{"id":847,"date":"2010-10-18T10:06:51","date_gmt":"2010-10-18T08:06:51","guid":{"rendered":"http:\/\/www.bytopia.dk\/blog\/?p=847"},"modified":"2011-02-24T14:03:45","modified_gmt":"2011-02-24T13:03:45","slug":"xtreme-mandehoerm-2010","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.bytopia.dk\/blog\/2010\/10\/18\/xtreme-mandehoerm-2010\/","title":{"rendered":"Xtreme Mandeh\u00f8rm 2010"},"content":{"rendered":"

I l\u00f8rdags var jeg ude at lege i mudderet, eller skulle jeg snarere sige at “De Sl\u00f8ve Bananer” atter engang stillede op til \u00e5rets Xtreme Mandeh\u00f8rm<\/a> l\u00f8b, der denne gang fandt sted i omr\u00e5derne Vestereng og Brendstrup skov i \u00c5rhus. For dem der ikke kender konceptet, s\u00e5 er det et “lidt” utraditionelt l\u00f8b p\u00e5 12 km (i hvert fald ruten i \u00c5rhus) i et ret ufremkommeligt terr\u00e6n og med flere forhindringer undervejs… og s\u00e5 er l\u00f8bet kun for m\u00e6nd. Sidste \u00e5r deltog vi ogs\u00e5, og det har jeg skrevet om her<\/a> hvis du tr\u00e6nger til en opfrisker p\u00e5 hvad der skete dengang. I\u00a0\u00e5r var ruten alts\u00e5 flyttet til et andet omr\u00e5de, og det var ogs\u00e5 blevet lovet at ruten var h\u00e5rdere denne gang, samt at forhindringerne var h\u00e5rdere. Alt i alt s\u00e5 det alts\u00e5 ud til at blive en sp\u00e6ndende l\u00f8rdag \ud83d\ude42<\/p>\n

Det startede i hvert som en kold l\u00f8rdag. Nok den koldeste dag dette efter\u00e5r, for termometeret havde sneget sig ned omkring 4 grader om morgenen. Efter en morgenmad best\u00e5ende af en hjemmebagt bagel og nogle t\u00f8rre havrefras (vi var l\u00f8bet t\u00f8r for m\u00e6lk derhjemme), kom jeg i l\u00f8bet\u00f8jet og cyklede hen til Jonas hvor holdet skulle samles f\u00f8r vi i f\u00e6lles flok tog ud til l\u00f8bet. Hos Jonas m\u00f8dte jeg de to andre sl\u00f8ve bananer: Kent, som var genganger fra sidste \u00e5r, og Thomas der for f\u00f8rste gang skulle pr\u00f8ve at l\u00f8be 12 km… og hvilke 12 km.<\/p>\n

Efter et lille pitstop i F\u00f8tex for at k\u00f8be bananer (hvor vi ganske givet har set kiksede ud i vores l\u00f8bet\u00f8j) kom vi ud til \u00c5rhus Firmasport, hvor l\u00f8bet skulle starte. Vi fik afhentet vores t-shirt, der mindede ret meget om dem fra sidste \u00e5r, fik afleveret bagagen, fik taget et fint holdbillede og s\u00e5 stod vi klar ved startomr\u00e5det. Det var koldt, og der var stadig 20 minutter til start, da vi fik vores briefing leveret af en mand der startede med at sige at vi “nu var p\u00e5 vej ud i noget lort”. De 1200 deltagere blev sendt afsted i hold af 200 personer med nogle minutters mellemrum, og heldigvis var vi i startgruppe 1, s\u00e5 vi skulle ikke vente l\u00e6ngere end h\u00f8jst n\u00f8dvendigt. Sidste \u00e5r stod Aarhus Tigers Cheerleaders for opvarmningen, men det var m\u00e5ske ikke alle, der dengang syntes at det var s\u00e5 fedt at 12-14 \u00e5rige piger varmede op for en flok voksne m\u00e6nd. I \u00e5r havde de \u00e5benbart taget det til efterretning, for det var i stedet en stripper der skulle s\u00f8rge for at f\u00e5 stemningen op. Ak ja, det er vel ikke Mandeh\u00f8rm-l\u00f8b for ingenting. Og knapt nok var hun g\u00e5et af scenen f\u00f8r starten gik for gruppe 1.<\/p>\n

