• Computer, Personlig Kommentarer lukket til Vandkøling 101

    Jeg har i forsøget på at vandkøle min nye PC valgt at gå frem efter strategien learning by failing og det går strålende. Jeg lærer en masse, se bare her hvad jeg har lært blot i dag:

    Spørgsmål 1: Hvad sker der hvis man pumper en masse kølervæske ind i et system, men før man får pumpet nok kølervæske ind til at fjerne alt luft i systemet og skabe et kredsløb, slukker man for pumpen? Korrekt, så flyder en masse af kølervæsken tilbage til pumpen. Tillægsspørgsmål: Hvad sker der i dette tilfælde hvis man ikke har lukket for beholderen, der sidder forbundet med pumpen? Jep, kølervæske udover hele bunden af kabinettet samt gulvet, bukser og andet der kommer i vejen.

    Spørgsmål 2: Hvad sker der hvis man forbinder to koblinger ved at skrue to metaldele sammen uden at der sidder en gummiring mellem dem? Jep, de holder ikke tæt. Jamen hvad nu hvis han-delen er kegleformet så den presses godt fast inde i hunstikket når man strammer dem? Samme som før! Jamen hvad nu hvis ham der solgte dem, sagde at med den type gevind så behøvede man ikke gummiringe? Så har han åbenbart aldrig prøvet det selv. Så det endelige svar er: Kølervæske udover hele gulvet.

    Spørgsmål 3: Hvad sker der hvis man nøje har fundet ud af at en liter kølervæske lige præcist er nok til at fylde systemet, men man i forsøget på at fylde det, har spildt en masse kølervæske fx ved at hælde det udover gulvet, sit kabinet og sine bukser? Jep, så har man pludselig ikke kølervæske nok. Og hvad sker der så når man prøver at fylde systemet, opdager at man ikke har kølervæske nok og derefter slukker pumpen og giver op? Gå til spørgsmål et for svaret!

  • Computer, Kommentar Kommentarer lukket til Windows Vista Opfølgning

    For nogle dage siden henviste jeg til en artikel der kritiserede nogle af de nye “features” I Vista. Nu har en person fra Microsoft svaret på den artikel.

    Det er den største gang P.R. b******* jeg længe har læst, men det indtryk det giver mig er at Microsoft bekræfter at den originale artikel havde ret. Det er et forsøg på at sælge DRM funktionalitet som en fordel for forbrugeren. Nej Microsoft… at andre kan bestemme hvad jeg kan gøre med den hardware jeg har købt kan umuligt være en fordel for mig. Vi kan da fx lige tage et par citater fra en ATi præsentation omkring disse nye funktioner i Vista fra 2005:

    “These costs are passed on to the consumer”
    “This cost is passed on to all consumers”
    “This cost is passed on to purchasers of multimedia PC’s”
    “Costs are passed on to consumers”
    “Costs are passed on to consumers, especially early adopters”

    Ja, det hele er taget fra en enkelt præsentation givet ved WinHEC 2005.

    Jeg ved godt at dette DRM crap er et krav fra underholdningsindustrien og at Microsoft selvfølgelig ikke ville bruge penge på det ellers, men ingen skal fortælle mig at verdens største monopol ikke har muligheden for at kæmpe imod denne mishandling af forbrugeren.

  • Personlig Kommentarer lukket til Kender I det?

    Midt på dagen er man enormt træt fordi man stod alt for tidligt op, og der var fest og øl involveret dagen før. Derfor skal man lige have en slapper et par minutter på sengen omkring kl. 19, med det resultat at man vågner op kl. 2 om natten og er ikke det mindste træt mere.

    Kender I det? Nu gør jeg i hvert fald 🙂

  • Computer, Personlig Kommentarer lukket til Vandkøling

    For et par måneder siden besluttede jeg mig for at jeg skulle have en ny computer, og denne gang skulle den være vandkølet. Derfor har jeg de sidste par uger kæmpet med at købe og, ikke mindst, samle delene. Det er dog ikke uden problemer…

    Først får jeg tilsendt nogle samlinger i forkerte størrelser. Efter det bliver ordnet finder jeg ud af at slangerne knækker for let, og ikke kan klare de skarpe bøjninger jeg har brug for. Det bliver ordnet med en del samlemuffer rundt omkring. Nu får jeg så testet det (uden radiatoren) og pumpen er ikke ligefrem lydløs 🙁 Nå, det må jeg slås med senere… nu vil jeg have det hele samlet og testet computeren. Alt er klart, jeg tænder, og hvad sker der så… Jo, den ene lynkobling mellem radiator og computeren er utæt. Kølevæske udover køkkengulvet. Crap, nu skal den så byttes hos et tysk firma hvis supports kendskab til engelsk mildest talt er mangelfuld.

    Oh well, det haster heldigvis ikke. Det skal nok lykkes en dag.

  • Personlig, Rejse Kommentarer lukket til Rejser

    Hmm, man har kun været hjemme i et par uger, men allerede er de næste rejser på plads, så for dem der er interesseret, her er så mine rejseplaner:

    08-09. februar: Bruxelles
    21-25. februar: Amsterdam
    01-05. april: Trieste

    Især Amsterdam bliver sjovt. Der tager jeg ned til en konference sammen med en ret stor flok fra universitetet, og dernede møder jeg en del af dem jeg arbejdede sammen med hos IBM.

  • Computer, Kommentar Kommentarer lukket til Piracy, the better choice

    En god lille rant fra The Inquirer. Har været tæt på at skrive noget lignende selv, men nu slipper jeg så for det 🙂

   

Seneste kommentarer

  • Du har misforstået det hvis du tror det handler om at man b...
  • > En sjælden gang imellem er der dog nogen man skal hold...
  • Currently I'm using Garmin Connect. I need a way to tra...
  • What are you using now? Before the last update I used to lo...
  • This script is obsolete. Use the renew feature of certbot in...