Michael's Blog

I mandags (også kaldet 2. pinsedag) var min gode ven Jonas‘ fødselsdag (peber!) , og i dagens anledning havde han inviteret mig, vores kærester og en af vores venner til De Termiske Bade ved Hotel Vejlefjord. Og hvad er det så? Jo, jeg kan da starte med at citere fra hjemmesiden: “Syv bassiner og sansebrus med dråber og stråler er bygget af granit i brynet af bøgeskoven. De store flader af natursten former bassiner, huler og gange i termerne. Hvert bad, hver hule, hvert rum i Vejlefjord Kur og Spa byder på en sanseoplevelse for sig”.

Vi kørte fra Århus om formiddagen, og tog ind til Vejle for at spise frokost. Underligt nok så var der stort set ingen mennesker i byen, og et øjeblik frygtede vi at Vejle var blevet til en spøgelsesby uden at nogen havde informeret os om det. Det var dog ikke tilfældet, så vi fik vores frokost inden turen gik til de termiske bade. Her fik vi udleveret badekåbe og badetøfler, og så gik turen til omklædningen hvor vi under rigtig fine forhold kunne vaske os inden vi skulle ind i termerne. Det er svært at beskrive termerne, men der var et større bad i midten, og rundt omkring var der mindre bade med hver deres særpræg, som fx duft, lyd, lys, varme, kulde eller skov-badet der var udendørs i udkanten af skoven. Udenfor var der også en sauna og en stor spand med iskoldt vand man kunne hælde i hovedet på sig selv… eller de andre man fik overtalt til at stille sig ind under den 🙂 Der var også en aromasauna indendørs, samt et dampbad inddelt i tre rum der blev varmere og varmere jo længere ind man kom.

Den klare favorit var for mit vedkommende ild-badet. Et forholdsvist lille bad, hvor der var ret mørkt, væggene var farvet røde og vandet var 42 grader varmt. Her kunne man rigtig slappe af, og når det blev for varmt, så lå is-badet lige overfor. Et bad hvor alt var malet i blå farver, og vandet var 8 grader “varmt”. Skov-badet var dog heller ikke at kimse af… det var der forresten ingen ting der var. Åh jo, det skulle lige være “sommerregn”. En kort tunnel der skulle forestille at man stille blev regnet blidt på af sommerregn, men som mere føltes som om der var sprunget et vandrør et sted i bygningen.

Efter at have prøvet de forskellige bade adskillige gange, og brugt over tre timer så måtte vi hellere komme hjem inden vi udviklede svømmehud mellem fingre og tæer. Vi kom dog ikke derfra uden først at skulle gå en lille tur i skoven rundt omkring hotellet.

Lige da vi skulle afsted blev der sagt is og kage et par gange, så vi blev nødt til at stoppe i Horsens på vejen hjem, og finde en café hvor vi bestilte fem gange varm kakao, og fem gange dessert. Dejlig sund og nærende aftensmad. Efter at have kørt den nok mest upraktiske vej hjem fra Horsens som man kan (indenfor rimelighedens grænser), ankom vi ret trætte til Århus om aftenen. En super afslappende dag, og jeg kan klart anbefales at man prøver at besøge de termiske bade.

Fortsættelse fra forrige indlæg…

Enten er der noget helt galt med mig, eller også er det bare ikke en god idé at løbetræne og være bloddoner 🙂 I hvert fald gik turen på 13 km i dag ca. 5 minutter langsommere end sidst jeg løb samme rute, men min gennemsnitspuls var stort set den samme. Der kan selvfølgelig være andre forklaringer, men lige nu synes jeg det er lidt suspekt at samtlige løbeture efter jeg har doneret blod er væsentligt dårligere end alle sammenlignelige løbeture før. Nå, men blodet skulle jo blive gendannet igen indenfor 2-4 uger, så må vi se om det retter sig op til den tid.

Værre er det dog at jeg har fået ret ondt nederst i lægmusklen efter løbet. Faktisk så meget at jeg i øjeblikket hopper mere eller mindre rundt på et ben. Der er ikke sket noget pludseligt under løbeturen, så jeg gætter på overbelastning og håber at det hurtigt går over igen. Dog møgirriterende at det skulle komme her to dage inden jeg skal løbe Topas ForårsStafetten. Især da det, som navnet antyder, er et stafetløb, og vi er kun lige præcist nok personer til at kunne stille hold.

Det er ikke fordi jeg ikke har haft emner nok at skrive om, at der har været lidt stille, men jeg har nok bare haft andre ting der fik højere prioritet. Nu er der derimod sket noget som jeg ikke kan undlade at skrive om. Vi har nemlig fået en temaskine!

Jeps, lige præcist. En maskine der kan lave te. Da jeg ikke er den store kaffedrikker, så er jeg ikke helt med på udfordringen i at brygge en god kop kaffe, men når det kommer til te, så er problemet at det er vigtigt præcist hvor længe man lader tebladene trække. For kort tid og så smager teen ikke af ret meget, men lader man dem trække for længe, så bliver teen bitter. I praksis er problemet jo ikke så svært at løse med et køkkenur, men siden hvornår har et problem ikke været værd at designe en speciel gadget til at løse? Nej, vel 🙂

Lad mig derfor introducere Caso TeeGourmet.

I alt sin enkelthed består den af tre dele

1. En beholder til vand
2. En beholder hvor man i midten kan placere et tefilter lavet af metal
3. En kande, der står på en varmeplade, hvor den færdige te ender

Fremgangsmåden for at lave en kande te er følgende:

1. Fyld vand i den øverste beholder
2. Put teblade i filteret i den midterste beholder
3. Indstil hvor længe teen skal trække
4. Tænd for maskinen

Når vandet koger hældes det automatisk ned i den midterste beholder hvor det løber gennem filteret og står og trækker i den indstillede tid. Når tiden er gået løber den færdige te ned i kanden hvor den holdes varm. På den måde kommer teen aldrig til at trække længere tid end man ønsker, og man kan bare sætte den i gang og vende tilbage inden for den næste times tid og finde en kande varm te lige til at drikke. Det er da lidt smart.

Hvordan er den så i praksis at arbejde med? Selve maskinen er lavet i meget bedre kvalitet end jeg havde forventet. Den virker solid, komponenterne tåler maskinopvask, vandet koges i en trykbeholder, den drypper ikke, der er en smart lille plastictragt til at tilsætte tebladene med, kanden varmes op inden teen hældes i den, og designet er da heller ikke værst. Den virker efter hensigten og holder sikkert i lang tid hvis man behandler den pænt.

Der er dog en detalje som de meget gerne må tilføje hvis de nogensinde laver en version 2: Giv os mulighed for at indstille temperaturen på vandet! Det er ikke alt te der skal laves med 100 grader varmt vand, og et par af de teer vi har prøvet i den bliver faktisk bitre i smagen når de laves ved 100 grader.

Konklusion: En fin maskine som vi nok skal få brugt flittigt.