{"id":944,"date":"2011-09-09T22:18:16","date_gmt":"2011-09-09T20:18:16","guid":{"rendered":"http:\/\/www.bytopia.dk\/blog\/?p=944"},"modified":"2011-09-09T22:18:16","modified_gmt":"2011-09-09T20:18:16","slug":"sommerferie-i-norge","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.bytopia.dk\/blog\/2011\/09\/09\/sommerferie-i-norge\/","title":{"rendered":"Sommerferie i Norge"},"content":{"rendered":"<p>Det er nu et stykke tid siden vi havde sommerferie, men jeg har ikke f\u00e5et skrevet om det endnu, og da jeg ogs\u00e5 har et par billeder jeg kan genere folk med, er det vist p\u00e5 tide. Jeg vil dog ikke plage jer med en uges tid i sommerhus eller et par dage derhjemme, men i stedet med den tur k\u00e6resten og jeg havde til Norge. For ikke at ende med at skrive adskillige sider, s\u00e5 bliver turen alts\u00e5 beskrevet i ret grove tr\u00e6k \ud83d\ude42<\/p>\n<p>Vi startede med at k\u00f8re til Hirtshals hvorfra vi sejlede til Kristiansand p\u00e5 blot 2 timer og 15 minutter. Vi havde planlagt at tage en tur p\u00e5 <a href=\"http:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/Preikestolen\">Preikestolen<\/a> dagen efter, s\u00e5 dagens plan var bare at komme i n\u00e6rheden af Preikestolen, s\u00e5 vi ikke skulle bruge tid p\u00e5 transport p\u00e5 selve dagen. Hvis der var tid tilovers ville vi lige forbi Stavanger, men det viste sig hurtigt at med de sm\u00e5 veje der generelt er i Norge, s\u00e5 skulle vi vist bare v\u00e6re glade for at n\u00e5 frem til <a href=\"http:\/\/www.preikestolencamping.com\/\">Preikestolen camping<\/a> hvilket vi gjorde ved aftenstid. Vi besluttede at blive der i to n\u00e6tter s\u00e5 vi havde en hel dag til Preikestolen.<\/p>\n<p>Dagen efter, efter morgenmad og pakning af proviant til turen, gik vi afsted. Vores <a href=\"https:\/\/buy.garmin.com\/shop\/shop.do?cID=145&amp;pID=63349\">fine nyindk\u00f8bte GPS<\/a> viste at der var en lille sti op til <a href=\"http:\/\/www.turistforeningen.no\/preikestolenfjellstue\/\">Preikestolens fjellstue<\/a>, s\u00e5 i stedet for at f\u00f8lge str\u00f8mmen af turister op ad hovedvejen tog vi denne lille sti. Vi f\u00f8lte os meget smarte da vi gik helt alene ad en lille grusvej, men knapt s\u00e5 smarte da stien senere forsvandt og det eneste der viste at vi stadig var p\u00e5 rette vej var, udover GPS&#8217;en, nogle r\u00f8de T&#8217;er der var malet p\u00e5 sten og tr\u00e6stammer. Turen gik gennem sm\u00e5 vandl\u00f8b, t\u00e6t skov og prim\u00e6rt op ad bakke. P\u00e5 toppen \u00e6ndrede landskabet sig dog og resten af turen mod Preikestolens fjellstue var noget lettere. Da vi n\u00e5ede derhen m\u00f8dte vi en masse turister, der alle havde taget bussen derop, eller var g\u00e5et ad hovedvejen. De var friske og klar til at begynde turen opad, mens vi allerede var en smule tr\u00e6tte. Jo, det var en god start \ud83d\ude42<\/p>\n<p>Turen op til Preikestolen tog et par timer, og gik ofte ad ret stejle klipper. Det v\u00e6rste var dog de tusindvis af turister der tog turen derop sammen med os. Der var simpelthen alt for mange mennesker, men da man godt tr\u00e6tte n\u00e5ede toppen kunne man godt se hvorfor s\u00e5 mange valgte at g\u00e5 herop. Selvom det var imponerende, s\u00e5 havde det nok v\u00e6ret endnu mere imponerende hvis der ikke havde v\u00e6ret s\u00e5 t\u00e5get. I s\u00e5 fald havde man kunnet nyde udsigten over <a href=\"http:\/\/www.lysefjordeninfo.no\/en\/index.html\">Lysefjorden<\/a>, men vi m\u00e5tte desv\u00e6rre n\u00f8jes med at kigge ud i en stor gr\u00e5 masse. P\u00e5 toppen spiste vi frokost, og s\u00e5 gik turen nedad igen. Da vi endelig n\u00e5ede ned var vores f\u00f8dder mere end almindeligt tr\u00e6tte, s\u00e5 vi var enige om at det blev med bus tilbage til campingpladsen. Der var dog ca. 1\u00bd time til bussen k\u00f8rte, s\u00e5 i sidste ende valgte vi alligevel at g\u00e5 tilbage, men dog ad hovedvejen denne gang. Hele turen blev i alt p\u00e5 lidt over 18 km og kan ses\u00a0<a href=\"http:\/\/www.endomondo.com\/workouts\/18002904\">her<\/a>, da vores GPS var s\u00e5 flink at optage den for os.