I lørdags var jeg sammen med Jonas og Torben ude at deltage i Aarhus Coastzone Challenge 2009, som var et eventurløb rundt i Århus. For dem der ikke kender til eventyrløb (jeg gjorde fx ikke) så går det åbenbart ud på at man løber eller cykler et sted hen, gennemfører en opgave, og skynder sig videre til næste opgave. Løbet startede ved Aarhus Stadion (eller NRGi Park for dem der ikke er så gammeldags som jeg er) og foregik som et stjerneløb, dvs. at man skulle tilbage til stadion, hver gang man havde gennemført en opgave, for at få en ny. Der blev givet points for at gennemføre opgaverne, og den samlede stilling blev afgjort ud fra hvem der havde flest points. Afhængig af hvor lange, hvor svære eller hvad arrangørerne havde slået med en terning, gav de forskellige opgaver forskellige antal points. Vi stillede op i 6 timers gruppen som holdet De Sløve Bananer, hvilket vil sige at vi havde 6 timer til at få så mange points som muligt.
Alle hold startede med et orienteringsløb rundt i skoven på ca. 5 km, hvor vi skulle holde udkig efter fire bogstaver. Disse bogstaver skulle vi sige korrekt når vi kom i mål for at få vores points. Vores manglende evner til at læse et kort under løb samt en lille kommunikationsbrist på holdet (når man er forpustet lyder udtalen af et ‘T’ åbenbart som et ‘E’) gjorde dog at det ikke gik helt som planlagt.
Da vi jo ikke havde forberedt os det mindste, så anede vi ikke hvad vi nu skulle lave. Vi bad derfor om en opgave, og blev sendt hen for at klatre op i en lystmast på stadion. Lige før vi tog afsted på denne opgave, mødte vi en journalist der spurgte om hun måtte følge os. Det var naturligvis i orden, men hun havde åbenbart ikke lige regnet med at vi ville løbe hen til opgaverne 🙂 Efter klatreturen kom dagens måske mest latterlige opgave, nemlig 20 minutter rundt på cykelbanen på bycykel. Hvis det nu havde været 20 omgange, så havde der været en pointe i at køre hurtigt, men når tiden var fast, så var der jo ingen grund til at skynde sig, hvilket vi heller ikke gjorde.
Herefter blev det skydning med bue og pil samt med luftgevær, og her var de sløve bananer ganske suveræne. Efter denne opgave var vores journalist blevet træt af at løbe rundt efter os, og smuttede hjem. Det indslag der kom ud af det, kan ses her på nettet. Vi fandt hurtigt ud af, at det var svært at komme til de opgaver man gerne ville, da det åbenbart var dem som var mest populære. Derfor måtte vi flere gange ty til bare at få den opgave de nu engang var ledig. Det viste sig at koste points i den sidste ende.
Resten af opgaverne gik ud på at køre på ATV, bygge en selvbærende bro, skyde med vandballoner, finde vej ved hjælp af en GPS og så løse en gåde (som vi fejlede med bravour), rapelling som vi aldrig fandt hen til på grund af forkerte anvisninger, kick bikes rundt i skoven, indendørs roning samt at blive lukket inde i en oppustelig plasticbobbel og blive sendt ud på havet. Sidstnævnte var ikke vores livs bedste idé, for det blæste ca. 1½ pelikan og det var helt umuligt at nå omkring den bøje, som man skulle rundt om ude i havet. Tilgengæld var der lidt vand og sand inde i boblen, og når man kun var iført underbukser, så svarede det stort set til at kravle rundt på sandpapir. Gæt hvordan knæ, albuer og fødder så ud efter den tur 🙂
Efter 6 overraskende hårde timer havde vi gennemført 11 opgaver og fået 180 points, men måtte nøjes med en 37. plads ud af 57 hold. Vinderholdet fik 400 points, men havde også kun gennemført 11 opgaver. Det viser bare værdien af at forberede sig, og udvælge sine opgaver med omhu. Vi har i hvert fald lært noget til næste gang, men selvom vi ikke fik prøvet alle de opgaver vi gerne ville (og nok også fik prøvet nogen af dem vi ikke ville) så var det et sjovt event. Det skal prøves igen til næste år.
Tillykke “sløve?!” bananer:)
Har set video: Michael på en ekstra runde og Jonas på det høje mast (dog uden røg og damp:)).
Hvis I ønsker at gennemføre det samme (med visse variationer)næste år, så tager jeg hatten af.
Godt gået!!!
Jamen de sagde “I skal holde cyklen kørende i 20 minutter og I skal alle op på cyklen”. Ud fra det kunne jeg da ikke vide at vi skulle skifte hver eneste omgang 🙂