• Denne uge har været ret travl mht. arbejde, men tilgengæld ser meget af det ud til at fortsætte lidt ind i næste uge 🙂 Jeg har dog fået løst mit pengeproblem, så nu er det igen muligt at klare sig hernede. Sjovt at tænke på at jeg har under en måned tilbage af mit ophold her. Så længe synes jeg nu heller ikke jeg har været her, selvom jeg nu alligevel føler mig i ganske hjemlige omgivelser her.

    Familien jeg bor hos er taget på ferie, så dem ser jeg ikke mere under mit ophold, men tilgengæld er en anden fyr flyttet ind i lejligheden. Jeg har ikke rigtigt snakket med ham endnu, men han virker ganske flink. Han taler ikke ret godt engelsk, noget bedre tysk og fint italiensk (han er italiener) så det bliver sjovt at se hvordan vi kommunikere. Det er jo også de tre fremmedsprog jeg kan bedst 🙂

    Ellers skal jeg love for at det er blevet efterår her i Zürich. Det ser ud som om at alle træerne i dag kollektivt besluttede at smide bladene. Det regner med visne blade rundt omkring i byen, og selv folk hernede har svært ved at holde gaderne rene, selvom de gør et godt forsøg .

    Jeg har forresten endelig fået lagt nogle billeder på nettet fra vores tur til Jungfrau for et par uger siden. Selvom udsigten ikke var så storslået som RNA Belmont, så var det alligevel et imponerende syn at tage toget op i 2100 meters højde hvorefter vi fortsatte opad til fods. En ikke helt let tur.

    Posted by Michael @ 20:55

Der er lukket for kommentarer.