Min plan med at starte stille og roligt, for derefter at \u00f8ge tempoet p\u00e5 den sidste halvdel holdt i rundt regnet et minut, for der meldte de f\u00f8rste forhindringer sig. Springe over nogle bomme, ned i mudderhuller, l\u00f8b i sand og andet meget uj\u00e6vnt terr\u00e6n, ned p\u00e5 maven og kravle under et net, og over en tr\u00e6stamme der var h\u00e6ngt op i luften… og da det var overst\u00e5et havde vi vel s\u00e5dan ca. kun l\u00f8bet 1 km. Min puls var allerede p\u00e5 vej mod maks, og fra nu af handlede det bare om at disponere kr\u00e6fterne s\u00e5 godt som muligt s\u00e5 jeg ikke skulle g\u00e5 helt kold p\u00e5 den sidste halvdel af l\u00f8bet.<\/p>\n

Jeg mistede hurtigt kontakten med mine holdkammerater, s\u00e5 resten af l\u00f8bet gik for mig med at holde pulsen nede n\u00e5r det (en sj\u00e6lden gang imellem) gik ligeud p\u00e5 nogenlunde plant terr\u00e6n for p\u00e5 den m\u00e5de at have energi til ikke at g\u00e5 helt i st\u00e5 p\u00e5 forhindringerne. Selvom der i starten ikke var s\u00e5 mange store forhindringer, s\u00e5 bare det at l\u00f8be i en mudret \u00e5, p\u00e5 meget uj\u00e6vn skovbund, over bundter af tr\u00e6stammer, springe over vejsp\u00e6rringer samt l\u00f8be op og ned ad gr\u00f8fter, gjorde det til en ganske h\u00e5rd tur. Undervejs fik jeg ogs\u00e5 et par sjove kommentarer fra folk jeg overhalede, da de s\u00e5 kunne se ryggen af vores holdtr\u00f8je hvor der tydeligt stod “De sl\u00f8ve bananer”. Det var ikke alle der mente at de skulle overhales af en sl\u00f8v banan \ud83d\ude42<\/p>\n

Selvom jeg ret hurtigt v\u00e6nnede mig til mudder og v\u00e5de l\u00f8besko, var jeg dog ikke helt forberedt p\u00e5 is\u00e6r to af forhindringerne. Den ene var hvor man skulle l\u00f8be hen over noget br\u00e6ndende tr\u00e6, for derefter at kaste sig ned i en stor balje med (meget koldt) vand. Det var slemt nok, men midtvejs gennem denne balje vand var der en p\u00e6l p\u00e5 tv\u00e6rs som man skulle under, hvilket bet\u00f8d at man skulle have hele hovedet under vand. Og til sidst skulle man op igen, hvilket jeg nok ikke gjorde p\u00e5 den mest elegante m\u00e5de. Den anden forhindring var den klassiske med at man g\u00e5r p\u00e5 et reb, og holder fast i et andet. Denne gang over en s\u00f8, men da der var s\u00e5 mange der hev og sled i rebet var det helt umuligt at holde balancen, og jeg valgte i stedet bare at sv\u00f8mme\/g\u00e5\/tr\u00e6kke mig gennem s\u00f8en over p\u00e5 den anden side. Vandet var i\u00f8vrigt ganske koldt, men i det mindste fik jeg skyllet noget mudder af mig. TV2 \u00d8stjylland har en meget kort rapportage fra l\u00f8bet (hvis I kan finde den) hvor man kan se disse to forhindringer. Det er egentlig sjovt, men n\u00e5r pulsen er godt oppe og man har varmen af at l\u00f8be, s\u00e5 er man faktisk ligeglad med at skulle hoppe ned i noget i iskoldt vand. Det er bare en forhindring man skal igennem, og s\u00e5 videre.<\/p>\n

Det gik op ad bakke, og ned ad bakke for blot at g\u00e5 opad igen. Det s\u00e5 ud til at ruten helt bevidst var lagt s\u00e5 man fik s\u00e5 mange bakker og skr\u00e6nter med som overhovedet muligt. Bedst som man troede at det var ved at v\u00e6re overst\u00e5et kom der nogle h\u00f8je volde man skulle over, hvilket foregik ved at slide sig op ad en glat skr\u00e6nt, og s\u00e5 glide ned p\u00e5 den anden side i mudderet.\u00a0Dem var der to af, eller skulle vi snarere sige 4, for selvf\u00f8lgelig skulle vi tilbage over dem igen.<\/p>\n

