Jeg ser at Jonas allerede har postet en gang i dag, og da klokken har passeret et om natten lokal tid, burde jeg egentlig også gå i seng. Det holder dog ikke helt, da vi stadig har en tur fra Washington der mangler at blive beskrevet. Den fandt godt nok afsted dagen før vores New York tur, men vi har vist allerede erkendt at kronologien i de her indlæg ikke helt er som den burde være. Lev med det… det bliver nok bedre fra i morgen.
Til denne tur ind til D.C. havde vi fine forhold. Vi havde nemlig vores egen tourguide med, nemlig Susan. Vi startede med at tage bilen ind til metroen der så tog os ind til D.C. og allerede her skete der der ikke burde kunne ske med både “intet kan gå galt garanti” og tourguide: Vi kørte for langt med metroen! Vi stod af og Susan øjnede toget i den modsatte retning der stod og ventede. Susan og jeg nåede ind, men Jonas sakkede lidt bagud og blev afbrudt af dørerne i toget, der på trods af Jonas’ fod i dem ikke ville lukke ham helt ind. Resultatet var at toget nu satte i gang… uden Jonas. Nu kan jeg ikke tegnsprog, men jeg fik vist vist Jonas at han bare skulle blive hvor han var, og så ville vi komme tilbage efter ham, hvilket vi da også gjorde nogle få minutter senere.
I samlet flok ankom vi så til centrum og nu var planen at finde noget mad. Først skulle vi dog lige bruge et WC og her er det åbenbart normalt at bruge museerne, da det ikke koster noget at gå ind på et museum! Vi endte på naturhistorisk museum hvor vi også fik set på bl.a. lidt dinosaurer. Efter dette korte pitstop gik jagten efter mad videre. Vi fandt en rimelig stor bygning der egentlig bare lignede en kontorbygning udefra, men et skilt sagde at de havde en food court, men først skulle vi indenfor. Naturligvis skulle vi gennem en metaldetektor, men det var ikke nok… vagterne ville se ID, og jeg havde ikke lige fået mit pas med. Det var dog ikke noget problem, da min danske kørekort åbenbart var tilstrækkeligt. Vi kom ind til deres food court hvor der nok var 10 eller flere forskellige fastfood kæder representeret. Vi fandt noget vi kunne lide og spise alle tre frokost der. Her stiftede Jonas så også for første gang bekendtskab med det nu berømte poolvand, og han er nu traumatiseret for livet 
Turen gik nu til The National Mall som er en park mellem Lincolm Memorial og Capitol med Washington Monumentet i midten, og alle tre ting skulle naturligvis besøges. Første stop var dog Det Hvide Hus som lå lige i nærheden. Her overraskede det mig mest at alt var så stille og roligt. Jeg havde forventet en stor gade forbi med masser af larm og mennesker, men det eneste der var, var en mindre gruppe turister i færd med at tage billeder. I det hele taget var Washington en meget stille og rolig by i forhold til hvad jeg havde forventet af en amerikansk storby.
Efter det hvide hus gik turen til et mindesmærke for 2. verdenskrig, videre til Lincolm Memorial, forbi Washington Monumentet, op til Capitol og så var klokken efterhånden blevet mange, og vores tourguide var ved at lufte idéen om at vi måske skulle hjemad. Dog havde to personer fået den idé at de ville se J. Edgar Hoover bygningen (FBI’s hovedkvarter) så det skulle lige findes først. Det lykkedes Susan, selvom hun ikke var helt sikker på hvor det var. Nu var alle dog ved at være godt trætte, så vi fandt en metro og tog hjemad. Klokken var efterhånden 22 og vi havde ikke fået aftensmad, så vi stoppede ved en italiensk restaurant og fik noget rigtig god mad at spise. Vi blev vist alle amerikanermætte, og Jonas lærte (igen) at han altid skulle bede om vand fra flaske i stedet for poolvandet fra hanen.
Og det var så vores tur til Washington D.C. Jeg kunne have skrevet mere om visse af seværdighederne, men et billede siger som bekendt mere end tusind ord, så værs’go. Her er et par billeder.
