Her sidder vi så. Et sted i en bil på Interstate 95, og sidder er vist det rigtige ord, for vi bevæger os ikke ret meget. Klokken er 17:25 og vi har kurs mod Norfolk hvor vi regner med at overnatte. Egentlig skulle vi til Richmond, men der var alt for meget kø. Faktisk har vi siddet i kø de sidste par timer, men nu ser den endelig ud til at lette og vi bevæger os rent faktisk nu… og nu holder vi stille igen. Anyway, vi skal nok nå frem på et tidspunkt. Jamen mens vi holder her, så kan jeg jo lige skrive lidt om hvordan det er gået i dag, selvom der faktisk ikke er sket ret meget.
Vi stod op, tog et bad, fik morgenmad (Susan havde købt flere af de gode cornflakes) og så blev vi kørt ind til Greenbelt metrostation hvor vi sagde farvel til Susan og så gik det med metroen til Fort Totten hvor vi skiftede tog og endte på Union Station i Washington hvor vi skulle hente vores bil. Indtil videre var der ingen problemer, men hvorfor skulle det tage så lang tid bare at afhente en bil? Nå, men omkring kl. 13 havde vi den, og så skulle den lige inspiceres. Det er en fin bil, men vi ved ikke lige hvilken det er 
Efter frokost og lidt kamp med vores GPS udstyr, så var vi på vej ud af Washington mod Richmond, og det gik fint indtil vi ramte kø. En times tid senere bad vi vores GPS om en alternativ rute til Norfolk i stedet for, og så sendte den os ud i endnu mere kø. Tak GPS! Vi nåede dog ind til et supermarked og købe en hovedpude(!) og lidt at drikke. Dog alt for lidt, for vi er løbet tør igen… men heldigvis var en Mc Donalds behjælpelig med to milkshakes, så vi kan klare os lidt endnu.
Og her er vi så nu, hvor Jonas netop har udbrudt “Nej, nej, nej… prøv lige at kigge fremad”. Og det gør jeg så… og hvad ser jeg? Det velkendte syn af kø! Hvornår mon vi når til Norfolk?
Overstående var som sagt skrevet kl. ca. 17:30. Nu sidder vi på et hotel omkring midnat, og vil da lige opdatere jer med resten af dagen
Vi slap ud af køen, men ændrede planer (hvis man kan ændre det man egentlig ikke har) og endte i Richmond. Her gik vi en ret lang tur nede på det meget flotte område ved vandet. Byen var dog lidt speciel. Store flotte kontorbygninger, men da vi var der omkring kl. 20-22 var det en spøgelsesby. Der var stort set ingen mennesker og ingen (åbne) steder at få noget at spise, så vi kørte videre. Vi kørte videre sydpå til Petersburg, men det var ikke mere end et par huse, og slet ikke noget sted at spise, så vi vendte tilbage til hovedvejen. Det blev dog til lidt af en omvej på nogle øde amerikanske veje. Heldigvis er det ikke noget problem at finde rundt i USA, for vi har selskab i bilen af en svensk pige der hedder Anna, og hun ved lige præcist hvordan man finder rundt
Tilbage på hovedvejen kørte vi et kvarters tid, og så var vi godt nok sultne. Vi spiste på Dennys, hvor jeg fik en rigtig god (men klam og fedtet) burger, og Jonas fik en steak. Nu var klokken omkring 23 og dermed ved at være sovetid, og til det formål var der jo et “sleep in” i nærheden. I mangel på andet valgte vi det, men det var nok en dårlig plan. 125$ for et værelse!?! Argh, det var ikke lige det vi havde regnet med. I morgen bliver det “Econo Lodge” det er helt sikkert! Nå, men fint er det da, så nu skal der soves inden vi fortsætter turen i morgen. Hvor den går hen aner vi dog ikke, men den starter i hvert fald med at fylde benno på bilen, for hun er godt nok en tørstig pige.
