I går aftes ringede min kære søster, da der var noget galt med hendes bærbare, og den slags er jo aldrig rart. Især ikke når man sidder og skriver på sin afhandling og sidste backup er ca. to uger gammel. Problemet var at den ikke kunne læse \Windows\System32\config\system og så kom den ikke ret langt under opstarten. Dem der har lidt forstand på den slags, vil vide at det var Windows’ registry den var gal med. Ikke godt… Den foreslog at man bootede på den originale CD og forsøgte at reparere installationen. Et glimrende forslag, der dog ikke virkede i dette tilfælde, fordi hele harddisken var krypteret. Så hvis man bootede på en CD så ville krypteringsprogrammet ikke blive kørt, og så kunne man ikke læse noget som helst brugbart fra disken. Programmet har en mulighed for at man kan lave en rescue disk der kan fjerne krypteringen netop i disse tilfælde, men det var naturligvis ikke blevet gjort. Det var så her den bærbare blev leveret hos mig, og nu var underholdningen sikret for lørdag aften 🙂
Den software der står for krypteringen kan boote fra en diskette efter at man er logget på, og så kan den tilgå harddisken. Dette foregår dog i gode gamle DOS mode, hvilket betyder at man ikke må starte Windows, Linux eller andre operativsystemer, da den så igen ikke kan få dekrypteret disken. For at gøre det hele meget sjovere, så kunne den desværre ikke boote fra en CD-ROM, og disketter havde jeg ikke lige liggende. Slagplanen blev derfor i første omgang lidt langt ude… meningen var at lave en CD med en menu der kunne boote 1) et floppy image og 2) fra harddisken. Først skulle man boote fra CD’en og vælge 1) hvorefter man gik tilbage i menuen og valgte 2). Idéen var så at den havde fået mappet det floppy image til A: drevet, og dermed ville boote fra det efter man loggede ind, i den tro at der sad en diskette i. Jeg tror faktisk at det kunne have virket, hvis ikke det var fordi at jeg ramte ret store problemer med at vende tilbage til boot menuen uden at genstarte maskinen, hvilket naturligvis var påkrævet.
Det var nødvendigt med en ny plan, men jeg kom ikke uden om at jeg skulle bruge en diskette. Jeg ledte grundigt og længe, men fandt intet. Sidste gang jeg brugte disketter var vel da jeg afleverede datalogiafleveringer i gymnasiet. Hov, de lå jo stadig et eller andet sted… og ganske rigtigt. De lå i en fin plasticlomme sammen med et par disketter. Excellent! Frem med USB diskettedrevet, og så skulle der laves bootdiske ud af dem. Udfordringen var nu, at selvom jeg fik adgang til indholdet af den krypterede disk, og jeg kunne boote på en diskette, så var filsystemet NTFS, der ikke umiddelbart kan læses fra DOS, og desuden skulle der være et sted at kopiere filerne hen når jeg fik dem ud, dvs. at der skulle sættes en USB harddisk til, som heller ikke lige umiddelbart er understøttet i DOS. Problemerne blev løst med henholdsvis en NTFS og en USB driver til DOS. Dog skulle der adskillige forsøg til, før jeg fandt en der virkede.
Sådan, adgang til filsystemet og adgang til en ekstern harddisk. Nu kunne det ikke gå galt… indtil jeg opdagede at alle DOS værktøjerne til at kopiere filer, kun understøttede korte filnavne, dvs. at fx Documents and Settings ville blive til DOCUME~1 når jeg kopierede det over på den eksterne disk. En times tid gik med at lede efter værktøjer til DOS der kunne håndtere de lange filnavne, men med begrænset held. Jeg prøvede at pakke filerne ned, men der var ikke hukommelse nok, eller programmerne opførte sig underligt og missede halvdelen af filerne, sikkert på grund af de lange filnavne eller NTFS driveren. Til sidst tænkte jeg at det vigtigste nok var at redde nogle filer, og så skidt pyt med filnavnet. Så afhandlingen og et par andre ting røg over på den eksterne harddisk. Mens jeg kiggede efter andre filer man kunne redde, faldt jeg lige pludselig over den software der står for at kryptere disken. Hey, der lå jo de nøgler der er nødvendige… kunne man ikke med disse, genskabe den rescue disk, som man burde have lavet, før det gik galt? Et forsøg værd, så de røg også over på den eksterne disk.
Nu skulle jeg bare finde ud af hvilke filer der skulle på sådan en rescue disk, men så let skulle det ikke være. Min internetforbindelse valgte nemlig at gå ned. Hrmpf… frem med mit UMTS modem og kæmpe med at få det til at virke (enten er hardwaren noget skrammel eller også er driverne elendige) så det tog en halv times tid at få det til at makke ret. Men så kom jeg da på nettet, fandt det jeg skulle bruge, og fik lavet den rescue disk. Bootede maskinen op med den, og til min store overraskelse virkede det. Den begyndte at dekryptere hele disken og afinstallere krypteringsprogrammet… Sweet! Det ville dog tage ca. 1 time, men så kunne jeg jo ligeså godt stene lidt TV. Nåede dog lige at bemærke at dekrypteringen skippede en masse defekte sektorer på disken… så det var derfor den var gået ned. Disken er simpelthen ved at gå fysisk i stykker!
Omkring kl. 2:20 var den færdig med at dekryptere, og så var det frem med skruetrækkeren og pille disken ud af maskinen, finde en adapter fra en 2,5″ til 3,5″ disk og så sætte den til min egen maskine, hvor alle data så blev kopieret ind.
Det tog også lidt tid, da der var en masse fejl på disken hvor kopieringen gik i stå, men heldigvis var det ikke gået ud over vigtige filer. Dog måtte jeg også lige hvert 5. minut trykke OK til mit anti-virus program der under kopieringen fandt en masse inficerede filer på disken. Men til sidst fik jeg kopieret alle filer over fra den synkende skude.
Mission accomplished! Nu mangler der så bare en ny disk til maskinen (er bestilt), installere Windows, kopiere nogle data tilbage, og så er den så god som ny igen.
Ja, og det er der i hvert fald én afhandlingsskrivende lillesøster et sted på kloden som er ovenud begejstret for!:-)
Skægt at læse, hvad der egentlig var galt -- samt hvilke kampe der blev udkæmpet lørdag aften til ud på de små timer! Tusind tak for hjælpen, kære bror!
Puuha -- jeg tror der er en hvis lillesøster der skylder hjemmebagt kage, gerne til en NFL aften eller noget -- bare et forslag.
Det minder mig helt om de gode gamle dage med specielt soundblasterdrivere til windows 95 og kæmpen med DOS drivere til QuickMenu før der var noget der hed Windows 95