<\/p>\n<p>Dagen efter pakkede vi vores ting sammen, og k\u00f8rte s\u00e5 mod Odda, da vi skulle op og se p\u00e5 vandfald. Igen sn\u00f8d de norske veje os, da det vi havde regnet med var en halv dags transport, endte med at tage hele dagen. S\u00e5 da vi endelig kom frem til <a href=\"http:\/\/www.oddacamping.no\/\">Odda camping<\/a> var det aftensmadtid og vi n\u00e5ede ikke flere st\u00f8rre eventyr den dag. Odda camping l\u00e5 dog rigtig flot med en helt postkortagtigt udsigt over en fjord.<\/p>\n<p>Da vi havde f\u00e5et morgenmad var det tid til at kigge p\u00e5 vandfald. Turen gik nordp\u00e5 til <a href=\"http:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/Kinsarvik#Huse_Valley\">Husedalen<\/a>, hvor der var fire vandfald med et sammenlagt fald p\u00e5 flere hundrede meter. Vi parkerede bilen, skiftede til vandrest\u00f8vler og s\u00e5 gik det opad. Ret fladt i starten, men s\u00e5 kom vi ud i terr\u00e6net og traditionen tro gik den T-markerede rute op gennem et lille vandl\u00f8b. Modsat turen til Preikestolen var her meget f\u00e5 mennesker, og i l\u00f8bet af de f\u00f8rste par timer m\u00f8dte vi n\u00e6ppe over 10 personer, og dem man m\u00f8dte hilste alle p\u00e6nt p\u00e5 os og vi hilste naturligvis igen. Jeg burde nok pr\u00f8ve at beskrive naturen og udsigten, men det vil ikke g\u00f8re den \u00e6re. Billederne giver et lidt bedre indtryk, men hvis du virkelig vil opleve hvor fantastisk naturen var i Husedalen, s\u00e5 er der ikke andet for end at sp\u00e6nde vandrest\u00f8vlerne og tage til Norge. Vi tager begge to gerne med p\u00e5 en tur mere \ud83d\ude42 Hele turen op gennem Husedalen (n\u00e6sten) til toppen kan ses <a href=\"http:\/\/www.endomondo.com\/workouts\/18003189\">her<\/a>. Da vi n\u00e5ede tilbage til bilen var det med tr\u00e6tte f\u00f8dder, som lige skulle k\u00f8les af i et n\u00e6rliggende vandl\u00f8b&#8230; med iskoldt vand!<\/p>\n<p>Vi tog endnu en nat p\u00e5 Odda camping og dagen efter gik turen mod <a href=\"http:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/Lysebotn,_Rogaland\">Lysebotn<\/a>, da jeg havde f\u00e5et en genial id\u00e9 om at det sikkert var meget flot at vandre i omr\u00e5det nord for. Inden vi k\u00f8rte var der dog tid til <a href=\"http:\/\/www.endomondo.com\/workouts\/18003377\">en kort lille vandretur<\/a> t\u00e6t p\u00e5 Odda -- nemlig langs med fjorden til en by der hedder Sandvin og tilbage igen. Da den var veloverst\u00e5et p\u00e5 et par timer satte vi os ind i bilen og k\u00f8rte videre.\u00a0Vi havde indtil videre v\u00e6ret heldige med vejret, men p\u00e5 k\u00f8returen til Lysebotn ramte vi et meget kraftigt regnvejr. S\u00e5 kraftigt at vi m\u00e5tte holde ind til siden og vente p\u00e5 at det stilnede af s\u00e5 vi atter kunne se ud af forruden. P\u00e5 et tidspunkt drejede vi fra vejen og ind p\u00e5 en smal og meget snoet vej op i ca. 1000 meters h\u00f8jde og her var vejret heldigvis blevet godt igen. Vi snoede os ad de smalle veje ud og ind mellem f\u00e5r i over 30 km f\u00f8r vi skulle fra ca 1000 meters h\u00f8jde ned p\u00e5 jorden igen. Det kom vi via en serie af stejle h\u00e5rn\u00e5lesving og til sidst gennem en tunnel der gik stejlt nedad og s\u00e5 n\u00e5ede vi Lysebotn.<\/p>\n<p>Jeg overdriver nok ikke n\u00e5r jeg siger at det var et meget specielt sted. For enden af en fjord omgivet af stejle klipper l\u00e5 dette lille flade omr\u00e5de hvor der var et par hytter, et par huse og en campingplads -- intet andet i n\u00e6rheden. Campingpladsen var dog ganske fin, og der var endda en bar tilknyttet hvor vi efter at have levet af f\u00e6rdigmad overgav os og bestilte to stk. burger med fritter&#8230; til 150 kr.\/stk! Det lyder v\u00e6rre end det er, for p\u00e5 alm. steder inde i byerne kostede den slags alligevel p\u00e5 den forkerte side af 100 kr. Billigt var det ikke, men det smagte godt og var en k\u00e6rkommen afveksling.