Endnu en dag er gået herovre, og det betyder jo at der er endnu en dag at skrive om. Sjovt som tingene hænger sammen.
Vi vågnede sent i dag da vi trængte til at få sovet lidt. Det betød så også at vi missede morgenmaden, men det var planlagt så det gjorde ikke så meget. Vi havde stadig et par bananer, noget chokolade og noget tørt brød, så det blev alligevel til en sund og nærende morgenmad. Da vi kun var nogle få kilometer fra Jacksonville, så ville det jo være dumt ikke lige at kigge forbi byen, så det blev vores mål.
Det første der slog os, var at der stort set ingen mennesker eller biler var i byen. “Det var da underligt” tænkte vi, indtil det gik op for os at det nok var fordi det var søndag. NFL fans som vi jo er, skulle vi selvfølgelig finde Jacksonville Jaguars’ stadion, og her havde vi alligevel været lidt smarte, da vi på internettet havde slået adressen op, så vi havde noget at give Anna. Hun fandt også stadion uden problemer, men desværre var det begyndt at regne, så vi måtte have kufferterne frem og finde regntøjet, før vi gik en tur rundt om det øde stadion. Meget stort og ret imponerende, og vi fik også taget en del billeder. Regnen holdt heldigvis op, så det sidste stykke af turen gik vi bare og storsvedede i vores regntøj.
Vi tog ind til centrum for at finde noget ordentlig morgenmad, men da vi endnu ikke var mentalt indstillede på fastfood og fritter til morgenmad, bad vi Anna om at finde en Subway så vi kunne få en nogenlunde sund sandwich. Det gjorde hun så efter lidt besvær, men den viste sig kun at have åbent mandag til fredag. Underligt, men byen var godt nok også øde, selvom der dog alligevel var trafikprop på en enkelt gade på grund af noget vejarbejde.
Uden mad og drikke duer Jonas og Michael ikke, så vi tog ind i et meget lille og lidt skummelt supermarked. Ham bag disken var dog utroligt flink, og selv den halvskøre tigger der tidligere havde plaget os udenfor, fik en snak med ham. Vi købte et par flasker vand samt to ham and cheese sandwiches, og de var nasty. To skiver slatten brød, en skive ost, en mikroskopisk mængde sennep, og så ellers syv skiver skinke. At det så kunne holde til langt ind i august gav os ikke ligefrem et indtryk af frisklavet mad. Ned røg de dog.
Vi mente nu at vi havde set Jacksonville, men uden for byen skulle der efter sigende ligge en Zoo, så den besluttede vi at kigge ud til. Efter en mindre kamp med Anna lykkedes det os at finde den, men da entréen kostede 11$ og vi egentlig havde mange andre ting vi skulle nå, så droppede vi den idé.
Turen gik nu sydpå mod St. Augustine Beach hvor der skulle bades, og det var turens klart bedste strandtur. Der var kæmpe bølger på 1-1½ meter, og dem boltrede vi os i. Det var dog meget anstrengende, da der var en kraftig understrøm der hele tiden ville trække os steder hen hvor vi ikke ville være. Når det blev for hårdt måtte vi lige ind og slappe lidt af på stranden, hvor jeg syntes at det var evigt skægt at hælde vådt sand på Jonas. Han antydede at folk måske syntes at det var en underlig idé, hvortil jeg blot kunne svare at “vi er turister og 8 år, og må altså godt lege med sand”. Oppe ved bilen snakkede vi med en surfer der skulle ud i bølgerne, og han fortalte os at der var en del hajer derude. Dog lidt længere ude end der hvor vi var.
Nu var tiden moden til frokost, og det eneste krav fra vores side var at det ikke skulle være med fritter denne gang. Vi har vist begge taget lidt på, og friturestegt mad er altså ved at virke lidt klamt. Vi fandt en Pizza Hut, og bestilte to pizzaer. Jeg valgte selv ingredienser til min, mens Jonas bestilte en Meat Lover. Et lidt underligt valg, da Jonas ca. to minutter inden havde sagt at han tidligere havde prøvet en Meat Lover og at den simpelthen var for klam, så jeg skulle ikke bestille sådan en. Vi nåede lidt over halvvejs i de to kæmpe pizzaer, da Jonas måtte sande at han havde ret i det han sagde om hans pizza. Ak ja, nogen skal åbenbart dumme sig flere gange før de lærer 
Vi fik resten af pizzaerne med os i en æske. Så havde vi også til aftensmaden senere.
Næste stop var Daytona Beach. Foruden at være en kendt strand i USA er det også stedet hvor det berømte Daytona 500 racerløb finder sted. Derfor skulle vi naturligvis prøve at finde racerbanen. Her havde vi dog ikke været smarte nok til at skrive adressen ned, så det blev en forgæves køren rundt i Daytona Beach, inden vi gav op og kørte ned til stranden. Sikke en lang strand, men vi ville helt ned til enden af den, indtil det gik op for os at vi ville være nødt til at køre den samme vej tilbage igen bagefter. Så stoppede vi bilen og gik ned til stranden der hvor vi var. Dog uden at bade denne gang.
Nu var det efterhånden blevet aften, og vi var nu nået til det punkt hvor det var tilladt at planlægge hvad der skulle ske resten af dagen. Vi blev på få sekunder enige om at køre til Cape Canaveral for at overnatte, da vi så var tæt på Kennedy Space Center, som vi ville besøge næste dag. Vi kørte afsted, men da vi så et skilt med kun 13 miles til Kennedy Space Center hvor der samtidigt lå en Days Inn, så stoppede vi der for natten.
Vi checkede ind og fik at vide at poolen var åben en time endnu. Det skulle han da ikke sige to gange, så efter at have slæbt alle vores ting ind fra bilen, hoppede vi i poolen. Bagefter benyttede Jonas chancen for et karbad, mens jeg ikke følte behov for at skylle mig efter en tur i poolen. Der kommer jo alligevel kun poolvand ud af hanerne
