Beyndelsen af nedestående er skrevet ombord på flyet til Washington
Her sidder vi så. Et sted over Atlanten i Delta Airlines DL155 og venter på mam. Klokken er, det aner jeg faktisk ikke, der er ikke nogen lokal tid og jeg har for resten ikke noget ur.
Hverken Michael eller jeg kan tænke mere! Sådan går det når man sammenlagt sover under 2 timer på lidt over et døgn. Det er faktisk ret så komfortabelt her på bagerste sæde i flyet, men alligevel er det røvsygt at rejse, så er det jo godt vi er over halvvejs (tidsmæssigt).
Hold kæft hvor er jeg træt! Hvis der kommer noget totalt irrelevant og ligegyldigt information ud er det fordi jeg samtidig keder mig ret så kraftigt, men her kommer hvad vi har oplevet siden vi forlod Århus H.
AGGEMAM? Nej det var bare én eller anden Business class mam, ikke mam til os på de billige rækker… Endnu.
I toget mod København oplevede vi nogle “spændende” mennesker. Den første der er værd at fortælle om er en særdeles stiv teenagepige med sin mobiltelefon. Kort efter Skanderborg sidder hun og smiler rundt i toget, mens hun udbryder: “Jeg ved ikke om jeg er på det rigtige tog”. Herefter følger et grineflip på flere minutter. Hun stod heldigvis korrekt af i Horsens. Overfor os sad to mindst ligeså stive finner, med kun øl og Nokia telefoner som bagage. De sov begge det meste af turen. Først da vi nåede Glostrup og solen var stået op fik de øjne. I Fredericia steg 3 “skønne” teenagere på, de snakkede uafbrudt, mest om hvor mange gange én af dem havde brækket sig på deres bytur. De stod af ret hurtigt igen. Vi fik også læst højt fra den store spytquiz i DSB bladet fra to piger. Den sidste spændende oplevelse kom fra en midaldrende musiker som stod på i Vejle, han havde billet fra København til Nyborg (den anden vej)!. Han var faldet i søvn på det modsatte tog og kørt “lidt for langt”. Han talte i telefon med sin kone hele vejen til Nyborg for ikke at falde i søvn, men han var også lige ude på toilettet to gange for at ryge. Hun skulle have suppe og 3 halve med pålæg klar til når han kom hjem. Hvad gør man ikke for sin mand klokken 3:30-4:30 om natten. Han kom rigtigt af i Nyborg denne gang 
Toget ankom til Kastrup kun et par minutter forsinket, og her ventede den længste kø jeg nogensinde har stået i. Flere hundrede meter, men det gik nu meget smertefrit, bortset fra lugten fra Limbanditterne!
Min ven Rune rejste i dag med sin colombianske kæreste på en længere tur til Sydamerika. Det var meningen vi lige skulle hilse på dem ved deres gate, men vi nåede ikke igennem check-in før de var ved at gå ombord på deres fly.
Michael rapporterer om et valg mellem kylling og pasta til middagen om lidt!
Flyet til Manchester afgik som planlagt, fik måske sovet en lille halv time på den godt 2 timer lange tur. I Manchester lufthavn overså vi, efter en kort sikkerhedsafhøring, nedgangen til den rigtige terminal og måtte med en speciel shuttlebus afgang for at nå hen til den anden terminal. Et fly fra Manchester til Atlanta blev aflyst pga. mekaniske problemer, så mange af de passagerer der skulle med der kom med vores fly. Alt i alt en forsinkelse på godt 1½ time. Jeg husker jeg halvsov indtil takeoff, det var noget af en måde at blive vækket på 
Der er sket noget mærkeligt for nogle minutter siden, vi fik gratis drikkevarer på flyet, men den søde stewardesse vidste dog ikke hvad Fanta var?!? Så her sidder jeg med et dejligt krus appelsin juice i stedet.
Michael rapporterer at mam-vognen nu kun er 5 rækker fra at nå ned til os, jeg må hellere stoppe her. Uret på min laptop siger 15.33, så vi har været på rejse i snart 14 timer.
Resten af den “fantastiske” tur herover, med JFK lufthavn som et absolut højdepunkt, må Michael lige sætte et par ord på. Desuden kommer der noget fra vores skønne besøg i hovedstaden i dag, senere. Nu står den på søvn før afgangen til New York i morgen tidlig.
Godnat herfra Columbia, et sted mellem Washington DC og Baltimore.