<\/p>\n<p>Dagen efter stod valget mellem at g\u00e5 op til et bjerg i n\u00e6rheden der hed <a href=\"http:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/Kjerag\">Kjerag<\/a>, eller at tage en vandretur nordp\u00e5 rundt om en s\u00f8 og forbi to hytter. Egentlig skulle vi have gjort begge dele, men transporttiden havde v\u00e6ret s\u00e5 lang at vi kun havde tid til den ene tur. Vi valgte den sidste, da Kjerag var et st\u00f8rre turistm\u00e5l, og vi ville hellere ud og opleve noget natur p\u00e5 egen h\u00e5nd. For at kunne klare turen p\u00e5 en dag skulle vi f\u00f8rst k\u00f8re ca. 8 km ad en meget smal og snoet vej, for at parkere bilen og vandre de ca. 15 km. Vi n\u00e5ede dog ikke ret langt, da vejen var sp\u00e6rret efter f\u00e5 hundrede meter p\u00e5 grund af noget byggeri. Vi kunne v\u00e6re g\u00e5et videre til fods, men s\u00e5 ville vi aldrig kunne n\u00e5 hele turen p\u00e5 en dag. I stedet valgte vi en anden T-m\u00e6rket rute op langs et bjerg og s\u00e5 ville vi vende om et sted p\u00e5 turen. Det blev dog ikke nogen specielt lang tur, da vi ret tidligt ramte et sted hvor vejen blev lidt for stejl op ad v\u00e5de klipper til at vi fandt det forsvarligt at forts\u00e6tte. Den del af turen vi n\u00e5ede var dog det stejleste vi indtil videre havde pr\u00f8vet. Her er <a href=\"http:\/\/www.endomondo.com\/workouts\/18003524\">den rute<\/a> vi n\u00e5ede at tage.<\/p>\n<p>Da vi ikke havde brugt ret lang tid, men stadigv\u00e6k nok til at vi ikke kunne n\u00e5 en l\u00e6ngere tur den dag, valgte vi at tage tilbage til campingpladsen, spise frokost og s\u00e5 k\u00f8re mod Kristiansand. Som sagt s\u00e5 gjort, og ca. 100 km fra Kristiansand gjorde vi holdt p\u00e5 endnu en campingplads der, omend den l\u00e5 flot, ikke var s\u00e6rligt sp\u00e6ndende og vist mere var for folk der praktisk talt boede p\u00e5 en campingplads hele deres ferie.<\/p>\n<p>Dagen efter k\u00f8rte vi det sidste stykke til Kristiansand hvor vi fandt en campingplads lidt uden for centrum. Her fik vi slappet af og badet, og om aftenen tog vi ind til byen for at spise og for at se lidt andet end natur. Dagen efter gik det s\u00e5 hjem mod Danmark igen.<\/p>\n<p>Vi skal helt sikkert tilbage til Norge og vandre igen, men n\u00e6ste gang bliver det med teltet p\u00e5 ryggen og s\u00e5 en tur p\u00e5 flere dage gennem terr\u00e6net, for ikke at spilde for lang tid p\u00e5 transport, som kan bruges p\u00e5 at opleve naturen. Vi har stadig en tur nord for Lysebotn til gode \ud83d\ude42<\/p>\n<p>Nedenfor kan du finde enkelte billeder, men der er en langt st\u00f8rre samling i mit <a href=\"http:\/\/www.bytopia.dk\/gallery3\/index.php\/Semi-offentlig\/Ferie-i-Norge\">fotoalbum<\/a>.<\/p>\nngg_shortcode_0_placeholder\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Det er nu et stykke tid siden vi havde sommerferie, men jeg har ikke f\u00e5et skrevet om det endnu, og da jeg ogs\u00e5 har et par billeder jeg kan genere folk med, er det vist p\u00e5 tide. Jeg vil dog ikke plage jer med en uges tid i sommerhus eller et par dage derhjemme, men [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"ngg_post_thumbnail":0,"footnotes":""},"categories":[11,3,10],"tags":[],"class_list":["post-944","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-fotoalbum","category-personlig","category-rejse"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.bytopia.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/944","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.bytopia.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.bytopia.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.bytopia.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.bytopia.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=944"}],"version-history":[{"count":9,"href":"https:\/\/www.bytopia.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/944\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":953,"href":"https:\/\/www.bytopia.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/944\/revisions\/953"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.bytopia.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=944"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.bytopia.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=944"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.bytopia.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=944"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}