige på nettet med tider. Her er ruten for Audi Challenge Halvmarathon og her er den for Molsløbet. Bemærk højdeforskellen på de to løb. Audi Challenge havde ca. 20 meters stigning på ruten, mens Molsløbet nærmer sig de 300 meter.
Der er ikke ret mange løb tilbage for mig i år. Faktisk er næste og sidste løb Xtreme Mandehørm den 13. oktober, hvor De Sløve Bananer stiller op igen ligesom vi gjorde i 2009, 2010 og 2011.
Godt klaret!
Tillykke 🙂
Man må nok sige at Molsløbets rute er meget flot.
Jeg ved ikke lige, hvad der gik galt, men jeg skriver igen for en sikkerheds skyld. En meget fin placering i Molsløbet. Tillykke med den.