Kort tid herefter kom jeg ind p\u00e5 en fin gr\u00e6spl\u00e6ne, og nu vidste jeg at m\u00e5let var t\u00e6t p\u00e5. Der skulle springes over et par forhindringer, og s\u00e5 var det ellers bare at s\u00e6tte slutspurten ind. Til min store overraskelse ventede der os ingen forhindringer p\u00e5 dette sidste stykke. Her havde jeg ellers forventet at de ville placere de v\u00e6rste forhindringer, ligesom de gjorde p\u00e5 opl\u00f8bsstr\u00e6kningen sidste \u00e5r. Der stod vist en 5-6 tyrolerpiger (temaet for festen bagefter var oktoberfest) og heppede folk i m\u00e5l, men jeg skal \u00e6rligt indr\u00f8mme at jeg ikke havde \u00f8je for ret meget andet end m\u00e5lstregen p\u00e5 dette tidspunkt. Uret tikkede op p\u00e5 1:07:04 da jeg passerede stregen, hvilket ikke siger noget som helst i s\u00e5dan et utraditionelt l\u00f8b, men jeg var tilfreds med min indsats, omend jeg m\u00e5ske kunne have disponeret lidt bedre med mine kr\u00e6fter. Det er dog sv\u00e6rt n\u00e5r man ikke aner hvad der venter en p\u00e5 ruten.<\/p>\n

Jeg ventede i m\u00e5lomr\u00e5det p\u00e5 resten af holdet, men da jeg var drivv\u00e5d begyndte jeg efter nogle minutter blive kold, og s\u00e5 var det ikke s\u00e5 sjovt at vente mere. Jonas kom i m\u00e5l som den n\u00e6ste, og sammen gik vi op mod omkl\u00e6dningsfaciliteterne, hvor vi var lovet at der denne gang ville v\u00e6re varmt vand. F\u00f8rst skulle vi dog lige skylle skoene for mudder, og da vi endelig fandt et omkl\u00e6dningsrum hvor der ikke var propfyldt, s\u00e5 fandt vi ogs\u00e5 ud af at der ikke var noget vand. De mente \u00e5benbart at vi havde f\u00e5et nok vand ude p\u00e5 ruten. Jeg skyllede mig s\u00e5 godt jeg kunne i de f\u00e5 dr\u00e5ber (og jeg mener det bogstaveligt -- dr\u00e5ber) der trods alt kom ud af bruseren, og s\u00e5 t\u00f8rrede jeg mig ellers bare.<\/p>\n

Herefter fandt vi et bord, og ventede nu bare p\u00e5 maden. Vi slap dog ikke for 20 minutters “underholdning” fra en meget kikset stand-up komiker, som dog heller ikke havde de bedste betingelser. For det f\u00f8rste var folk sultne og ville hellere have mad end at h\u00f8re p\u00e5 ham, og for det andet var lyden s\u00e5 d\u00e5rlig at man mange steder i salen ikke kunne h\u00f8re hvad han sagde. Maden bagefter fejlede dog ikke noget, og der var rigeligt med helstegt pattegris til de 1200 deltagere, og Heidi-pigerne oppe i baren s\u00f8rgede ogs\u00e5 for at ingen kom til at t\u00f8rste.<\/p>\n

Det var alt i alt en sjov og udfordrende dag, og l\u00f8bet var helt som lovet h\u00e5rdere end sidste \u00e5r. Vores hold klarede det i tiden 4:06:58 (summen af de tre hurtigste tider) og dermed endte vi p\u00e5 en samlet 158. plads ud af de 197\u00a0hold der fik en holdtid. Personligt blev jeg nr. 254 ud af 1076 deltagere. Tiderne for vores hold kan findes her<\/a>. Jeg har ogs\u00e5 samlet alle billeder jeg kunne finde i fotoalbummet<\/a>.<\/p>\n

Vi ses i et mudderhul i 2011!<\/p>\nngg_shortcode_0_placeholder\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I l\u00f8rdags var jeg ude at lege i mudderet, eller skulle jeg snarere sige at “De Sl\u00f8ve Bananer” atter engang stillede op til \u00e5rets Xtreme Mandeh\u00f8rm l\u00f8b, der denne gang fandt sted i omr\u00e5derne Vestereng og Brendstrup skov i \u00c5rhus. For dem der ikke kender konceptet, s\u00e5 er det et “lidt” utraditionelt l\u00f8b p\u00e5 12 […]<\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"ngg_post_thumbnail":0,"footnotes":""},"categories":[11,3],"tags":[],"class_list":["post-847","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-fotoalbum","category-personlig"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.bytopia.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/847","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.bytopia.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.bytopia.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.bytopia.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.bytopia.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=847"}],"version-history":[{"count":15,"href":"https:\/\/www.bytopia.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/847\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":907,"href":"https:\/\/www.bytopia.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/847\/revisions\/907"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.bytopia.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=847"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.bytopia.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=847"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.bytopia.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=847"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}