• Personlig Kommentarer lukket til Bande, svovle

    Nå, det ser ikke ud til at jeg skal flytte lige nu, som jeg ellers havde troet. Indtil videre er dagen forløbet således:

    Klokken 9:30 kom ejendomsmægleren for at tage billeder af min lejlighed, som her i eftermiddag bliver sat til salg. Klokken 11:30 ringede jeg til en advokat og aftalte, at de skulle kigge kontrakten igennem på min nye lejlighed. Så langt så godt. Klokken 11:40, lige efter jeg har snakket med advokaten, ringer ejendomsmægleren jeg skulle købe den nye lejlighed af, og siger at hun har dårligt nyt. Det viser sig at en anden mægler allerede har solgt lejligheden, og de har haft en lille kommunikationsbrist, så hun ikke havde fået det at vide. Meget professionelt, Nybolig. Nå, men hun ville prøve at kontakte de andre andelshavere i samme bygning, og se om nogen af dem er interesserede i at sælge, og så vende tilbage til mig.

    Smart at dette sker blot få timer efter at min nuværende bolig ER sat til salg! Nå, men der var også en lejlighed på Trøjborg der så ret fornuftig ud. Det eneste jeg var lidt bekymret for, var de lån der var i foreningen, der nemlig begge var med variabel rente. Nå, men jeg må håbe på et ikke alt for hurtigt salg af min nuværende lejlighed 🙂

    Der kommer mere så snart jeg ved mere.

  • Så ser det ud til at boligjagten er afsluttet. Jeg har besluttet mig, har i dag fået endeligt OK fra min bank, fået sat min nuværende lejlighed til salg, kontaktet ejendomsmægleren og sagt at jeg gerne vil købe, og hun er nu ved at gøre en købsaftale klar. Det sidste jeg lige mangler for at det er helt sikkert, er at finde en advokat der kan sige god for købet, og sikre at jeg ikke kommer ud for ubehagelige overraskelser senere i forbindelse med købet.

    Og hvor skal jeg så flytte hen hvis alt går vel? Jo, det endte med at blive den her:

    Ingerslevs Boulevard

    Lejligheden er i fin stand, gode muligheder for at indrette den som jeg gerne vil, nyt køkken og badeværelse, og så er beliggenheden jo ret central, og ikke mindst tæt på min arbejdsplads. Jeg regner med at kunne flytte ind i slutningen af august.

  • Så er anden del af boligjagten gået ind. I går var jeg ude og se på 4 andelslejligheder, samt en ejerlejlighed, og i dag har en mægler været og vurderet min nuværende lejlighed. Han sagde dog at de er svære at sælge for tiden, fordi folk vil have urealistisk meget for dem, men min var i fin stand, så hvis jeg var parat til at sætte prisen i den lave ende, så skulle den nok kunne sælges. Han vil vende tilbage på mandag med et konkret tilbud.

    Med hensyn til dem jeg kiggede på, så står valget nu mellem følgende to:

    Cort Adelers Gade
    Ingerslevs Boulevard

    Jeg skulle have set på flere, men de er allerede blevet solgt! Derfor skal jeg nok heller ikke vente alt for længe med at slå til hvis jeg vil have en af disse. I dag har jeg så fået tilsendt en bunke papir (eller snarere pdf filer 🙂 med andelsboligforeningernes vedtægter, regnskab, budget, etc. og så må jeg prøve at finde hoved og hale i det. Umiddelbart ser den på Ingerslevs Boulevard mest fornuftig ud mht. deres økonomi og administration. Det virker som om de har lidt mere styr på det, men det skal jeg have en anden til at kigge igennem. I første omgang kontakter jeg min bank for at høre hvad de har at sige… eller det har jeg gjort, nu venter jeg bare på at de vender tilbage til mig.

  • Det måtte jo ske. Efter snart fire år på 25 kvadratmeter, er tiden nu mere end moden til, at jeg finder mig et andet sted at bo. Dog er det at finde noget, jo næsten ligeså stor en jungle som det er at skulle ud og købe ny computer i dag 🙂 I hvert fald når man tager alle financieringsmulighederne i betragtning.

    Anyway, jeg fandt et par potentielle emner på nettet, og kontaktede Nybolig for at få en fremvisning, og det fik jeg så i sidste uge. Det ene sted var rigtig fedt, men desværre var det en andelsbolig, hvor de snart ville få en ikke helt ubetydelig huslejestigning. Det andet sted var også en andelsbolig, der bestemt heller ikke var at foragte, men dog også i den dyre ende. Derfor skal jeg om lidt over en uge rundt og kigge på flere muligheder, og så må vi se hvad det ender med. Vil egentlig helst have en ejerlejlighed, men kan godt se at med en andelsbolig, så får jeg lige de ca. 15 kvadratmeter mere for den samme månedlige ydelse. Dertil kommer at der ikke er ret mange ejerlejligheder til salg i den prisklasse, hvor jeg kan være med.

    Hvis nogen skulle være nysgerrige, så er det disse to jeg har været ude og kigge på indtil videre:

    Cort Adelers Gade
    Ringkøbingvej

    Det der gør det hele lidt sjovere, er at jeg først henvendte mig til Nybolig, der samarbejder med Jyske Bank. De vil naturligvis meget gerne have at jeg sælger min gamle lejlighed gennem dem, samt låner pengene til den nye i Jyske Bank. Omvendt så samarbejder min nuværende bank, Nordea, med Danbolig, og Nordea ser naturligvis gerne at jeg låner pengene hos dem, og sælger min gamle lejlighed gennem Danbolig. I dag har jeg snakket med Jyske Bank, og på mandag kommer turen til Nordea, hvor jeg naturligvis vil tage tilbuddet fra Jyske Bank med, så de ved hvad de er oppe imod 🙂 I sidste ende vælger jeg jo nok bare dem, der giver mig det bedste tilbud.

   

Seneste kommentarer

  • Du har misforstået det hvis du tror det handler om at man b...
  • > En sjælden gang imellem er der dog nogen man skal hold...
  • Currently I'm using Garmin Connect. I need a way to tra...
  • What are you using now? Before the last update I used to lo...
  • This script is obsolete. Use the renew feature of certbot in...